Øerne

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Øerne, tidligere kaldet Ømosen, er et overdrevsområde mellem Nygaard og Gurre, der oprindelig var fordelt mellem landsbyerne Holmegaarde, Stenstrup, Saunte, Borsholm og Hornbæk. Den nærliggende landsby Horserød havde naturlig del i disse overdrevsjorder, og gårdene Karlsgaard og Nørrelykkegaard er således placeret her. Navnet Øerne, der i dag relateres til den sydvestlige del af området, hvor også Ømosen findes, kan være opstået i forbindelse med disse landsbyenklaver (jfr. Holmene), eller det kan relatere til beliggenheden mellem Horserød Hegn, Teglstrup Hegn og Nyrup Hegn. Af gårde i Øerne, hvor deres tilhørsforhold er nævnt i parantes, kan nævnes, Nygaard (til Holmegaarde), Limborg (til Saunte), Rosenlund (til Saunte), Enkely (til Borsholm), Mosehus (til Borsholm) og Sophiendal; senere Rødegaard (til Hornbæk).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.