Horserød Hegn

Horserød Hegn udgør en del af den i midten af 1700-tallet og tidligere eksisterende Tikøb Nordskov eller Tikøb Nørre Skov vest, nord og nordøst for Gurre Sø. Ved separationsforretning den 14. juli 1783 blev grænserne for Horserød Indhegning fastlagt. Hegn af sten- og jorddiger blev udført i perioden 1784-1788. Hegnet omkring skovfogedlodden blev opsat i 1786. Skoven blev opmålt og et kort tegnet i 1791 af landinspektør E. C. Stockfleth og omarbejdet i 1797 af landmålerløjtnant von Oppen. Efter indhegningen er der sket en del arealændringer i Horserød Hegn. Vandstandssænkninger i Gurre Sø i 1850´erne medførte tillæg af søbred og forøgelse af Store Ø´s areal. Udvidelsen af Hornbækvej og regulering af Dale vejkryds har fundet sted i årene 1942 og 1975. Skoven har til dette formål afgivet ca. 2,3 ha. For at åbne adgang for offentligheden på østsiden af Gurre Sø og skabe ejerret til hele søen, har Staten i 1977 og 1985 af Foreningen Blaa Kors, Ørsholtgaard, købt en 50-100 m bred skovbræmme langs med søens østbred samt Lille Ø i Gurre Sø. Heraf er i alt ca. 13 ha henlagt under Horserød Hegn.

Fortidsminder

Stendysse i Horserød Hegn

Horserød Hegn indeholder mange oldtidsminder. I den nordlige del af skoven ligger 6 mere eller mindre beskadigede langdysser fra yngre stenalder, og i midten af skoven, ca. 70 m vest for statsfængslet, en gravhøj fra bronzealderen. I skovens sydvestlige del mellem Gurre Sø, Store Svends Mose og Grønnerendehus findes svage spor af oldtidsagre fra sidste del af bronzealderen. Arealet omfatter ca. 90 ha. Agrene er opmålt og beskrevet i 1956 af tidligere direktør i Fredningsstyrelsen cand.jur. og mag.art. Viggo Nielsen. Syd for parkeringspladsen ved Horserød Kirkevej og 300 m fra Gurre Sø fandt daværende skovfoged Børge Hermansen i 1983 en skålsten (kultsten), som Nationalmuseet skønner er fra yngre stenalder eller ældre bronzealder. I stenen er indhugget ca. 35 skåle, formentlig frugtbarhedssymboler.

Kong Volmers Vold

En ca. 1,5 km lang jordvold i den sydøstlige del af skoven. Den har næppe noget med Valdemarerne at gøre. Den er snarere et gammelt skel mellem Tikøb bys jorder og overdrevet i Nordskov- og Gurreområdet.

Gurre Søs grænser

Søens grænser, som de så ud i middelalderen er i 1973 efterforsket af museumsinspektør Lars Bjørn Madsen og geolog Finn Ulff Møller. Grænserne ses i Horserød Hegn markeret i terrænet af de skråninger og lavninger, herunder Store Svends Mose, som findes nord for søen. To granitsten med tallene 61 og 36 indhugget i siden, stammende fra von Langens skovinddeling og skelmarkering i 1765, er fundet i nærheden af førnævnte skålsten, og ved Rodebæksmose i den østlige del af skoven.

Bygninger

Horserødlejren

det nuværende statsfængslet i Horserød, ligger på en del af den tidligere tjenestejord til skovfogedstedet Horserødhus og på del af et nedlagt skovareal vest for tjenestejorden. Fængselsarealet omfatter i dag 13 ha. Arealet blev i årene 1916-1918 udlejet til "Den danske Komité til Forplejning af syge Krigsfange" til anlæg af en lazaretlejr for 1200 russere. Efter 1918 blev lejren udlejet til forskellige humanitære formål, og under den tyske besættelse blev området brugt som interneringslejr for tyske emigranter, senere for danske kommunister, for jøder og forskellige danske personligheder. Efter besættelsens ophør i 1945, blev lejren overtaget af fængselsvæsenet, der benyttede den som Statsfængsel for kvinder og indrettede en tuberkuloseafdeling for mænd. I dag fungerer lejren som almindeligt statsfængsel.

Skovfogedtjenesten

ved Horserødhus er oprettet formentlig i 1600-tallet. Boligen og tjenestejorden findes indtegnet på von Langens kort fra 1765. Den nuværende bolig er opført i 1898.

Vestre Ledhus

Opført i 1901 til afløsning af den i 1790´erne på samme sted opførte skovløberbolig Øvre Ledhuus.

Østre Ledhus

Tidligere hegnsmandshus, har formentlig eksisteret før udskiftningen i 1783. Bygningerne er derimod af yngre dato, fra 1896. Østre Ledhus lå oprindeligt på nordsiden af Esrumvej.

Grønnerendehus

Opført i 1996, som afløser for det stråtækte hus ”Øvre Ledhuus”, der I tilslutning til skovseparationen blev bygget som hegnsmandsbolig. Boligen er siden 1882 benævnt »Vestre Ledhus«, efter at det vestligste hegnshus i Horserød Hegn "Dahlehuus" ved foden af Dale Bakke ved Esrumvej var nedrevet i 1881 brændte den 15. maj 1994. og Ørsnolthus i 1890.

Parkbo

Opført i 1925 af savværksejer Peter Christian Nielsen Gotsæd, overtaget af sønnen Helge Nielsen Godsæd i 1949, som flyttede værket til Nygaard i 1950. Parkbo blev herefter anvendt som beboelse for skiftende funktionærer og skovarbejdere, knyttet til skovdistriktet.

Horserød Smedje

Den gamle Horserød Smedje ved Esrumvej og nord for det nuværende statsfængsel blev i 1917 solgt af staten til den lokale smed og tilbagekøbt i 1975.

Litteratur

G. Bergsten:Skovene omkring Helsingør. 1999