Gl. Banegårdsvej
Fra Helsingør Leksikon
- 3000 Helsingør
- På mødet i Helsingør Byråd den 19/9 1901 vedtog man navnet Gammel Banegårdsvej (i dag Gl. Banegårdsvej) for vejen bag om Hammershøj og den gamle banegård. Bygningen hedder i dag "Boliggården" og er hovedsæde for et større alment boligselskab.
- Ved samme lejlighed vedtog byrådet at vejen forbi varmbadeanstalten skulle hedde Badevej og vejen for enden af Hammershøj Murergade. Forslaget var stillet af Chr. Rasmussen (socialdemokratiet) og vandt genklang i byrådet i forhold til de mere højtklingende navne, der også var på tale: Herluf Trolles Vej, Peder Oxes Vej og Johan Rantzaus Vej.
- Helsingør Fællesbageri lå i øvrigt på Gammel Banegårdsvej i mange år.
Kilder
Uddrag af Helsingør Byraads Forhandlinger. 1901. S. 33, 48
Helsingør Dagblad 20/9 1901.