Folkets Hus

Forsamlingsbygningen

Fællesorganisationens juletræsfest i Forsamlingsbygningen i 1905

Folkets Hus omfattede på et tidspunkt ejendommene Søstræde 2 (erhvervet i 1889), Søstræde 4 (erhvervet i 1904) og Stengade 37 (erhvervet i 1914). Ejendommen i Søstræde kan spores tilbage til 1715. I 1753 indrettedes garveri i bygningen. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal under navnet "Babylon", biograf og cafe.

I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforening (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater.

Salen i Folkets Hus

I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. Omkring 1930 havde Arbejdernes Retshjælp kontor og Nordsjællands Social-Demokrat redaktionslokaler i huset.

Musik i teatercafeen i 1936
Folkets Hus med teatercafe og biograf








Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet Helsingør Bykiosk. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.

Helsingør Fællesbageri - som nu nærmest var en fond - købte omkring år 2000 Folkets Hus i bygningen Søstræde 2. Der blev gennemført en omfattende renovering af husets indre med det formål at genskabe huset som et folkeligt kultursted i byen. Men efter nogle år måtte planerne opgives. Omkring 2007/08 blev bygningen solgt til private.

Kilder

1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.