Lappen 1
”De Mezas Hus”
Ejendommen med adressen Lappen nr. 1 er af en eller anden grund blevet kaldt ”De Mezas hus”. Christian Jacob de Meza (1756-1844) var stadsphysicus i Helsingør og handlede forskellige ejendomme gennem tiderne. Men han har hverken ejet eller boet i ejendommen på Lappen. Ligeså lidt har hans søn, Christian Julius de Meza (1792-1865). Han blev født i 1792 i Stengade 77, beliggende på hjørnet af nr. 5 i Sophie Brahes Gade og Stengade - dog i den ejendom, som lå der før en ombygning i 1835. Sønnen er især er kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra Dannevirke under krigen i 1864 og den efterfølgende afsked.
Måske skyldes fejltagelsen en forveksling af ejendommen i Stengade 77 og Lappen 1. Fællesnævneren for de to ejendom me er, at de begge har været ejet af familien Thalbitzer. Den preussiske vicekonsul Charles Thalbitzer købte Stengade 77 omkring 1801 af stadsphysicus de Meza. Thalbitzers enke købte i 1847 Lappen 1 og lod sine arvinger overtage Stengade 77. Det er et sandsynligt bud, som Kenno Pedersen lancerer i bogen nævnt under litteratur. Slægten Thalbitzer er i øvrigt mest knyttet til ejendommen på Stengade 81, som de ejede fra 1811 til slutningen af 1800-tallet.
Ejendommens historie
Den generelle økonomiske afmatning i Danmark i slutningen af 1700-tallet ramte også hoffet. Derfor begyndte man at sælge jord fra haven og parken omkring Marienlyst Slot. Grunden med ejendommen på Lappen 1 ligger ved indgangen til Lappen og syd for Marienlyst Slotspark og er således et resultat af denne proces. Den nyklassicistiske bygning er opført i 1808 af tømrermester Tegner, er meget velproportioneret og stort set uændret gennem tiderne. Det grundmurede hus med en højt liggende kælder og en første sal, har et halvvalmet tegltag.
Oprindelig fandtes en relativ stor trætrappe midt på facaden ud til vejen. Den ragede et godt stykke ud fra huset og førte op til stueetagen. På et eller andet tidspunkt er den af praktiske grunde blevet fjernet, som så mange andre trapper foran huse er blevet det gennem tiderne. Spor efter trappen kan aflæses ved udsmykningen med det vandrette relief over det midterste vindue, hvor hoveddøren har været og det manglende kældervindue i midten. Kenno Pedersen skriver: ”Ejendommen ligger i dag uheldigt indeklemt mellem den gamle garnisonsvej ved Claessensvej og ”Slotsgården”, som er et overproportioneret betonbyggeri fra 1963”. Det fremgår af det øverst placerede foto, at byggeriet er ret massivt. Man kan næppe være helt uenig i Kenno Pedersens udsagn.
Lützow og hans uofficielle familie
Ejendommen har formodentlig været lejet ud de første år, indtil major Adam Tobias Lützow købte huset i 1813. Følgende oplysninger er hentet fra hans datter, Eleonora Christine Tscherning, hvis efterladte papirer er blevet udgivet i bogform. Hendes mor, Bolette Rasmussen, blev ansat som husbestyrerinde i 1816, kom i omstændigheder og fødte Eleonora Christine, som kom til at bære efternavnet Hansen i mange år. Hun boede i huset og havde en speciel opvækst under spartanske vilkår fra sin fødsel i 1817 til 1832, hvor de flyttede til København. A. T. Lützow ikke ville vedkende sig forholdet officielt, så forholdet blev forsøgt hemmeligholdt. Moderen havde derfor fortsat status som husbestyrerinde, og Eleonora Christine måtte leve mere eller mindre i skjul i kælderen. Det var dog ikke sådan, at faderen ikke tog sig af barnet. Han gik i høj grad op i opdragelsen og uddannelsen, som han åbenbart udøvede med en vis strenghed. En søster og en bror kom til, men først så sent som i 1837, da Eleonore Christina var 20 år, blev hendes forældre gift og forholdet dermed legaliseret. Den første del af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer giver et interessant indblik i huset, dets beboere og haven såvel som tiden generelt. Eleonora Christine blev senere gift med Anton Frederik Tscherning, officer, politiker og krigsminister i 1848.
Eleonora Christine beretter om et par ændringer i forbindelse med ejendommen: ”Et rummeligt, men yderst tarveligt gæsteværelse blev indrettet oven på i husets sydlige gavl; det tilsvarende rum i nordre gavl var delt i to kamre, det ene brugt til munderingskammer, det andet til den ugifte ”tante Rikke”… en søster til Lützow.” (s.11). Haven har gennemgået blevet foretaget forskellige ændringer gennem, tilpasset tiderne; som Eleonora Christine Tscherning skriver: ”Familien Øckenholt ændrede huset på forskellig vis: fra stuen mod syd blev en dør lavet samt en trappe lagt ned i haven; køkken og andre rum skulle ændres, et komfur installeres i stedet for ildovnen.” (s.22).
Senere beboere
En række navne optræder som senere ejere, både før vejviser og efter vejviser. Et par af disse kan nævnes. Som tidligere nævnt har familien Thalbitzer ejet ejendommen, og det samme gælder familien Wright. Major Wright, skibsklarerer, ejede denne ejendom fra 1857-1867. Albert Wright var i 1891 medstifter af brændselsfirmaet Wright og Svendsen. M.J.D. Rink ejede ejendommen kort tid. Hun var enke efter Johannes Rink fra ”Det gamle apotek”, som lå i Strandgade 77-79. Helsingør Kommune havde ejendommen fra 1932-1976.
Eksternt link
Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer