Sthens Kirke

Byggeriet af vandrekirken beses 19/1 1976 af næstformand i Skt. Olai Sogns menighedsråd, C.J. Nørbom (tv.), pastor Knud Andersen, domprovst Johs. Johannesen, pastor Palle Højland, formand for menighedsrådets byggeudvalg, overlærer E. Gether Sørensen, samt byggeriets arkitekt R. Drost. Foto: Anne-Sofie Rubæk

Det første spadestik til Sthens Kirke blev taget 30. november 1982, og grundstenen blev lagt 27. marts 1983. De fem mursten, som stammer fra gamle kirker i Helsingør, blev indmuret af sognets medlemmer og kan ses under altertavlen.

Indholdsfortegnelse

Forhistorien og vandrekirken

De to store boligområder Vapnagaard og Borupgaard blev opført sidst i 1960’erne i Helsingørs sydlige udkant. Helsingør Domsogn kom derfor op over 15.000 indbyggere, og dermed voksede behovet for en kirke i denne del af byen. Sthens Sogn blev dannet pr. 1. januar 1977 ved en sognedeling både af Skt. Olai og af Egebæksvang Sogn, som ved samme lejlighed afleverede et område til Mørdrup Sogn.

Vandrekirken

Et beskedent ønske om at leje en lille flytbar kirke (vandrekirke) i 1970 var begyndelsen til den nye kirke. Allerede den 25. april 1976 kunne man indvie en foreløbig kirke på den grund, som Skt. Olai Sogns menighedsråd havde købt af kommunen for ca. en mil. kr. i 1975. Vandrekirken blev lagt på et hjørne, således at den ikke lå i vejen for den endelige kirke og nemt kunne rives ned. Frederiksborg Amts Avis skrev den 20. januar 1976 bl.a.: Det er arkitektfirmaet Hoff og Windinge, der bygger kirken ... Den rejses på fire laminerede træbukke, der boltes på gulv, vægge og loft af isolerede og profilerede elementer. Udvendigt beklædes den med lysegrå bølgeeternitplader. Begge gavle bliver store glaspartier, og trappen af træ". Indvendigt vil "lamineret fyrretræ, rispapirlamper og grafikeren Poul Christensens altertavle og vægudsmykninger komme til at præge den lille vandrekirke". Kirken blev indviet af biskop Leer Andersen. Den fik navn efter Hans Christensen Sthen (1544-1610), som opholdt sig i Helsingør fra 1665-1683. Han var som ung rektor på Helsingør Latinskole en periode og var, ud over skolemester, skolekomedieforfatter, hospitalspræst, salmedigter og kapellan ved domkirken, Skt. Olai Kirke, og blev i 1583 provst i Malmø. Vandrekirken blev siden flyttet til Allerød og fortsatte her under navnet ”Engholm-kirken”.

Nytænkning og tradition

Sthens Kirke

Sthens Kirke blev indviet d. 27. november 1983 af biskop Johannes Johansen. Kirken er et firelænget kompleks, som foruden kirkerum og sideskib rummer lokaler til møder, 2 konfirmandstuer, kontorer og plads til ungdomsarbejde i kælderen. Den hvidpudsede bygning med de mange røde tagflader er disponeret omkring henholdsvis et kirkerum og et atrium adskilt af et markant klokketårn. Kirkens arkitektur er et udtryk for en sammenkobling af nytænkning og forankring i traditionen. Arkitekt er Gert Ingeman fra Tegnestuen Møllen ApS. Han har været arkitekt for flere nye kirker og restaureret flere eksisterende, bl.a. Gurre Kirke.

Kirkens indre

Til højre for kirkens indgangsdør ligger en stor sten, hvor billedhuggeren Erik Heide har indhugget de tre symboler for tro, håb og kærlighed: kors, anker og hjerte. Samme har stået for hele udsmykningen i kirken, og stenarbejderne er et helt gennemgående træk. De giver kirken et kraftfuldt og enkelt præg. Åbningen i tagkonstruktionen mod syd giver kirkerummet et fint lys. Alteret er fremstillet af en enorm svensk granitblok. De øvrige sten, der er anvendt udsmykningen, er fundet på grunden under udgravningen til kirken. Kirkeskibet, som forestiller en simpel robåd, er bemærkelsesværdigt. Det afviger fra en del kirkeskibe med store, flotte sejlskibe. En trædesten, som ligger foran prædikestolen, formaner præsten til: ”Ikke lægge til… ikke trække fra”.

Eksternt link

Sthens Kirke

Litteratur

Så lyser prægtigt Herrens Hus: Sthens Kirke: fortid, nutid, fremtid. Helsingør Museumsforening, 2008.