Wilhelm Moldenhawer

Wilhelm Moldenhawer (1831-1917) blev student i 1848 og cand.polit. i 1852. Han blev derpå ansat i Finansministeriet. I 1855 forsøgte han at blive professor i statsvidenskab ved Københavns Universitet, men trak i sidste øjeblik sin kandidatur. Imidlertid udkom hans skriftlige opgave under titlen: ”En historisk og critisk Fremstilling af de forskellige Theorier om Jordrente”. Moldenhawer var nemlig – længe før englænderen Henry George – fortaler for indførelse af en såkaldt grundværdistigningsskat. Udover over denne interesse, havde Moldenhawer også en anden: Han debuterede som digter med en digtsamling i 1850. I det hele taget optrådte Moldenhawer ofte med rimede taler – af og til med en god portion humor.

Wilhelm Moldenhawer fotograferet udenfor embedsboligen i Hellebæk

I 1857 overtog han jobbet som administrator for Det Schimmelmannske Fideikommis i Hellebæk. I det job viste han de sider af sig selv, som han især vil blive husket for. Han varetog nemlig dette job med en sådan nidkærhed, stædighed og magtsyge, at han hurtigt lagde sig ud med alt og alle i omegnen, i sognerådet, i amtet og ved domstolene. Disse ”egenskaber”, kombineret med hans fulde loyalitet overfor sin arbejdsgiver gav så mange konflikter, at der endnu fortælles historier om hvorledes han sagsøgte alt og alle, ligeså snart der var mindste anledning dertil.

I de første år var Moldenhawer Hellebæks ukronede konge og enehersker. Alt blandede han sig i – og da Hellebæk tilmed var et selvstændigt birk, så havde han tillige politimyndighed. Da Kronborg Geværfabrik lukkede i 1870 forsvandt noget af hans myndighed på papiret. Men Moldenhawer fortsatte som ingenting var hændt. Og det fik ham naturligvis snart på kollisionskurs med de nye fabrikanter i Hellebæk – ejerne af ”Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik”, hurtigt forkortet til Hellebæk Klædefabrik.

Også andre – i vore øjne ubetydelige – ting kunne få Moldenhawer til at fare i flint. Eksempelvis da en ung læge forsøgte at slå sig ned i Aalsgaard. Det betød jo konkurrence for den gamle læge, der var ansat af Fideikommis’et, så Moldenhawer gik straks i aktion. Først truede han fæsteren af det hus, som den nye læge havde lejet sig ind i. Han måtte ikke fremleje uden Moldenhawers tilladelse. Dernæst forbød han den nye læge at gå på Fideikommis’ets stier og veje. Og da en del fornuftigt tænkende mennesker i Hellebæk og Aalsgaard forsøgte at protestere over behandlingen af den nye læge – ja, så fik de også forbud mod at benytte stierne og vejene. Dernæst truede han pogeskolelærerinden med opsigelse hvis hun ikke udmeldte lægens børn!

Men trods det faktum, at Wilhelm Moldenhawer havde embedsbolig i Hellebæk, så blev det aldrig hans officielle adresse. Hans bopæl var således på Østerbrogade i København – uanset, at han næsten dagligt var i Hellebæk – og dér blandede sig i stort og småt.

Moldenhawer var højremand og efter systemskiftet i 1901 blev han en krads polemiker – også på landsplan. Han førte privat korrespondance med kongen, og i en alder af 82 meldte han sig som kandidat til folketingsvalget i Helsingør-kredsen. Han troede fuldt og fast på, at han uden problemer kunne vælte det socialdemokratiske folketingsmedlem Christian Rasmussen. I lighed med utallige af de retssager han anlagde, så tabte han dog også denne kamp.

I samfulde 60 år kæmpede – og hærgede – han i Hellebæk. Han udnævntes til etatsråd i 1901.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Kun den kan vinde sejr, som angriber fjendens lejr (Helsingør Kommunes Museers Årbog 1998, 1999).