Det Schimmelmannske Fideikommis

Indholdsfortegnelse

Hvad er et fideikommis?

Det latinske ord fideikommis (fidei komissum) betyder egentlig betroet, overladt til ærlighed. Efter gammel romersk ret betød det et legat.

I praksis var det en ordning, hvorved formue, det være sig kapital, gods eller begge dele, blev testamentarisk båndlagt. Renter eller indtægter tilfaldt en familie eller institution for derved at skabe et vedvarende underhold for en familie eller et varigt økonomisk grundlag for velgørende stiftelser eller legater fra et fideikommis. Ved et sådan specielt arrangement kunne store familiegodser holdes samlet i en slægt i ubrudt rækkefølge. Brugsretten til godset nedarvedes efter en bindende arvefølge og uden tidsbegrænsning. Et fideikommis oprettedes ved et specielt stiftelsesdokument, et såkaldt fideikommisbrev. Arvingerne havde råderet til at bebo og drive godset, men måtte ikke sælge eller pantsætte det. De var kun berettigede til at modtage overskud af drift samt renter af kapital og måtte ikke bruge af selve formuen. I 1781 oprettedes Det Schimmelmannske Fideikommis.

Familien Schimmelmann

Hellebæk var helt op mod 1900-tallets slutning feudal i sin struktur. Det vil sige, at der herskede en slags godsejervælde. Grev Heinrich Carl von Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1769, Hellebæk Gods som hele bedriften senere blev benævnt. Da han døde i 1782, overtog sønnen Heinrich Ernst Schimmelmann hele bedriften. Familien boede på Hellebækgaard, og både faderen Carl og sønnen Ernst var stort set enerådende med hensyn til forhold vedrørende arbejde, boliger, læge, skole og kirke i hele Hellebæk og Aalsgaarde. Greven, der nærmest herskede som en lille konge i området, blev opfattet som en lidt fjern, uopnåelig skikkelse med et skær af guddommelighed over sig.

Administrator af fideikommisset

Da Ernst Schimmelmann døde i 1831, var der ikke mere tilbage af familiens formue. Derfor blev Hellebæk herefter styret af en administrator af fideikommisset. Denne bestyrer blev reelt den egentlige magthaver i området, en slags sognekonge. Denne boede ikke på Hellebækgaard, som stadig ejedes af familien Schimmelmann, men i administratorboligen ved Trompeterbakken, nr. 60 i Bøssemagergade. Den Schimmelmannske familie boede større og større omfang i Tyskland størstedelen af året for kun at anvende Hellebækgaard som sommerbolig.

Den første administrator var Ludvig von Mentzdorff. Han havde ry for at være en barsk og ubehagelig herre, hvorfor man i folkemunde fordrejede hans navn til ”Menschenschreck”. Fra 1857-1917 tiltrådte Wilhelm Moldenhawer, som gik for at være en ejendommelig mand med et kolerisk temperament, som blandede sig i alt muligt og havde en evne til at rage uklar med en masse mennesker.

Den sidste Schimmelmann

Grev Werner Carl Schimmelman boede, som den sidste i slægten, i perioder på Hellebækgaard fra år 1900 til sin død i 1941 og blev begravet på øen i Bondedammen. Gravstedet er markeret med en gravsten og et egetræskors. Det gamle trækors gik til, men blev erstattet af et nyt i begyndelsen af 2012, rejst af Selskabet til Anes Hus Bevarelse. Det Schimmelmannske Fideikommis blev ophævet i 1930. En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946 som tysk ejendom.

Eksternt link

Hellebæk Gods. Retsopgøret – årsag og virkning (direkte link til årbog).

Litteratur

Hellebæk Gods: retsopgøret - årsag og virkning. Forfattere: Fleming Holm, Anders Møller, Peter Uldum. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske beretninger. Nr. 43, 2015.