Anes Hus

Husets historie og beliggenhed

Anes hus ligger i Hellebæk Skovene ved den nordre bred af Bøgeholm Sø hørende under Kronborg Skovdistrikt. Man kender ikke husets præcise alder eller historie, men det går tilbage til før 1768, da grev Ernst Schimmelmann overtog det. Det er mest kendt på grund af skuespilleren Johanne Luise Heibergs besøg i den ydmyge landarbejderbolig sommeren 1847 hos Ane Sophie Rasmusdatter, senere med efternavnet Olsen. Det ligger ved et stengærde, der i sin tid afgrænsede området ”Hestehave Marken” (”Hestehauge Marken”) fra ”Plantagen” (en granskov) og Rævebaks Vangen. Huset har haft flere navne gennem tiderne: ”Bøgeholm Hus”, ”Skomagerhus”, ”Plantagehus” og nu ”Anes Hus”. Huset blev en årrække lejet ud til private og har siden stået tomt. Det begyndte derfor at forfalde og blev i 1999 forsynet med et nyt tag. Da der ikke var penge til yderligere vedligeholdelse, oprettede en gruppe lokale borgere i år 2000 ”Selskabet til Anes Hus’ Bevarelse” som en konsekvens heraf. Ud over vedligeholdelsen skal huset anvendes til formidling af områdets natur- og kulturhistorie.

Sommeren 1847

Johanne Luise Heiberg og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, tilbragte et par uger i sommeren 1847 i Hellebæk. De tog ophold på Hellebæk Kro, som delvis eksisterer endnu. Ægteparret repræsenterede overklassen og tilhørte den magtfulde kulturelite i København og havde råd til at holde ferie. Hun var Danmarks mest feterede skuespiller, og professor Johan Ludvig Heiberg var Danmarks mest indflydelsesrige kunstkritiker og smagsdommer. Det havde mange mærket, bl.a. H. C. Andersen, når han skulle have antaget et skuespil.

Johanne Luise Heibergs møde med Ane

Fru Heiberg gik ofte ture alene om morgenen. Hendes mand, den 21 år ældre professor, havde ikke samme interesse for disse vandringer, og han sov desuden længe om morgenen. På en af sine mange ture i de smukke omgivelser, mistede Johanne Luise Heiberg orienteringen og kom til ”Bøgeholms Dam”. Hun fik øje på den ydmyge bolig og spurgte Ane om vejen til Hellebæk. Ane brød pludselig i gråd og fortalte om et sår på benet, der ikke ville heles. Den romantiske, men sandelig også praktiske fru Heiberg blev grebet af situationen og tog affære. Fru Heiberg skaffede den salve, der kunne læge såret og vendte tilbage med den. Ane havde intet kendskab til, hvem fru Heiberg var. Fru Heiberg kunne for en gangs skyld spille rollen helt som sig selv til gavn for Ane. Ane fattede stor tillid til fru Heiberg, som jævnligt vendte tilbage for at se, om salven havde virket. Hun var både en god lytter og god til at tale med Ane og fik en masse at vide. Ane fortalte om, hvordan hun måtte give sit barn væk og mod betaling amme en” herregårdsmadammes” barn. Den skyld bar hun stadig på. Hun fortalte også om skovtrolde og andre overnaturlige væsener, som hun troede fuldt og fast på. Mødet med Ane fandt fru Heiberg så interessant, at hun også synes, at hendes mand skulle møde hende. Den temmelig kølige og reserverede ægtemands forsøg på at føre en samtale med Ane gik helt galt. Johanne Luise Heiberg skrev under dette sommerophold vaudevillen: En søndag på Amager”. Det er uvist, hvor mange gange hun besøgte Ane efter denne sommer. Ane døde i januar 1852. Johanne Luise Heiberg har beskrevet opholdet i Hellebæk i kapitlet. ”Hellebæk. Sommeren 1847” i andet bind af sine erindringer (se under: ”Litteratur”).

Området blev kendt

Den kulturinteresserede og sværmeriske Ernst Schimmelmann (1742-1831), en overgang finansminister, havde åbnet sin sommerbolig, Hellebækgaard, for tidens førende danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd. Ægteparret Heibergs ophold medvirkede nok også til at gøre Hellebæk kendt. Jonas Collin, H. C. Andersens velynder, besøgte dem under deres første ophold her. Det var dennes søn, Edvard Collin, som H. C. Andersen besøgte i Ellekilde. Et sted han beskrev som nærmest værende Nordpolen. Det blev moderne at have sommerbolig på disse kanter. Flere guldaldermalere, især P. C. Skovgaard, anvendte skovene og søerne som motiv.

Et rids af områdets historie

Huset tilhørte Kronen indtil 1768, da det blev en del af det i 1781 stiftede Schimmelmannske Fideikommis’ besiddelser. Anes Hus var en af flere landarbejderboliger under Kronborg Geværfabrik, som lukkede i 1870. På den anden side af søen lå mod sydvest eksempelvis et tilsvarende hus, Petersmandshus, opkaldt efter Peter Olsen, som boede der i midten af 1800-tallet. Et udsigtspunkt, Petermands Knold og Petermands Mose, var opkaldt efter ham. Huset blev revet ned af Forsvaret i 1960. Den sydvestlige del af Hellebæk Gods, hvor Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, bygget i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Hellebæk Gods blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946. Det hører herefter under Kronborg Skovdistrikt. De ikke skovklædte arealer mellem Hellebæk Skovene og Teglstrup Hegn blev overdraget til Forsvaret, og skovene blev fredet. Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal omkring Hellebæk Avlsgaard i 2001. Skov- og Natur styrelsen udlagde herefter området, Hellebæk Kohave, til naturskov med masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg for at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

Litteratur

Hellebæk – sommeren 1847. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. (Egnshistoriske beretninger).

Johanne Luise Heiberg: ”Et liv genoplevet i erindringen”, Gyldendal, 1973-1974. Bind 1-4

Erik Trolle: Da skomagerkonen Anes hus blev indskrevet i historien. (Folk og minder fra Nordsjælland. 2001)

Eksterne links

Anes Hus

Johanne Luise Heiberg - Dansk Kvindebiografisk Leksikon

[Johanne Luise Heiberg - Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi]

Johan Ludvig Heiberg: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi

Johan Ludvig Heiberg