Forskel mellem versioner af "Helsingør Banegaard - den ældste"
(Et par linjer til) |
(Lidt mere indsat) |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
===Selve bygningen=== | ===Selve bygningen=== | ||
Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt '''Vilhelm Carl Heinrich Wolff''' (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det. I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal. | Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt '''Vilhelm Carl Heinrich Wolff''' (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det. I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal. | ||
+ | |||
+ | Når man trådte ind ad stationens hovedindgang i stueetagen, var der en vestibule, stationsforstanderens kontor og en særskilt ventesal til 1. klasse. Til højre for den lå ventesalen til 2. klasse samt et mindre restaurationslokale. Til venstre lå ventesal til 3. klasse samt postlokaler. For enderne af sidefløjene fandtes forskellige kontorer. Første sal rummede bolig for stationsforstander, portner og drager samt et opholdsrum for personale. | ||
+ | |||
'''OBS: Denne artikel er under fortsat udarbejdelse, men det har ikke været muligt at arbejde fornuftigt med at gemme! Man kan kun indsætte få ord eller allerhøjest en linje ad gangen - og eksterne links åbenbart slet ikke!!''' | '''OBS: Denne artikel er under fortsat udarbejdelse, men det har ikke været muligt at arbejde fornuftigt med at gemme! Man kan kun indsætte få ord eller allerhøjest en linje ad gangen - og eksterne links åbenbart slet ikke!!''' | ||
[[Kategori: Jernbaner og stationer]] | [[Kategori: Jernbaner og stationer]] |
Versionen fra 11. jul 2018, 09:53
Helsingørs første banegård eller station blev opført i 1864 i forbindelse med anlæggelsen af Nordbanen, oprindeligt benævnt ”Den Nordsjællandske Jernbane”. Det var den første togforbindelse fra København med endestation i Helsingør, som udgik fra Københavns nye jernbanestation fra samme år og lå, hvor Palads Teatret ligger i dag (Axeltorv 9). Nordbanens nye jernbanestation i København afløste den første fra 1847, hvor tog til Roskilde afgik, og havde en placering i en lille del af området, hvor Hovedbanegården ligger i dag. Ofte blev den gamle station i Helsingør omtalt som banegård (Banegaard, som stavemåden var dengang) og den nye fra 1891 som station. Det vil blive opretholdt i denne artikel.
Nordbanens forløb
Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet ’’’”Lille Nord”’’’, kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra Snekkersten, hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil Snekkersten Station blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende Stubbedamsvej. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye Helsingør Station ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af Kystbanen i 1897.
Indvielsen af banegården
Helsingør Banegaard (Helsingør Banegård) lå et godt stykke væk fra havneområdet og findes endnu på nuværende adresse, Trækbanen nr. 16. Banegården blev indviet d. 08. juni 1864 med deltagelse af daværende kong Christian 9., dronning Louise, prinsesse Dagmar (senere kejserinde af Rusland) samt regeringsmedlemmer, bl.a. konseilspræsident D. C. Monrad. De var med det første tog fra København, som afgik kl. 12 og ankom til Helsingør et par timer senere. Indvielsen foregik med pomp og pragt, flagsmykkede stationer og kongesalut fra opankrede skibe i bugten ved Snekkersten og blev afsluttet med en gallamiddag med taffelmusik i festlokalet i ”Helsingør kongelige privilegerede Skydeselskab” i Stengade 46.
Selve bygningen
Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt Vilhelm Carl Heinrich Wolff (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det. I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal.
Når man trådte ind ad stationens hovedindgang i stueetagen, var der en vestibule, stationsforstanderens kontor og en særskilt ventesal til 1. klasse. Til højre for den lå ventesalen til 2. klasse samt et mindre restaurationslokale. Til venstre lå ventesal til 3. klasse samt postlokaler. For enderne af sidefløjene fandtes forskellige kontorer. Første sal rummede bolig for stationsforstander, portner og drager samt et opholdsrum for personale.
OBS: Denne artikel er under fortsat udarbejdelse, men det har ikke været muligt at arbejde fornuftigt med at gemme! Man kan kun indsætte få ord eller allerhøjest en linje ad gangen - og eksterne links åbenbart slet ikke!!