Forskel mellem versioner af "Mindesten for mordene på Grønnegangen"
(→Kilder) |
(→Kilder) |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
===Kilder=== | ===Kilder=== | ||
− | Stig Püschl: Om mindesmærket for | + | Stig Püschl: Om mindesmærket for mordene på Grønnegangen. (Lokalavisen Nordsjælland 3/4 maj 2011) |
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A04681371 Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945] | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A04681371 Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945] |
Versionen fra 25. nov 2016, 14:01
På den beskedne, råthuggede sten får man navnene på to unge mænd, der den 10. august 1944 blev myrdet her på Jernbanestien, som Grønnegangen hed dengang.
Baggrunden for begivenheden er følgende: På Snekkersten Kro, den senere Kystens Perle, residerede den populære krovært H.C. Thomsen, der var en central skikkelse i besættelsestidens illegale ruter til Sverige. Han var tilknyttet den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske, hvis medlemmer yndede at slappe af med kroens gode mad og en dram eller to.
En stikker kom til at overhøre en skæbnesvanger telefonsamtale på kroen den 9. august 1944, hvor to medlemmer af modstandsgruppen meldte deres ankomst med Kystbanen næste formiddag.
Den 10. august ankommer de to unge modstandsfolk politibetjent Holger Nyhuus Christoffersen og falckredder Jørgen Juul Jensen med deres koner til Snekkersten Station, hvor de spadserer ad den grusbelagte Jernbanesti ned mod Strandvejen og Snekkersten Kro.
Konerne, der går ca. 50 meter efter mændene, bliver forskrækkede over to civilklædte mænd, der haster forbi dem og råber til deres mænd, at de skal passe på. Men for sent. Ud for Grønnegangen 34 bliver de to mænd brutalt likvideret med en række pistolskud i ryggen.
Gestapo fortsatte til Snekkersten Kro, hvor de arresterede kroværten H.C. Thomsen. Han blev tortureret for at få ham til at røbe detaljer om modstandsgruppen Holger Danske. Han holdt dog stand og blev efterfølgende ført til en koncentrationslejr i Tyskland, hvor han blev myrdet den 4. december 1944. På Strandvejen overfor det forhenværende Kystens Perle er rejst en mindesten for ham.
Kilder
Stig Püschl: Om mindesmærket for mordene på Grønnegangen. (Lokalavisen Nordsjælland 3/4 maj 2011)
Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945
Øresundstid. Her findes bl.a. en omfattende beskrivelse af Helsingørs modstandsbevægelse.