Fællesorganisationen

Arbejdernes Fællesorganisation.

Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru Caroline Laursen, folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer Anna Akkermann og rådmand Kresten Kristensen

Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af Fælles Fag- og Arbejderforeningi 1888.

De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.

Derfor er historien om Helsingørs fagbevægelse og historien om Helsingørs socialdemokratiske parti i de første mange år næsten to alen ud af et stykke, når det drejer sig om at opnå politiske resultater til gavn for arbejdernes og deres familier, men også med hensyn til byens og kommunens udvikling.

Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.

En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – Socialdemokratiet, Fagbevægelsen og Kooperation siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.

I Helsingør blev det første skridt taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i Slagterstiftelsen som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.

I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.

Kilder: ERIK Stubtofts privatE arkiv]]

Redaktion: estubtoft@gmail.com