Helsingør Rhed

Indholdsfortegnelse

Hvad er en rhed?

En rhed, også stavet red, er et område uden for en havn, en kyst eller en flod, hvor skibe kan ligge for anker, en ankerplads. Skibe, der stikker for dybt til at anløbe Helsingør Havn, kan ligge for anker uden for havnen på Helsingør Rhed eller Helsingør Red. Man kan også tale om byens red. Et skib kunne ride for anker, et ældre udtryk. Det vil sige, at skibet til ankers holdes i bevægelse af vind og sø og strøm, så ankerkæden holdes strakt. Sandsynligvis danner ordet ride baggrund for ordet rhed i forskellige afledninger på forskellige sprog.

Strøm, vind og vanddybde

Specielle strøm- og vindforhold omkring Helsingør kan vanskeliggøre indsejlingen til havnen. Vanddybden i Helsingør Havn er omkring 7 meter i ved indsejlingen og den yderste del af havnebassinet. Størrelsen af det største skib, der kan besejle havnen afhænger af de øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold. Under gunstige forhold kan kun skibe 150 meter lange og 30 meters bredde anløbe havnen. Det kan man læse om i ”Den danske havnelods”.

"En slem Reed at ligge paa"

Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib. Et nederlandsk og britisk handelsfartøj har strøget sejl og er ankret op for at erlægge sundtold, mens det britiske orlogsskib på vej ud af Sundet saluterer for Kronborg.

Søofficer og kaptajn Peter Schønning var i 1779-1771 chef for fregatten ”Hvide Ørn”, et vagtskib, som lå ved Helsingør. Han førte journal og bekræfter, hvor vanskelige forholdene kunne være: Helsingør er ”en slem Reed at ligge paa”. Han vidste, hvad han talte om. Vagtskibet skulle bl.a. kontrollere, at fremmede skibe betalte Øresundstold. Om danske vagtskibene kan man læse i en artikel i Handels- og Søfartsmuseets Årbog fra 2010 (side 71-100).

I en artikel om grunden Disken i Øresund kan man også læse om de vanskeligheder, der kunne forekomme ved at ankre op på Helsingør Rhed. At ligge i nærheden af den luskede Lappegrund var endog mere risikabelt på grund af vind- og strømforhold. Adskillige skippere har været nødt til at kappe ankeret i en fart for at komme fri af en risikabel situation. Ankre var værdifulde, blev fisket op og anbragt på Ankerbakken i Helsingør.

Stavemåder

Både stavemåden Rhed og Red anvendes. I ældre sammenhæng kan man støde på ordet Rede, Reede eller Reed, eller skibet kan være udlagt paa Rehden. I dag er den enkleste stavemåde Red nok også den mest almindelige.

Eksempler

Ordet indgår som titel i Slaget på Reden eller Slaget på Rheden i 1801, hvor den engelske flåde havde til hensigt at erobre den danske flåde. Slaget stod ud for indsejlingen til Københavns havn, på Københavns Red. I artiklen om Disken i Øresund nævnes ordet Jyde Rheden, hvor mindre skibe ankrede op. På Høye Rheden lå krigsskibe som orlogsskibe, linjeskibe eller hvilke typer, der nu kunne være tale om, for anker. Den Lybske Rhed omtales i første bind af Laurits Pedersen: "Helsingør i Sundtoldtiden" på side 170: ”I den inderste del af Svingelbugten, syd for Strømmen, har da været den ”Lybske Rhed”, med hvilken Helsingørs Havns historie begynder." Et hvilket som helst sted uden for en by ved vandet, en kyst eller flod kan få opkaldt en ankerplads, en red efter det pågældende navn.

Eksterne links

Jakob Seerup: Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns Red. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2010 (Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 73-100).

”Den danske havnelods” - om Helsingør Havn.

Litteratur

Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929.