Forskel mellem versioner af "Stengade"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Stengade''' er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående [[Sct. Anna Gade]] byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse. | '''Stengade''' er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående [[Sct. Anna Gade]] byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse. | ||
| − | [[Billede:stengade_b20525.jpg|right|thumb|250px|Stengade 3. november 1962. Fotograf: Jørgen Rubæk]] | + | [[Billede:stengade_b20525.jpg|right|thumb|250px|Stengade 3. november 1962. Fotograf: Jørgen Rubæk Hansen]] |
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. | I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. | ||
Versionen fra 27. jul 2009, 10:35
Stengade er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående Sct. Anna Gade byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse.
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet.
Om billedet i midten til højre skrev Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009: "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker".
 Stengade 6 1959. Huset er revet ned |
 Stengade 9 B ca. 1910. Huset er revet ned |
 Stengade 10 1890'erne |
 Stengade 10 1976 |
 Stengade 20 ca. 1898 |
 Stengade 20 1975 | ||
 Stengade 25 1955 |
 Stengade 34 ca. 1931 |
 Stengade 35 1894 |
 Stengade 35 ca. 1971 |
 Stengade 38 1932 |
 Stengade 38 1972 |
