Forskel mellem versioner af "Helsingør Fællesbageri"
(→Kilde) |
|||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
I 1963 oprettede Helsingør Fællesbageri derfor Dansk Biscuit Compagni, der producerede småkager – både til danske og amerikanske kunder. I spidsen for det arbejde bør direktør Rasmus Jacobsen fremhæves. I 1980 blev Fællesbageriet nedlagt som kooperativt bageri og koncentrerede sig derefter alene om småkageproduktion. I 1984 købte selskabet Karen Volf i Stege og indgik derefter samarbejdsaftaler med andre firmaer i branchen, f.eks. Kelsen A/S og Bisca. I dag er Fællesbageriet fortid. | I 1963 oprettede Helsingør Fællesbageri derfor Dansk Biscuit Compagni, der producerede småkager – både til danske og amerikanske kunder. I spidsen for det arbejde bør direktør Rasmus Jacobsen fremhæves. I 1980 blev Fællesbageriet nedlagt som kooperativt bageri og koncentrerede sig derefter alene om småkageproduktion. I 1984 købte selskabet Karen Volf i Stege og indgik derefter samarbejdsaftaler med andre firmaer i branchen, f.eks. Kelsen A/S og Bisca. I dag er Fællesbageriet fortid. | ||
| − | I forbindelse med Helsingør Fællesbageri’s 75-års jubilæum i 1982 oprettedes en medarbejderfond, som efter nærmere bestemmelser (anciennitet / indkomstforhold o.l.) kunne tildele nuværende og tidligere medarbejdere ved Helsingør Fællesbageri og Dansk Biscuit Compagni’s Helsingør afdeling et ”gratiale” ved juletid. Grundkapitalen var kr. 100.000 som Fællesbageriet skænkede Medarbejderfonden. Den måtte der – ifølge vedtægterne - ikke deles ud af, før hovedstolen var nået op på kr. 400.000,-. | + | I forbindelse med Helsingør Fællesbageri’s 75-års jubilæum i 1982 oprettedes en medarbejderfond, som efter nærmere bestemmelser (anciennitet / indkomstforhold o.l.) kunne tildele nuværende og tidligere medarbejdere ved Helsingør Fællesbageri og Dansk Biscuit Compagni’s Helsingør afdeling et ”gratiale” ved juletid. Grundkapitalen var kr. 100.000 som Fællesbageriet skænkede Medarbejderfonden. Den måtte der – ifølge vedtægterne - ikke deles ud af, før hovedstolen var nået op på kr. 400.000,-. I perioden 2007 til 2016, hvor Medarbejderfonden lukkede, blev der i alt uddelt kr. 1.205.000. |
| − | |||
====Kilde==== | ====Kilde==== | ||
Versionen fra 24. mar 2018, 12:11
Allerede i 1887 var der planer om at etablere et fællesbageri. Det kom dog aldrig i gang på trods af, at organisationen bagved, et andelsselskab, faktisk bestod i 10 år. I 1898 blev planerne opgivet og de indskudte penge blev tilbagebetalt.
En beslutning i Fællesorganisationens ledelse om, at der skulle etableres et fællesbageri, førte til, at de første bagere søndag morgen den 20. januar 1907 gik i gang med at producere rugbrød og sigtebrød Fællesbageriets ny-indrettede lokale på Gl. Banegårdsvej. I tilknytning til produktionslokalerne var der indrettet et bageriudsalg. Det havde i lang tid været en beslutning, som der var meget stor interesse for og glæde over – især i arbejderbefolkningen. Det ny fællesbageri fik hurtigt fodfæste. I startsåret var omsætningen allerede mere end 80.000 kr. og år for år steg omsætningen. 10 år efter omsatte virksomheden for næsten 300.000 kr.
Fællesbageriets første år var dog præget af en stadig kamp imod de private bagermestre i byen med forholdsvis store forretninger i byen. De så Fællesbageriet som en trussel mod deres forretninger og deres privilegium med at fastsætte priser på brød som det passede dem. Fællesbageriet gik flere gange i forhandlinger med bagermestrene. Det kunne med sit store salg og en stærk Fællesorganisation i ryggen rose sig af at være prissættende på brød til borgerne i mange år.
Man skal erindre sig, at rugbrød var et af de vigtigste indkøb en familie kunne gøre. Børnene, den hårdtarbejdende far, den ikke mindre hårdt arbejdende mor - alle familier havde rugbrødet som den vigtigste spise i hverdagen. Det var herfra, at kræfterne kom. Rugbrødet blev anset for så godt som uundværligt. Derfor var det også på denne specielle front, at det nye fællesbageri skulle gøre sin store indsats til gavn for arbejderfamilierne.
Fællesbageriet var fra starten meget opmærksom på, at det på alle måder skulle vise omgivelserne, at det var udlærte bagere, der bagte rugbrød og de andre brød, der snart kom på hylderne. Produkterne skulle være den bedst mulige kvalitet. De skulle sælges til de billigst mulige priser og personalet i virksomheder skulle have de bedst mulige arbejdsforhold. Disse fornemme kooperative principper slog da også igennem i det salgsmateriale, som blev anvendt, med en betegnelse som ”Dansk Mønster-Brødfabrik”. Hverken mere eller mindre.
Fællesbageriet var meget alsidig i sin produktion. Der blev bagt rugbrød, kærnebrød, landbrød og franskbrød. Også konditorivarer blev produceret til stor glæde for de mange, som gerne ville have noget andet end blot rugbrød i løbet af dagen. Varerne blev i mange år solgt gennem private forhandlere i byen. Men fra marts 1923 solgte Fællesbageriet fra egne forretninger rundt om i byen, f.eks. havde Fællesbageriet udsalg på Gl. Banegaardsvej, Stjernegade, Fiolgade, Rosenkildevej, Blichersvej, Lappen, Blicherparken, Søvænget, Rolighed, Espergærde-Centret, Søvej og Esrumvej.
I 1935 etableredes en filial i forbindelse med etablering af kolonihaveområdet ”Solbakken”. De fleste filialer lukkede på et tidspunkt eller blev videreført af Helsingør Brugsforening. Foruden de mange forretninger, som solgte Fællesbageriets produkter, har virksomheden gennem hele sin levetid haft både biler og hestevognstrukne vogne til at levere varer ud til forhandlerne. I 1913 havde man to landkuske og to bykuske plus en, der kørte rundt til de mejeriudsalg, som solgte Fællesbageriets brød.
Helsingør Fællesbageri har gennem årene været en af de største kooperative succes´er, der har kunnet måles. På et tidspunkt havde Fællesbageriet ni bageriudsalg, seks bagerbutikker og et centralt bageri. Fællesorganisationen købte i 1918 den gamle banegårdsbygning på Trækbanen. Her var det meningen, at Fællesbageriet skulle have produktionslokaler.
Indtil en omorganisering af virksomheden i 1923 var fællesorganisationens forretningsudvalg også bestyrelse for Fællesbageriet. Hidtil havde det i det daglige været Peder Christensen – den senere Helsingør-borgmester – der reelt bestemte.
I 1955 havde Fællesbageriet følgende udsalgssteder: Rosenkildevej 77, Esrumvej 64, Kingosvej 36, Lappen 2, Gurrevej 97 (Kolonihaven Solbakken), Bjarkesvej 1, Pontoppidansvej 21. Desuden havde aftaler med nogle lokale brødforhandlere.
1962 blev det sidste år, hvor Fællesbageriet producerede rugbrød. Dels var borgernes mad- og indkøbsvaner ændret fundamentalt – og dels blev en aftale om levering af rugbrød til en række brugsforeninger opsagt. Derefter kunne det ikke mere svare sig at producere og forhandle rugbrødet. Der var kommet andre behov at dække.
I 1963 oprettede Helsingør Fællesbageri derfor Dansk Biscuit Compagni, der producerede småkager – både til danske og amerikanske kunder. I spidsen for det arbejde bør direktør Rasmus Jacobsen fremhæves. I 1980 blev Fællesbageriet nedlagt som kooperativt bageri og koncentrerede sig derefter alene om småkageproduktion. I 1984 købte selskabet Karen Volf i Stege og indgik derefter samarbejdsaftaler med andre firmaer i branchen, f.eks. Kelsen A/S og Bisca. I dag er Fællesbageriet fortid.
I forbindelse med Helsingør Fællesbageri’s 75-års jubilæum i 1982 oprettedes en medarbejderfond, som efter nærmere bestemmelser (anciennitet / indkomstforhold o.l.) kunne tildele nuværende og tidligere medarbejdere ved Helsingør Fællesbageri og Dansk Biscuit Compagni’s Helsingør afdeling et ”gratiale” ved juletid. Grundkapitalen var kr. 100.000 som Fællesbageriet skænkede Medarbejderfonden. Den måtte der – ifølge vedtægterne - ikke deles ud af, før hovedstolen var nået op på kr. 400.000,-. I perioden 2007 til 2016, hvor Medarbejderfonden lukkede, blev der i alt uddelt kr. 1.205.000.
Kilde
Brød til Helsingør – Fællesbageriets jubilæumsskrift 1982. Red. Birger Mikkelsen.
Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931.
Birger Mikkelsen: Kong Peder – en biografi af Peder Christensen, 1991.
Erik Stubtofts private arkiv.