Bøddelgade

Bøddelgade var et tidligere navn for nuværende Lundegade. Navnet Bøddelgade fortæller, at bøddelen boede i denne gade i tidligere tider. Han blev også betegnet som mestermand eller skarpretter og blev anset for at være en uærlig mand. Han var ansat under byfogeden og kunne godt være en tidligere straffet person (se også artikel om Bytinget, om afstraffelser og om henrettelser i dette leksikon).

Et skidt kvarter

Det fortælles, at kronprins Frederik (senere Frederik 6.) i forbindelse med planer om ophold på Marienlyst Slot i 1793, beordrede bødlen flyttet bort fra Lappen, hvor udskud af forskellig slags folk boede i en periode. Og det til trods for, at der var langt til nærmeste nabo.

I "Historiske huse i Helsingør", side 75, kan man læse følgende: "Gennem århundreder lå her i byens nordvestlige udkant en birkelund, som navnemæssigt smittede af på såvel det store Lundehaveanlæg (Marienlyst) på gadens vestlige side som på gaden selv. Først fra det 16. århundrede startede bebyggelsen langs gaden og da i første omgang på Kagholmen, langs gadens østside mod Sct. Anna Gade, hvor bøddelen, rakkere, natmænd og andet udskud fik tilholdssted. I takt med denne udvikling gik det gamle Lundegadenavn af brug til fordel for Bøddelgade.”

Kvarteret ændrer karakter

Videre kan man læse i "Historiske huse i Helsingør", side 75: ”Helsingørs ældste og officielle udfartsvej var Sct. Anna Gade, hvor Røde Port var beliggende. Med portens flytning i 1661 til det sted, hvor de to gader løber sammen, blev Lundegade inkorporeret i det kontrollerede bygadenet, hvorefter området lidt efter lidt skiftede karakter. Med tidernes skiften følte beboerne sig ilde berørt ved Bøddelgadenavnet, og i 1847 blev det gamle Lundegade taget op igen." Se også artikel om Lundegade i dette leksikon.

Litteratur

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973. Side 75.