Mørdrup

Mørdrup er en landsby i Egebæksvang sogn. Benævntes Myrdrup i 1466 og omtales i 1497 som Myrthorp. Navnet betyder udflytterbebyggelsen ved mosen. Landsbyen bestod i 1681 af 9 gårde og 4 huse; inddelt i 3 vange. Udskiftet omkring 1791, hvor 3 af landsbyens 9 gårde flyttede ud. Mørdrups gårde er Ærtebjerggaard, Bybjerggaard, Højagergaard (senere Søbækgaard), Kjærsgaard, Toftegaard samt udflyttergårdene Rolighed, Grødemosegaard og Lerbjerggaard. Desuden indlemmedes den tidligere enegård, Busserupgaard, i Mørdrups ejerlav. Mørdrup hørte fra 1672 under Krogerup Gods ved Humlebæk, og det sidste arvefæsteskøde udstedtes af godsejeren på Krogerup så sent som i 1882. Et minde fra dengang findes i form af en sten i en af Damgaardens bygninger. Det er en mindesten over forvalter af Krogerup gods, Jens Rostgaard, dateret 1691, samme år som han blev amtsforvalter i Kronborg Amt. Mørdrup er præget af anlægget af Kongevejen mellem Helsingør og Hørsholm/Hillerød i slutningen af det 18. århundrede, og efter 1864 af Den Nordsjællandske Jernbane, der dog først i 1934 anlagde trinbræt ved Mørdrup. Mørdrup fik sammen med Tibberup en skole drevet af Krogerup Gods i 1742 - fra 1794 med lokaler i ejendommen »Godthaab« ved Hovvej. Mørdrup havde en vindmølle, der stod på bakketoppen ved Mørdrupvej i landsbyens østlige ende. En mindre vindmølle, Bybjerg Mølle fandtes ved Bybjerggaard. Den brændte omkring 1930. I begyndelsen af det 20. århundrede præges Mørdrups udvikling af de aktiviteter, godsejer Gunnar Aage Hagemann, omkring 1916 sætter i gang i området ved Søbækgaard, og ikke mindst af nabobyen Espergærdes rivende udvikling som attraktivt landliggersted. I dag betragter mange Mørdrup som en del af Espergærde, men stadig fornemmes den oprindelige landsby med gadekær langs den nordvestlige ende af Mørdrupvej.

Litteratur

Kresten Tommerup: Mosebyen. Registrant for Mørdrup landsby, 1986 Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004