Hospitaler og Sygehuse

Hospitaler i Helsingør siden 1516

Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et Karmeliterhus med 8-10 sengepladser, tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”. Det første offentlige sygehus i Helsingør blev bygget i 1764, beregnet til de fattige. Havde man penge, sendte man bud efter man en læge, som kom til boligen.

Når Helsingør allerede i 1764 fik et “publique sygehus” var det ikke af hensyn til de syge borgere eller sømænd. Man så ikke for sig, at det var nødvendigt. De lokale borgere kunne jo ligge hjemme, hvis de havde en bolig. Behovet var at skaffe plads til de syge ved Garnisonen. Det var vilkårene for de gamle og værkbrudne, fattige og husvilde i byen, der førte til oprettelsen.

Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden

Ved amternes nedlæggelse den 01. januar 2007 blev dette amt en del af Region Hovedstaden. På det tidspunkt var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. De fem sygehuse gik ind i Region Hovedstaden under det fælles navn Nordsjællands Hospital. I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet, og samme år blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig.

I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital og den 01. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Forskel på hospital og sygehus

Dansk Sprognævn svarer (Facebook) på spørgsmålet: Er der forskel på ordene ’sygehus’ og ’hospital’? Ifølge Den Danske Ordbog er ordene synonyme. De defineres begge som en bygning eller et bygningskompleks, hvor “syge” og i reglen “sengeliggende personer” kan opholde sig og få behandling og pleje af læger, sygeplejersker mv. (DDO).

På trods af at ordene kan bruges synonymt, er der flere nuanceforskelle: Hvor ordet ’sygehus’ udelukkende vedrører bygninger med syge mennesker – enten et hjem hvor en person ligger syg eller en (offentlig) institution med sengeliggende patienter – så har ordet ’hospital’ også været brugt om forsørgelsesanstalter for fattige eller ældre mennesker (Ordbog over det danske sprog, ODS). Dette underbygges af ordets etymologi: ’Hospital’ kommer nemlig af det latinske ord ’hospitale’ der betyder ’gæstehus’ eller ’herberg’ (DDO).

Ifølge Den Danske Ordbog (DDO) bruges ’hospital’ mest i hovedstaden mens man i provinsen siger ’sygehus’. Generelt bruges ’hospital’ om større sygehuse og/eller i sammensatte ord, fx ’Rigshospitalet’ (Den Store Danske).

Byens publique Sygehus

Sygehuset i Stjernegade 28 var beliggende i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. Sygehuset omfattede ved opførelsen i 1764 fire sygestuer og et værelse til betjeningen. Udvidet allerede i 1780.

Efter opførelsen af Øresunds og Helsingørs Sygehospital i Fiolgade 13 (1794-1796) fungerede publique sygehuset frem til 1801 som Helsingørs militære Sygehus. Bygningen findes stadig.

Se også: ”Helsingørs militære Hospital” neden for.

Fysiurgisk Hospital

Fra gammel tid har Havnevej 11 været Hornbæk Kro, som omtales tlbage i 1677. Den var dengang en flerlænget, stråtækt bondegård, der senere også havde købmandshandel i den ene ende af bygningen. Kroen var mødested for de kunstnere, der langt senere besøgte fiskerlejet.

I 1935 blev bygningen opført som Hornbæk Badehotel. Det er en bygning, der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende, funktion og navn. Bygningen er kendt under navne som Hornbæk Badehotel, Klinikken, Kurbadet og Fysiurgisk Hospital.

Efter 2. verdenskrig, hvor turismen ændrede forholdene for alle Hornbæks pensionater og hoteller, blev Hornbæk Badehotel solgt til Polioforeningen som genoptræningscenter for polioramte. Det foregik under stor landsdækkende opmærksomhed. Siden 1952 har stedet været drevet som genoptræningscenter. I de første år under navnet "Polioklinikken".

På et tidspunkt overtog Rigshospitalet i København driften af stedet, som i en lang årrække hed "Fysiurgisk Hospital". I et kortere tidsrum gik stedet under navnet "Rigshospitalets Klinik for Para-og Tetraplegi" (sikkert dækkende for indholdet, men en kende omstændeligt som navn). Siden er navnet "Klinik for Rygmarvsskader - Rigshospitalet" det gældende navn.

Gennem de senere år har der med mellemrum været tale om overflytning af klinikken til Rigshospitalet i København. En lukning af klinikken ser på nuværende tidspunkt (2022) ud til at blive klinikkens slutning. Hvad bygningen så skal bruges til, vides ikke (januar 2022).

Garnisonens hospitaler

Den militære tilstedeværelse i Helsingør har gennem årene været mærkbar. Ikke mindst da soldaterne blev indkvarteret privat på værelser og i private hjem.

Normalt blev det senere, at Garnisonens soldater blev indkvarteret på Kronborg - indtil hele garnisonen flyttede til Kronborg. Der havde garnisonen sit fremtidige faste hjemsted. Det efterhånden øgede antal soldater og befalingsmænd, der kom til Kronborg betød, at der kom mere liv i byen. Behovet for hospitaler, som var forbeholdt militæret, blev derfor åbenbart.

Garnisonssygehuset - Claessensvej

Opført i 1887 på Claessensvej, som forbinder Marienlyst Allé og stedet, hvor Sct. Anna Gade og Lappen mødes. Afløste det neden for omtalte garnisonssygehus i Fiolgade.

Garnisonssygehuset - Fiolgade

Garnisonssygehuset blev i 1819 opført i Fiolgade 13 ved siden af Øresundshospitalet i Fiolgade 15, fordi der var vanskeligheder med at skaffe plads til de mange syge soldater. Hospitalet blev lukket i slutningen af 1880'erne, fordi det var blevet for småt og utidssvarende. Det blev afløst af et nyopført militærhospital på Classensvej i Helsingør, nævnt oven for.

De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i [8Karmeliterhuset]]. Forsørgelsesanstalten var i funktion til 1925, og bygningen i Fiolgade 13 blev efter nedlæggelsen lagt sammen med Øresundshospitalet i Fiolgade 15.

Helsingør Almindelige Hospital

Helsingørs første hospital fra 1516 i Karmeliterhuset blev i 1541 flyttet til selve Karmeliterklostret. Efter reformationen 1536 blev Karmeliterklostret lukket i 1537, og bygningerne var blevet ledige. Christian 3. overlod klostret til Helsingør by.

I de forladte klosterbygninger blev der oprettet en latinskole samt et hospital for fattige og syge borgere. Op til 60 lemmer kunne klostret rumme. En sygestue blev etableret i Kapitelsalen (samlingssalen), det man i dag kalder for Laxmandsalen. Indtægterne til hospitalet kom fra mange forskellige kilder, og det blev til ikke så lidt Det kan man læse om i et nummer af Skalk, nr. 1 fra februar 2022: Helsingør Almindelige Hospital (side 28-34).

Helsingør Almindelige Hospital gik også under navnet ”Hvidebrødrenes Hospital” og ”Vor Frue Hospital”.

Helsingør Sundhedscenter i Murergade

Sundhedscentret i Murergade 5 blev etableret efter at sygebuset i Helsingør blev lukket i 2013. Sundhedscentret er en del af Nordsjællands Hospital. Det huser regionens sundhedscenter, herunder også en række privatpraktiserende læger, øjenlæge og andre behandlingsklinikker.

Se også: "Helsingør Sygehus" neden for.

Helsingør Sundhedscenter ved Prøvestenscentret

Regionen og Helsingør har et nyt og udvidet sundhedscenter under opførelse i Helsingør. Helsingør Sundhedscenter ligger i den sydlige ende af Prøvestenscentret mellem Birkedalsvej og Prøvestensvej. Det forventes indflytningsklart i januar 2023. Sundhedscentret er en del af Nordsjællands Hospital. Det nye sundhedscenters samlede areal bliver på ca. 19.200 m2.

Antallet af sundhedstilbud til borgerne bliver endnu bredere end i dag. Der bliver i sundhedshuset også plads til praktiserende læger, speciallæger og andre private sundhedsaktører. Helsingør Sundhedshus vil omfatte mange kommunale sundhedstilbud til borgerne f. eks. genoptræningsfaciliteter. Der oprettes borgerstuer, der skal bruges til aflastning for de patienter, der er udskrevet fra et hospitalsforløb, men endnu ikke er helt klar til at komme hjem.

Se også: "Helsingør Sygehus" neden for.

Helsingør Sygehus

I 1794 blev Øresund- og Helsingørs Sygehospital i Fiolgade 15 grundlagt som karantænesygehus for Københavns Kommune. Bygningen er tegnet af Boye Magens og er fredet. Det blev indviet i 1796. Byggeriet kostede 22.000 rigsdaler, og der var plads til 36 patienter. I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte Øresundshospitalet også at modtage patienter fra Helsingør Købstad.

I 1805 udvidede man med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efter Sundtoldens ophør i 1857 blev Øresundshospitalet i 1859 skænket til Helsingør Købstad og blev derved et kommunalt drevet sygehus. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi, og i 1905 blev det udbygget til tuberkulosesygehus.

I 1963-1965 blev sygehuset ombygget fra tuberkulosesygehus til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148. Ejendommen blev opdelt 28 ejerlejligheder med de sidste klar til indflytning i 2016.

I 1976 flyttede sygehuset fra Fiolgade til det nybyggede Øresunds Hospital på hjørnet af Esrumvej og Klostermosevej med 182 sengepladser (se afsnit neden for). Sygehuset i Helsingør blev i 1992 lagt sammen med Hørsholm Hospital. Den 01. januar 1993 skiftede sygehuset navn til Helsingør Sygehus.

Ved amternes nedlæggelse den 01. januar 2007 var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. Helsingør Sygehus blev derefter en del af Region Hovedstaden under et fælles navn Nordsjællands Sygehus. I 2008 blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig. I 2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Sygehuset har gennem tiderne skiftet navn flere gange: Øresund- og Helsingørs Sygehospital, i daglig tale kaldt for Øresundshospitalet, Helsingør sygehus, Sygehuset Øresund.

Helsingør Sygehus er i dag under navnet Nordsjællands Hospital Helsingør sammen med Nordsjællands Hospital Hillerød, Nordsjællands Hospital Frederikssund samt Sundhedscentret Helsingør en samlet organisation.

Se også: "Øresundshospitalet" neden for.

Se: "Helsingør Sundhedscenter" i Murergade" og "Helsingør Sundhedscenter" ved Prøvestenscentret oven for.

Helsingørs militære Hospital

Efter oprettelsen af Øresundshospitalet kaldtes ”Helsingørs militære Hospital” for ”Byens militære Sygehus”

Se også: "Byens publique Sygehus" oven for.

Se også: "Militærets Hospital Jægergaarden" neden for.

Helsingørs publique Sygehus

Se: "Byens publique Sygehus" oven for.

Se også: ”Helsingørs militære Hospital” oven for.

Hvidebrødrenes Hospital

Se: ”Helsingør Almindelige Hospital ”oven for.

Jægergaarden

Se: "Militærets hospital" neden for.

Karmeliterhuset

På Karmeliterklostrets grund blev i 1516 Karmeliterhuset opført i det sydøstlige hjørne, et hospital med 8-10 sengepladser. Det var tiltænkt ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst” og blev drevet af munke. Der fandtes ikke læger på sygehuset. De medicinsk uddannede læger blev efter en forordning af 1672 uddannet på universitet. De behandlede stort set kun rige borgere, og det foregik i patienternes egne hjem.

Karmeliterhuset havde på den tid var knap den halve størrelse af den bygning ud mod Hestemøllestræde, som vi ser i dag. Bygningen fra den gang lå i den del, der vender mod nordøst i retning mod Havnegade. Man kan stadig se sporene fra den ældste del på muren efter en tilbygning fra omkring 1554, opført af Herluf Trolle, lensmand og høvedsmand på borganlægget Krogen, senere Kronborg Slot. Karmeliterklostret blev efter reformationen i 1536 lukket og stod tomt. Hospitalet i Karmeliterhuset blev flyttet til selve klostret og blev til ”Helsingør Almindelige Hospital” Det gik også under navnet ”Hvidebrødrenes Hospital” og ”Vor Frue Hospital”.

Se også: "Helsingør Almindelige Hospital”.

Lappestenens Batteri/Hospital

1808 lod militæret anlægge kystbatteriet Lappestens Batteri. Det var udelukkende tænkt til militære formål. 1815 blev batteriet nedlagt - dog uden at blive sløjfet. Batteriets vagtbygning fik funktion som hospital for kolerasyge patienter. For inventarets vedkommende gav det anledning til problemer omkring ejerforholdet, da militæret senere ville gøre brug af det til andet formål.

Militærets Hospital “Jægergaarden

Ejendommen i Sudergade 13 blev i året 1781 solgt til Helsingør Kommune af Niels Eckebeck og indrettet til militærets sygehus for soldater.

Det begyndte med, at en afdeling husarer flyttede ind i ejendommen og siden soldater fra "Det sjællandske Jægerkorps". Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden. Herefter blev ejendommen indrettet til sygehus for soldater. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse. Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

Ejendommene på hver sin side af hospitalet - nr. 11 og nr. 15, - ser ud som om de har haft et samvirke med Sudergade 13 i en længere årrække. Sudergade 11 har i en del år op til 1736 været “soldaterhus”. Blandt andet boede i perioder tre familier, der havde tilknytning til Garnisonen.

I Sudergade 15 blev ved folketællingen i 1801 registreret en Anthon Clement som beboer. Han var kompagnichef ved “Jægerkorpsets 3. kompagni” og underjæger, der var kompagnichefens tjener.

Se også: "Byens publique Sygehus" oven for.

Montebello Nervesanatorium/NeuroseHospital

Montebello på Gurrevej, oprindelig en lystgård omgivet af en park, lå i et område mellem Gurrevej, Gefionsvej og Kronborg Ladegårds Vej. Fra 1951-1982 fungerede Montebello som nervesanatorium eller neurosehospital for patienter fra Københavns Kommune og Københavns og Frederiksborg amter.

Montebello var i 1960'erne og 1970'erne ikke bare et neurosehospital i hovedbygningen, men havde også moderne nybygninger neden for i parken, som rummede en ungdomspsykiatrisk afdeling med patienter op til 18 år. Bygningerne var i et plan, med tre patientafdelinger hver med plads til 12 personer, fælles spiseafdeling, bibliotek, ergoterapi, kontorer, gæsteværelser og en stor sportssal. Der var offentlig adgang til parken, hvor der bl.a. var dådyr.

Montebello Rekreationshospital, Spanien

Montebello ligger i området, der hedder Benalmadena i nærheden af Malaga. I 2006 blev Montebello overdraget til Region Hovedstaden som en del af Nordsjællands Hospital (se næste afsnit).

Den 20.000 kvm. store grund blev købt i 1973, mens Franco ledede Spanien. Københavns Amt brugte indtil 1984 stedet som behandlingsfaciliteter for psykisk syge. Siden blev stedet brugt til rekreation for patienter med eksempelvis psoriasis. Siden 1990’erne har der udelukkende været fokus på genoptræning.

Der er knap 100 patienter på Montebello ad gangen, som hver opholder sig på stedet i tre uger. Patienterne har mange forskellige diagnoser, men fælles for dem er, at de har brug for særligt intensiv træning for at vedligeholde eller genskabe kroppens bevægelighed. Montebello er en unik institution i det danske sundhedssystem. Det er en sand oase for patienter, der har behov for intensiv støtte og træning for fortsat at kunne klare sig selv, at bevæge sig mere frit omkring og varetage deres arbejde.

Nordsjællands Hospital

Da Frederiksborg Amt i 2007 blev nedlagt blev fem sygehuse i Amtet lagt ind i Region Hovedstaden under det fælles navn Nordsjællands Hospital.

I 2008 blev Nordsjællands Sygehus opløst. Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet som en ny enhed.

I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital. Den 01. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Se også: ”Helsingør Sygehus” oven for.

Se også: ”Helsingør Sundhedscenter" i Murergade og ”Helsingør Sundhedscenter" ved Prøvestenscentret oven for.

Vor Frue Hospital

Se: ”Helsingør Almindelige Hospital” oven for.

Se også: "Helsingør Sygehus" oven for.

Ørenæs

Ejendommen Ørenæs på Strandvejen 250 i Skotterup blev etableret som pensionat i 1880’erne. Det blev senere en del af et hotel med navnet Mirasol.

Under besættelsen 1940-45 blev Ørenæs anvendt som hospital for sårede tyske soldater. Lige efter befrielsen i 1945 blev stedet anvendt som lazaret for flygtninge fra Litauen.

Ejendommen blev fra 1957 senere anvendt som højskole for Civilforsvaret. i dag anvendes stedet til uddannelse og går under navnet Beredskabsstyrelsens Kursuscenter.

Øresunds og Helsingørs Sygehospital

Se: "Øresundshospitalet" neden for.

Øresundshospitalet

Et hospital blev i 1796 opført i Fiolgade 15 af staten. Hospitalet afløste det utidssvarende hospital, der hidtil havde været Helsingørs Almindelige Hospital i Stjernegade 28. Det ny hospital skulle med sine 36 sengepladser primært tage sig af syge søfolk - en opgave som ikke var kommunens opgave. Det måtte staten tage sig af, mente mange protesterende borgere. Ideen med det nye sygehus mødte også stor modstand blandt bystyrets medlemmer - og af stadsfysikus Christian Jacob Theophilius de Meza. Med støtte af byens borgmester blev det alligevel besluttet, at et nyt sygehus skulle bygges i Fiolgade 15. Byens købmænd og skibsklarerere bakkede op om forslaget.

I 1805 udvidedes hospitalet med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi. I 1905 blev det udbygget med tuberkuloseafdelinger.

Efter Øresundstoldens ophør i 1857 overdrog staten i 1858 hospitalet til Helsingør by, og fra 1859 blev hospitalet drevet af kommunen. I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte Øresundshospitalet også at modtage patienter fra Helsingør købstad.

Hospitalet blev finansieret ved årlige tilskud fra Øresunds Toldkammers fattigkasse og senere fra toldkammerets administrationsfond. Også byens magistrat ydede velvilligst et fast årligt, omend beskedent, bidrag til byens syge og fattige. Som jo kun udgjorde halvdelen eller færre af de indlagte, hvilket var med til at billiggøre tilskuddet. Endnu i slutningen af 1830’erne var flere fremmede indlagt i forhold til borgere fra Helsingør.

I 1963-65 blev sygehuset ombygget til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148.

Hospitalet fik også til opgave at være epidemihospital. Til det formål byggede hospitalet en ekstra fløj. Efterhånden blev borgere med blandt andet sygdommen kopper behandlet her. I 1919-20 var mere end 1100 patienter indlagt på hospitalet med den spanske syge.

I 1976 blev et helt nyt, stort sygehus opført i udkanten af Helsingør. Det gamle Øresundshospital var på alle måder utilstrækkeligt og utidssvarende. Det nye sygehus kom til at ligge på hørnet af Esumvej og Klostermosevej.

Se også: ”Helsingør Sygehus” oven for.

Litteratur

Et sygehus ved Øresund i 200 år. Af Lone Hvass, Lars Bjørn Madsen, Kenno Pedersen. Udgivet af Sygehuset Ørsund og Helsingør Kommunes Museer, 1996.

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.

Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde: Skt. Olaigade / Sudergade / Kampergade / Groskenstræde / Kongensgade. Nordisk Forlag for videnskab. Helsingør, 2004.

Trap Danmark – Helsingør Kommune, 2018.

Mellem skov og strand: kunstnere og sommergæster i Nordsjælland. Redaktion: Lars Bjørn Madsen og Anne Majken Snerup Rud. Helsingør Kommunes Museer, Flynderupgård Museet, 1996.

Helsingør Stads Vejviser 1901-1902.

Frederiksborg Amts Vejviser 1905-1907.