Forskel mellem versioner af "Espergærde Skytte Forening"
(Siden blev oprettet: [[Billede:Skyttefest-ca-1958.jpg|250px|right|thumb|I slutningen af 50'erne afholdtes skydestævnerne i ESF stadig på Hotel Gefion, men dette billede af deltagerne er fra et de ...) |
|||
Linje 27: | Linje 27: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
− | Kjeld Damgaard: "100 år med fingeren på | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27724604 Kjeld Damgaard: "100 år med fingeren på aftrækkeren", 2009] |
Nuværende version fra 27. dec 2016, 10:42
Espergærde Skytte Forening har siden 1966 skydebane og klublokale under Mørdrupskolen. Men da foreningen er over 100 år gammel, så må starten være foregået et andet sted - nemlig på det forlængst nedrevne Hotel Gefion i Espergærde.
Det hele startede med dannelsen af Espergærde Haandværker- og Salonskytteforening (EHS) den 20. april 1909. Den var udsprunget af Espergærde Borger- og Haandværkerforening (EBHF), der var dannet i 1906. ENHF udviklede sig snart til en selvskabelig forening, men et vigtigt element var skydningen, der foregik i den store sal på Hotel Gefion.
Fra 1909 udskiltes skydningen som nævnt i en selvstændig forening. Skydningen på Hotel Gefion foregik kun om vinteren. I sommerhalvåret havde foreningen fået indrettet en skydebane lige i udkanten af engen (Store Made). Skovvæsenet havde dog betinget sig, at der kun måtte skydes til måls efter skive på en 20 meter bane - og kun én gang om ugen. Skydebanen i Egebæksvang blev nedlagt i 1980.
Da Hotel Gefion lukkede i 1960 stod man i en periode uden vinterskydebane, men fik i et par år lov at skyde i kælderen på Espergærde Skole. Da Mørdrupskolens 2. etape stod færdig rykkede skydebanen ind i kælderen.
Omkring 1970 ændredes navnet til Espergærde Skytte Forening. I 1984 oprettedes tillige en pistolafdeling - en afdeling, der nu er foreningens mest populære.
Foreningen har haft mange ildsjæle, hvoraf flere har været medlem i mere end 60 år. Foreningens nuværende formand er Peter Johansen, Roligheds Allé 3, tlf. 49 13 55 89, der kan kontaktes for yderligere information.