Stengade 1

Stengade 1

Indholdsfortegnelse

”Cathrine Møllegaard”

Møllegården til Cathrine Mølle havde siden opførelsen i 1780’erne haft adresse på Kongevejen. Efter at Nordbanen var blevet åbnet i 1864, kom ”Cathrine Møllegaard” til at skifte adresse fra Kongevejen til Stengade 1. På et tidspunkt figurerer ejendommen med navnet Byfogeden’s Mølle i Stengade 1 a-d og beliggende ”Uden Svingelporten”.

De gamle veje

Stengade 1 ligger i skæringspunktet, hvor to veje fra syd oprindeligt løb sammen mod Helsingør by. Strandvejen fra København var den ene, og den gamle Gurrevej var den anden. Kongevejen blev anlagt i 1790. Dens forløb faldt naturligt sammen med Strandvejen i Stengade, hvor Svingelport var skellet og hovedindgangen til byen.

Stationsvejen

Nogenlunde ved den nuværende Herluf Trolles Vej lå skillelinjen mellem Stengade og Kongevejen. Denne nye vej mellem Kongevejen, Stengade og Trækbanen var blevet anlagt i 1864 som en præsentabel vej til den nyopførte banegård, som var endestation for Nordbanen.

”Stengården”

Stengade 1

Den lange bygning på Stengade 1 (1B-1D og kælderen 1E-1F) går nu under navnet ”Stengården”. Villaen lige ved siden af er kommet til i nyere tid og må antages at have fået adressen Stengade 1A af praktiske grunde. Den grundmurede bygning fremstår pudset, i en etage og med kælder. Sadeltaget hviler på en kraftig bjælke, som rager ud over muren og danner en gesims mellem tag og facade. Det oprindelige midterparti var udstyret med kvadersten, det vil sige råt behandlede natursten. Den sydlige del af bygningen har tre pænt store tagkviste, mens den forlængede del kun har en lille tagkvist og tre ovenlysvinduer. Bygningens fundament og kælder er baseret på vejens hældning. Det betyder, at kælderen på den forlængede bygningsdel mod Rosenkildestien er hævet mere over gadens niveau end den ældste del.

Cathrine Mølle brænder

En ildebrand opstod i en nærliggende stavfabrik i 1891, og i den forbindelse brændte ”Cathrine Mølle” ned til grunden. Stavfabrikken var blevet oprettet ikke så lang tid før møllen brændte (stave, som blev brugt til bødkerarbejde, tønde fabrikation f.eks.). Den lange bygning på adressen Stengade 1 overlevede dog.

Før ”Stengården”

I løbet af 1880’erne og 1890’erne foretages forskelligt på bygningen og arealet omkring den.

  • 1884: Ifølge Kenno Pedersens bog om Stengade (nævnt under litteratur) fik boghandler Frederik Christian Brammer (1836-1900) i 1884 tilladelse til at forlænge huset med 12 alen, d.v.s. lidt over 7½ meter. Ifølge oplysninger fra realregistre, skøde- og panteprotokoller fra 1884, har murermester Christen Henrik Trapp stået for ”opførelse af en grundmur i stedet for en bindingsværksmur” og samme år står for ”forlængelse af ejendommen nr. 1 på Stengade med 12 alen mod markvejen” - d.v.s. mod Rosenkildestien, som på den tid kun var en markvej.
  • 1891: Af byrådsforhandlinger fremgår det, at de to brødre, Knud Waldemar(1829-1915) og Frederik Christian Brammer, indfriede kommunens prioritet. De har formentlig boet i ejendommen i længere tid. I 1896 overtager Frederik Christian sin bror Knud Waldemars andel, og da F.C. dør i 1900, bliver hans enke Signe Brammer i ejendommen til 1904.
  • 1892: I realregistre, skøde- og panteprotokoller nævnes, at Knud Waldemar Brammer ”agter at opføre en 2 etages bygning på ”Hamlet”s grund ud imod vejen fra Stengade til Stürup & Stilling’s tømmerplads og at benytte bygningen til værksted i stuen og oplag på 1. sal af bødkerarbejde, samt at han på samme grund agter at opføre et baghus til oplag af råmateriale med benyttelse af nogle allerede tilstedeværende murværk”. Samme år agter samme K.W. Brammer at ”opføre en bygning med to etager på den i 1892/25 nævnte grund”… og ”at indrette den til 8 familier”... ”Bygningen agtes opført 5 alen fra den nuværende vej og 15 alen fra den gamle bindingsværksbygning og er 42½ alen lang, 15 alen dyb og 4½ alen ml. gulv og loft”. (1 alen=0,628 m).
  • 1893: K.W. og F.C. Brammer ”agter at forandre nedgangstrappen i Stengade 1”.
  • 1899: Forhenværende boghandler F.C. Brammer ”anholder om tilladelse til at indrette 2 lejligheder i sin”.
  • 1915: købmand Anton Ludvig Gulbrandsen får tilladelse til at indsætte 3-rammede vinduer i huset.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002.