Forskel mellem versioner af "Borsholm"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Borsholm''' er en større landsby i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør Kommune, i det alle dens oprindelige gårde botset fra et par ligger samlet inde i selve landsbyen. De omkringliggende marker ligger stadig omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Landsbyens jorde hører tilmed til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr.f været en moder- eller hovedlandsby hvorfra udflytter landsbyer som Skibsstrup og Apperup (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet | + | '''Borsholm''' er en større landsby i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør Kommune, i det alle dens oprindelige gårde botset fra et par ligger samlet inde i selve landsbyen. De omkringliggende marker ligger stadig omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Landsbyens jorde hører tilmed til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr.f været en moder- eller hovedlandsby hvorfra udflytter landsbyer som Skibsstrup og Apperup (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet [[Munkhøj ved Borsholm|Munkhøj]]. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrom Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, Havreholm, Såne og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods. Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgård) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske invandrer [[Sander Lejel]] i 1547 købte Borsholm af Esrom Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Bestod i 1681 af 9 gårde og inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen udskiftet i 1783; 1 udflytter. Gårdene er [[Borsholmgaard]], Svingelgaard ([[Svinggaard]]), Vestergaard, Engegaard (Enggaard), Havegaard, Askerupgaard (brændt 1930), [[Munkhøjgaard]] (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og [[Munkhøj]]. Vesterbæk danner grænse til [[Holmegaarde]] og [[Stenstrup]]. |
Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. | Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til [[Borsholm Forsamlingshus]]. | ||
Versionen fra 22. apr 2008, 14:27
Borsholm er en større landsby i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør Kommune, i det alle dens oprindelige gårde botset fra et par ligger samlet inde i selve landsbyen. De omkringliggende marker ligger stadig omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Landsbyens jorde hører tilmed til Tikøb sogns bedste. Landsbyen har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. 700 - 900 e.Kr.f været en moder- eller hovedlandsby hvorfra udflytter landsbyer som Skibsstrup og Apperup (de såkaldte torper) i 1000 og 1100 årene kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring den store høj kaldet Munkhøj. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Esrom Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, Havreholm, Såne og Stenholt blev oprettet som grangie under cistericenserklosteret dvs. som en større avls- eller ladegård. Grangien blev bestyret af en lægbroder under opsyn af en munk. Klosterets meget store besiddelser blev senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods. Borsholm blev omdannet til en hovedgård (den nuværende Borsholmgård) da borgmester og storentreprenør i Helsingør, den skotske invandrer Sander Lejel i 1547 købte Borsholm af Esrom Kloster. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Bestod i 1681 af 9 gårde og inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde og 11 huse. Landsbyen udskiftet i 1783; 1 udflytter. Gårdene er Borsholmgaard, Svingelgaard (Svinggaard), Vestergaard, Engegaard (Enggaard), Havegaard, Askerupgaard (brændt 1930), Munkhøjgaard (tidligere Højgaard) og Nørregaard (udflyttet). På jorderne ligger Ertehøj og Munkhøj. Vesterbæk danner grænse til Holmegaarde og Stenstrup. Borsholm fik rytterskole i 1721. Brændt 1903 og en ny opført. Skolen nedlagt 1939 og bygningerne indrettet til Borsholm Forsamlingshus.
Litteratur
Vagn Mathiasen: Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne. (Helsingør Kommunes Museer. 1997. S. 35-60)