Grønnehave
Grønnehave var i tidligere tider en del af en lang strandslette, der strakte sig over et ganske stort område, nemlig Lappen, Højstrup og Julebæk. Grønnehave er, set i et historisk lys og som navn, knyttet til Kronborg og Øresund. I lange tider har sletten ligget hen som et åbent areal og fungeret som byens fælled samt lege- og tumleplads til f.eks drageflyvning og fodbold. Også et sted, hvor vagabonder sov ”kæferten” ud.
Grønnehave skrumper ind
Med tiden er Grønnehaves areal blevet mindre. Det er sket dels på grund af storme, der åd af området ved kysten, dels i takt med anvendelsen til forskellige formål. Der herskede ingen egentlig plan med arealet, og udviklingen blev derved lidt tilfældig. Grønnehave skulle have været en grøn have, som navnet Grønnehave antyder, og ikke kun en sandslette eller anvendt til andre formål.
Militært terræn og henrettelser
En overgang fandtes en vippegalge ud imod stranden nærmest mod byen til og hjul og stejle til den anden side. Det var tiltænkt henrettelser af ”misædere”, såsom fribyttere sørøvere og deslige, og skulle tjene til almindelig afskrækkelse. Disse ”faciliteter” blev endnu i 1787 brugt af militæret. En lang årrække var Grønnehave eksercerplads og skydeanlæg for militæret på Kronborg, faktisk helt op til anlægget af Helsingør Skibsværft. Ellers var det en slags ”ingenmandsland”.
På en del af arealet lå mellem byen og Kronborg en ny bydel, i daglig tale kaldt for ”Lille Amsterdam”, opført på området Sanden i midten af 1500-tallet. Hele bydelen blev brudt ned i forbindelse med Karl Gustav-krigene i august 1658.
Hotel og industrier
I 1861 blev Hotel Marienlyst indviet, og hotellet er siden blevet udvidet i adskillige omgange. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at anlægge lidt industri ꟷ med større eller nok snarere mindre succes. Først blev Fiskenetfabrikken Danmark anlagt i 1892, udvidet i 1896 og lukket i 1964; et slagteri i 1894, som måtte lukke i 1899; en glasproduktion blev flyttet fra Godthaab Glasværk, men som lukkede i 1895; vinduesglasværket ”Kronborg” i 1906 , som lukkede efter et par år, men som blev genoptaget i 1911, atter lukket i 1918 på grund af kulmangel, genoptaget i slutningen af 1918 og lukket januar 1919; fabriksbygningerne fra glasværket på Grønnehave var forladte i 11 år og forfaldt; genoptagelse af glasværk i 1929, som blev total fiasko og lukkede maj 1930; Tretorn gummifabrik kom til i 1934 og udvidede flere gange ind mod landsiden. Fabrikken fik inddraget et areal mellem Øresundsvej og vandværket og parkeringspladsen mellem Grønnehavevej og Hornbækbanen. Tretorn lukkede juni 1973, og fabriksejendommen gav plads til en række små og mellemstore virksomheder, herunder Dansk Papirindustri i årene op til 1978. Helsingør Gasværk blev etableret i 1854 på Sct. Anna Gade 82, lå i området nord for nuværende Gernersvej og passerede Claessensvej og sluttede ved Lappen 1. Helsingør Vandværk blev etableret på Grønnehave i 1894, hvor vandet blev pumpet op fra undergrunden og erstattede Det ferske Springvands Compagnie, som via rør af træ hentede vand ti byen fra dammene i de højere områder i Helsingørs omegn.
Storme, revler og sandpumpning
Et areal blev udlagt til fodboldbane i 1902. En storm i julen 1902 forårsagede et større indgreb i arealerne, da der ingen var kystsikring. Set i lyset af at arealerne måske skulle anvendes til en havn, blev det set som en fordel, og intet skete. To så ferskvandsdamme forsvandt (Lappedammene), og beboerne på Lappen måtte var tæt på at blive at evakuerede. Havet åd sig længere ind i arealerne. Salgssummerne af arealerne til Hornbækbanen blev anvendt til kystsikring, og til samme formål bidrog en losseplads. Ud for Grønnehave lå engang fire skydevolde, og bag dette var der et stort stykke strandbred. Her væltede grus, sand og tang ind ved en nordvestenstorm.
Revler flyttede sig, og sandpumpning bidrog til, at de forsvandt. Sandet blev sejlet til København. Havet åd af landområdet i stedet for at lægge til. Strandbredden skrumpede mere og mere ind, og skydevoldene forsvandt også i havet. Da den store dok ved værftet blev anlagt, mente man at havet ville lægge strandbred til. Man mente ligefrem, at man ville kunne gå ud til fyrskibet på Lappegrunden. Men ved efterårsstormene forsvandt grus, sand og tang igen.
Jernbane, boliger, akvarium og plejehjem
I 1906 blev Hornbækbanen etableret med Grønnehave Station og jernbanespor, som skar Grønnehave over i to dele. I 1920 nævnes en total rasering af alle buskadser og blomsterbede.
I 1932 købte kommunen alle private haver på Lappen øst for banelinjen. En ny parkeringsplads blev i 1940 anlagt på arealet øst for indkørslen til Grønnehave Station, hvor der tidligere var legeplads for børn i nogle år.
I senere tider er forskellige boligkomplekser og større villaer kommet til, bl.a. boliginstitutionen Grønnehave og ejendommen ”Nordlyset” fra 1960’erne. Skibsværftets gamle savværk lå på Grønnehavevej 17-19, omgivet af beboelsesejendomme. Savværket blev revet ned, da værftet lukkede i 1983, og området indgik i etableringen af ”Kronborg Strandpark”, som ud over savværksgrunden omfattede arealerne mod Gernersvej og gasværksgrunden, hvor værkstedsbygninger og haller var fjernet. Grønnehavevej 23-25 blev revet ned, og kun nr. 21 fra 1930’erne, byens højeste ejendom i mange år, blev stående. Seneste større boligbyggeri blev planlagt 1 2007, da fabriksbygningerne fra gummifabrikken Tretorn blev solgt til Pædagogernes Pensionskasse. Bygningerne blev fjernet, og opførelse af boliger, Kronborg Strand, påbegyndt i 2017 og afsluttet omkring 2020. Forskellige virksomheder og institutioner er kommet til, bl.a. Hotel Hamlet fra 1956 (senere aktivitetscenter), Øresundsakvariet fra 1973, og plejehjemmet Grønnehaven fra 2004.
Havne og festivitas
En kommission af 1874 fastslog, at en udvidelse af Statshavnen måtte foregå ved et havneanlæg på Grønnehave. Det var derfor ikke tilfældigt, at skibsværftet blev anlagt med udsigt til Grønnehave. Indtil omkring 1930 var der planer om en et havneanlæg, fordi den eksisterende statshavn var utilstrækkelig til tidernes øgede krav. De planer blev ikke til noget.
I 1925 blev en søbadeanstalt etableret, og mellem 1932 og 1934 blev lystbådehavnen Nordhavnen anlagt med adgang til søbad og søsport. I 1935 blev i nordre moles østlige hjørne svømmestadion anlagt. I 1970'erne blev en ny lystbådehavn i Nordhavnen nord for svømmestadionet anlagt, og svømmestadionet blev nedlagt i 1978, fordi vandet i bassinet blev sværere at holde rent ved omlægningen.
Grønnehave blev også anvendt som areal til forlystelser, og bl.a. blev markedsdage blev afholdt her. I anledning af Helsingørs 500-års jubilæum som købstad blev der i 1926 afholdt omfattende festarrangementer på arealerne. Alle sejl blev sat til, og Grønnehave blev ganske forvandlet, mens fejringen stod på.
Her kunne vi børn rigtig lege og mase, som vi havde lyst til. Her blev der leget røver og soldater, spillet fodbold og om efteråret sat drager op. Men kommunen havde også sat en lille legeplads op med en vippe og en lodretstående mast og 4 kæder, man kunne svinge sig i. Denne legeplads lå ret tæt på Kronborgvej. Min onkel tog et foto af legepladsen. Ved siden af lå en stor plads, hvor der var cirkus ind imellem. Nogle gange ankom cirkus med jernbanens godsvogne. (Orla Boye Nielsen fortæller om Grønnehave til Fahs 18. juli 2022 - Facebook.
Den grønne have, der forsvandt
Oprindelig skulle Grønnehave, som nævnt oven for, have været en grøn have. I stedet blev det en fortælling om en strandslette, der var præget af tilfældigheder og af planer, der ikke blev til noget. Området er gennem tiden umærkeligt gledet over i Lappen og Marienlystjorderne og er efterhånden fyldt godt ud. Grønnehave har gennemgået en udvikling, der spænder over meget forskelligt: fra skydeplads, industri, festaktiviteter, jernbane til boliger og institutioner.