Forskel mellem versioner af "Kategori:Skove"

[[Billede:Ørved.jpg|right|thumb|Storskoven Ørved dækkede i middelalderen store dele af området mellem Esrum Sø og Øresund/Kattegat.]]

Skovene i Helsingør har samlet og hver for sig en spændende historie, der rækker tilbage til den tid, da det nordøstlige Sjælland var næsten helt skovdækket. Vi har fra tidlig middelalder kendskab til storskoven '''Ørved''' (dækkende hele området mellem Esrum Sø og Øresunds-/Kattegatskysten), som i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 betegnes som ”kongelev” (kronens gods) – inklusive de landsbyer, som var grundlagt i spredte rydninger. Navnet Ørvid går siden helt af brug (formentlig til i dag kun overleveret i stednavnet Ørsholt), og de store skovstrækninger betegnes sidst i 1600-tallet som særskilte skovparter: '''Nørreskov''' (Nordskov), '''Østerskov''', '''Sønderskov''' og '''Vesterskov'''. Vi må dog ikke opfatte disse skove som afgrænsede på samme måde, som vi kender skovene i dag – skov og landsbymark/overdrev gik mere eller mindre i et og ofte var også større dele af landsbymarken skovklædt. Samtidig udgjorde stort set hele området kongens vildtbane. Først med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-årene gennemføres en skovseparation, hvorved skovene skilles ud og indhegnes med stendiger, samtidig med at brugen af skovene til græsning ophører og regulær skovdrift gennemføres. De skove, som vi kender i lokalområdet i dag og som i høj grad anvendes af befolkningen til rekreative formål, er et resultat af disse omfattende ændringer af det oprindelige danske overdrevslandskab.