Forskel mellem versioner af "Tikøb Kommune"
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Det betød, at kommunen fra starten måtte tage utraditionelle metoder op for at klare de mange opgaver, der skulle løses. De tre største områder, som kommunen skulle tage sig af i de første årtier var [[fattigvæsen]], [[vejvæsen]] og [[skolevæsen]]. Alle tre områder var ganske arbejdskrævende og [[Tikøb Sogneforstanderskab]], som sognerådet kaldtes i perioden 1842-1867 måtte nedsætte ad hoc udvalg eller udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Formandens opgaver var meget store og indebar, at meget få kunne påtage sig at være formand. Man ser da også som resultat, at de fleste formænd, var folk med anden beskæftigelse end landmand – typisk embedsmænd, proprietærer eller rentierer. | Det betød, at kommunen fra starten måtte tage utraditionelle metoder op for at klare de mange opgaver, der skulle løses. De tre største områder, som kommunen skulle tage sig af i de første årtier var [[fattigvæsen]], [[vejvæsen]] og [[skolevæsen]]. Alle tre områder var ganske arbejdskrævende og [[Tikøb Sogneforstanderskab]], som sognerådet kaldtes i perioden 1842-1867 måtte nedsætte ad hoc udvalg eller udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Formandens opgaver var meget store og indebar, at meget få kunne påtage sig at være formand. Man ser da også som resultat, at de fleste formænd, var folk med anden beskæftigelse end landmand – typisk embedsmænd, proprietærer eller rentierer. | ||
| + | |||
| + | [[Billede:Kommunekontor-mm-1948.jpg|300 px|right|thumb|Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem fotograferet omkring 1948. De to bygninger parallelt med Gurrevejen var bygget i 1861 som Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt. Fra 1867 rummede ejendommen tillige kommunekontor. Fra 1877 også en sindsygeafdeling. Til venstre ses en mindre bygning, bygget i 1931 som Tikøb Brandstation. Den høje bygning til højre i billedet, blev bygget i 1943-44.]] | ||
Fra 1842 bestod sogneforstanderskabet af 15 medlemmer – langt det største antal i nogen dansk sognekommune. I 1856 ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden – som den første sognekommune i Danmark. I 1850’erne var der tillige ansat en slags sekretær for sogneforstanderskabet – antagelig som den første sognekommune i landet. Fra 1859 nedsatte Tikøb Sogneforstanderskab de første stående udvalg – d.v.s. udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne. Det var længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. I 1861 indviede sogneforstanderskabet [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]], den første af sin art i en sognekommune i Danmark. I 1867 indrettede sogneforstanderskabet [[Tikøb Kommunekontor]] i Tikøb med faste daglige åbningstider – det første kommunekontor i en sognekommune i Danmark. | Fra 1842 bestod sogneforstanderskabet af 15 medlemmer – langt det største antal i nogen dansk sognekommune. I 1856 ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden – som den første sognekommune i Danmark. I 1850’erne var der tillige ansat en slags sekretær for sogneforstanderskabet – antagelig som den første sognekommune i landet. Fra 1859 nedsatte Tikøb Sogneforstanderskab de første stående udvalg – d.v.s. udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne. Det var længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. I 1861 indviede sogneforstanderskabet [[Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt]], den første af sin art i en sognekommune i Danmark. I 1867 indrettede sogneforstanderskabet [[Tikøb Kommunekontor]] i Tikøb med faste daglige åbningstider – det første kommunekontor i en sognekommune i Danmark. | ||
| − | [[ | + | På andre områder, f.eks. [[brandvæsen]], var der ikke den samme fremskridtsvenlighed. Faktisk måtte kommunen presses til at gennemføre en reform i 1860’erne. Til gengæld var man i rimelighed tidligt ude med nedsættelse af en [[ligningskommission]] (1867), en [[sundhedskommission]] (1883) og en [[bygningskommission]] (1908). |
| − | + | [[Billede:B30331KarlOlsen.jpg|300px|right|thumb|Smedemester Karl Olsen var formand for sognerådet 1954-1970. Her stemmer han i Hornbæk til kommunevalget 4/3 1974. Foto Anne-Sofie Rubæk]] | |
Fra 1868 ændredes de folkevalgtes navn til sognerådsmedlemmer og [[Tikøb Sogneråd]] var en realitet. Fra 1909 ændres valgperioden fra de hidtidige 6 år til kun 4 år. Samtidig får kvinderne for første gang valgret og valgbarhed. Den første kvinde kommer dog først i sognerådet i 1928. | Fra 1868 ændredes de folkevalgtes navn til sognerådsmedlemmer og [[Tikøb Sogneråd]] var en realitet. Fra 1909 ændres valgperioden fra de hidtidige 6 år til kun 4 år. Samtidig får kvinderne for første gang valgret og valgbarhed. Den første kvinde kommer dog først i sognerådet i 1928. | ||
Versionen fra 26. aug 2010, 18:27
Tikøb Kommune eksisterede fra 1842 til 1970 og var i de første mange årtier befolkningsmæssigt den største sognekommune i Danmark. Efter 1890 overhaledes Tikøb af de københavnske omegnskommuner, som senere fik særstatus. Kommunen var således stadig blandt de tre største ”ægte” sognekommuner i Danmark helt frem til 1970. Arealmæssigt var Tikøb Sjællands største kommune og blandt de største i Danmark.
Det betød, at kommunen fra starten måtte tage utraditionelle metoder op for at klare de mange opgaver, der skulle løses. De tre største områder, som kommunen skulle tage sig af i de første årtier var fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen. Alle tre områder var ganske arbejdskrævende og Tikøb Sogneforstanderskab, som sognerådet kaldtes i perioden 1842-1867 måtte nedsætte ad hoc udvalg eller udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Formandens opgaver var meget store og indebar, at meget få kunne påtage sig at være formand. Man ser da også som resultat, at de fleste formænd, var folk med anden beskæftigelse end landmand – typisk embedsmænd, proprietærer eller rentierer.
Fra 1842 bestod sogneforstanderskabet af 15 medlemmer – langt det største antal i nogen dansk sognekommune. I 1856 ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden – som den første sognekommune i Danmark. I 1850’erne var der tillige ansat en slags sekretær for sogneforstanderskabet – antagelig som den første sognekommune i landet. Fra 1859 nedsatte Tikøb Sogneforstanderskab de første stående udvalg – d.v.s. udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne. Det var længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. I 1861 indviede sogneforstanderskabet Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt, den første af sin art i en sognekommune i Danmark. I 1867 indrettede sogneforstanderskabet Tikøb Kommunekontor i Tikøb med faste daglige åbningstider – det første kommunekontor i en sognekommune i Danmark.
På andre områder, f.eks. brandvæsen, var der ikke den samme fremskridtsvenlighed. Faktisk måtte kommunen presses til at gennemføre en reform i 1860’erne. Til gengæld var man i rimelighed tidligt ude med nedsættelse af en ligningskommission (1867), en sundhedskommission (1883) og en bygningskommission (1908).
Fra 1868 ændredes de folkevalgtes navn til sognerådsmedlemmer og Tikøb Sogneråd var en realitet. Fra 1909 ændres valgperioden fra de hidtidige 6 år til kun 4 år. Samtidig får kvinderne for første gang valgret og valgbarhed. Den første kvinde kommer dog først i sognerådet i 1928.
Også i nyere tid var kommunen langt forud for sin tid. Adskillige stående udvalg blev nedsat i perioden fra 1850’erne til 1930’erne. Først herefter begynder de fleste andre sognekommuner at nedsætte tilsvarende udvalg. I 1938/39 moderniseres skolevæsenet på den måde, at der indføres såkaldt købstadordnet skolevæsen – det er 15-20 år før alle andre sognekommuner. Og i 1963 nedlagde Tikøb Kommune de små umoderne lokalbiblioteker og indførte som den første kommune i Danmark en bogbus. Herved blev kommunens biblioteksvæsen et af amtets største.
Tikøb Kommune vedtog i 1947 en dispositionsplan, der lagde grunden til en stor udvikling især på Sydkysten – men også i en vis udstrækning på Nordkysten. Inde i landdistriktet var kun Kvistgaard udpeget til at få såkaldt byudvikling i form af en udbygning af industriområdet dér.
Især i 1960’erne gik udviklingen derfor meget hurtigt. Kommunen opkøbte adskillige landbrugsejendomme og lod derefter arealerne byggemodne eller solgte dem til en bygherre, der lod arealerne bebygge. Det skete eksempelvis på Borupgaard ved Snekkersten og på Bøgehøjgaard ved Hornbæk. Andre landbrugsejendomme blev opkøbt m.h.p. udnyttelse til andre formål, bl.a. Sindshvile ved Kvistgaard.
Det var derfor en kommune i fremgang, der i 1968-69 blev tvunget til en sammenlægning med Helsingør Købstadkommune. Tikøbs befolkning var derfor ikke glade for denne sammenlægning – man mente, at kommunen, der på dette tidspunkt havde omkring 20.000 indbyggere, var ganske i stand til at klare sig selv.
Indenrigsminister Poul Sørensen skar dog til sidst igennem og gennemtvang sammenlægningen. Men sagen gav dybe ar – og endnu i dag kan man møde folk fra den gamle sognekommune, der mener, at det var en uretfærdighed, der skete dengang.
Lidt oprejsning fik man dog, da sammenlægningen skulle effektueres. Det viste sig, at de fleste topposter i administrationen blev besat med de langt mere dynamiske embedsmænd fra Tikøb.