Forskel mellem versioner af "Højstrup Trinbræt"
(Et par tilføjelser/ændringer) |
(→Nedlæggelse, flytning, og oprettelse: "Sproglig stramning) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Beliggenheden dengang=== | ===Beliggenheden dengang=== | ||
| − | Da [[Hornbækbanen]] blev indviet d. 22. maj 1906, lå Højstrup Trinbræt | + | Da [[Hornbækbanen]] blev indviet d. 22. maj 1906, lå Højstrup Trinbræt i nærheden af selve bebyggelsen omkring Højstrup. Holdepladsen var dengang placeret et sted lidt nordvest for [[Højstrupvej]] neden for skrænten ved [[LO-Skolen]]. Fra [[Nordre Strandvej]] og de omliggende bebyggelser ved Højstrup førte et par stier til Højstrup Trinbræt. For at komme til perronen skulle man først forcere en ret smal sti op ad en skråning, som lå på den anden side af skinnerne tæt ved trinbrættet. Efter sigende var det ikke uden vanskeligheder for folk med f.eks. barnevogne. Beliggenheden dengang svarede nogenlunde til omkring 700 meter længere i sydøstlig retning mod Helsingør end placeringen nu. [[Sommariva Trinbræt]] fra 1926/1928 lå omkring 500 meter fra det sted, hvor Højstrup Trinbræt ligger i dag, og der var omkring 700 meter til Marienlyst Trinbræt. |
===Selve bygningen=== | ===Selve bygningen=== | ||
| − | Ved det oprindelige Højstrup Trinbræt var der en perron og en træbygning, opført i samme stil som de øvrige bygninger ved trinbrætterne. Den nederste del af træbygningen var rødmalet, den øvrige grønmalet og det øverste felt med skiltet med trinbrættets navn var dekoreret med en gul farve. Der var intet billetsalg med tilhørende kontorlokale her, og bygningen var derfor mindre. Billetsalg skete om sommeren fra Marienlyst Trinbræt og [[Julebæk Trinbræt]]. En tidligere pakhusbygning fra [[Skibstrup Trinbræt]] ved [[Ellekilde]] blev i 1930 flyttet til Sommariva Trinbræt. Træbygningen blev indrettet til brug for passagerer, og fra dette år kunne man også købe billetter her om sommeren. Billetsalget ophørte disse tre steder i 1936. | + | Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, '''Jacob Frederik Brandt''' (1843-1908). Ved det oprindelige Højstrup Trinbræt var der en perron og en træbygning, opført i samme stil som de øvrige bygninger ved trinbrætterne. Den nederste del af træbygningen var rødmalet, den øvrige grønmalet og det øverste felt med skiltet med trinbrættets navn var dekoreret med en gul farve. Der var intet billetsalg med tilhørende kontorlokale her, og bygningen var derfor mindre. Billetsalg skete om sommeren fra Marienlyst Trinbræt og [[Julebæk Trinbræt]]. En tidligere pakhusbygning fra [[Skibstrup Trinbræt]] ved [[Ellekilde]] blev i 1930 flyttet til Sommariva Trinbræt. Træbygningen blev indrettet til brug for passagerer, og fra dette år kunne man også købe billetter her om sommeren. Billetsalget ophørte disse tre steder i 1936. |
===En smuk togtur=== | ===En smuk togtur=== | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Som ved de øvrige trinbrætter skulle man hejse en rød vinge for at signalere, at man skulle med toget. Holdepladsen blev anvendt af beboere ved Højstrup og nærmeste omegn. Det vil sige de villabebyggelser, som lå mellem banen, Nordre Strandvej og Øresund samt enkelte større ejendomme, som lå i området, f.eks. [[Højstrupgård | Højstrupgaard]]. Enkelte turister fandt vel også vej her, men der var ikke specielle turistmål i området. Kun skov og strand og en travetur til Julebæk, hvor der var mere at komme efter, også i Hellebæk. Helt fra begyndelsen var Højstrup Trinbræt Hornbækbanens mindst benyttede, og den tendens fortsatte i mange år efter. Trods en midlertidig vækst dalede benyttelsen atter, da Sommariva blev oprettet i 1926, først midlertidigt og som fast holdeplads i 1928. | Som ved de øvrige trinbrætter skulle man hejse en rød vinge for at signalere, at man skulle med toget. Holdepladsen blev anvendt af beboere ved Højstrup og nærmeste omegn. Det vil sige de villabebyggelser, som lå mellem banen, Nordre Strandvej og Øresund samt enkelte større ejendomme, som lå i området, f.eks. [[Højstrupgård | Højstrupgaard]]. Enkelte turister fandt vel også vej her, men der var ikke specielle turistmål i området. Kun skov og strand og en travetur til Julebæk, hvor der var mere at komme efter, også i Hellebæk. Helt fra begyndelsen var Højstrup Trinbræt Hornbækbanens mindst benyttede, og den tendens fortsatte i mange år efter. Trods en midlertidig vækst dalede benyttelsen atter, da Sommariva blev oprettet i 1926, først midlertidigt og som fast holdeplads i 1928. | ||
| − | === | + | ===Nedlæggelse, flytning, og oprettelse=== |
[[Billede:Hoejstrup Trinbraet-1.jpg|left|300px|thumb|Højstrup Trinbræt set mod nordvest i retning mod Hellebæk. Foto fra oktober 2018.]] | [[Billede:Hoejstrup Trinbraet-1.jpg|left|300px|thumb|Højstrup Trinbræt set mod nordvest i retning mod Hellebæk. Foto fra oktober 2018.]] | ||
| − | Holdepladserne mellem Marienlyst Trinbræt og Hellebæk Station lå en overgang tæt. Ud over holdepladsen ved Højstrup blev Sommariva Trinbræt anlagt som forsøg i 1926, men blev i 1928 en fast holdeplads på grund af sin store succes. Julebæk Trinbræt havde, som Højstrup Trinbræt, også været der fra begyndelsen. Højstrup blev, som nævnt oven for, mest benyttet af faste beboere, hvorimod Julebæk blev mest benyttet af turister de første mange år. Antallet af turister dalede imidlertid i takt med den voksende bilisme, som fra 1920'er begyndte at gøre sig gældende. Trinbrætterne ved Sommariva | + | Holdepladserne mellem Marienlyst Trinbræt og Hellebæk Station lå en overgang tæt. Ud over holdepladsen ved Højstrup blev Sommariva Trinbræt anlagt som forsøg i 1926, men blev i 1928 en fast holdeplads på grund af sin store succes. Julebæk Trinbræt havde, som Højstrup Trinbræt, også været der fra begyndelsen. Højstrup blev, som nævnt oven for, mest benyttet af faste beboere, hvorimod Julebæk blev mest benyttet af turister de første mange år. Antallet af turister dalede imidlertid i takt med den voksende bilisme, som fra 1920'er begyndte at gøre sig gældende. |
| + | |||
| + | Trinbrætterne ved Sommariva, Julebæk og Højstrup blev nedlagt d. 02. juni 1991 i forbindelse med overgangen til sommerkøreplanen, men Højstrup Trinbræt blev i den forbindelse flyttet mod sydøst - tættere mod Helsingør omkring 150 meter nordvest for det sted, hvor holdepladsen ved Sommariva lå. Holdepladsen beholdt sit navn, og man kunne praktisk nok genbruge skiltet med trinbrættets navn. Den blev samtidig ”udnævnt” til krydsningsstation, en funktion den stadig har. Samtidig med denne nedlægning og omlægning blev [[Karinebæk Trinbræt]] i nærheden af [[Hornbæk Station]] oprettet. | ||
===Eksterne links=== | ===Eksterne links=== | ||
Nuværende version fra 1. nov 2018, 11:00
Fra begyndelsen og mange år frem lå trinbrættet ved Højstrup længere mod nordvest i retning af Hellebæk. Tre trinbrætter blev siden slået sammen til ét, og Højstrup Trinbræt blev samtidig flyttet længere mod Helsingør, men beholdt sit navn.
Beliggenheden i dag
Trinbrættet ligger i dag mellem Marienlyst Trinbræt og Hellebæk Station, tæt ved det sted, hvor i sin tid landstedet Sommariva og senere Hotel Sommariva lå. Det ligger i et åbent terræn med Nordre Strandvej mod øst og fortsætter mod Teglstrup Hegn i retning mod Hellebæk. En par stier, som løber parallelt med Blokhusvej mod sydøst, fører til trinbrættet. Der er to perroner på ydersiderne med rabat imellem sporene, hvor de to tog passerer hinanden fra hver sin retning. Et rødmalet venteskur er opført på hver side af perronerne.
Beliggenheden dengang
Da Hornbækbanen blev indviet d. 22. maj 1906, lå Højstrup Trinbræt i nærheden af selve bebyggelsen omkring Højstrup. Holdepladsen var dengang placeret et sted lidt nordvest for Højstrupvej neden for skrænten ved LO-Skolen. Fra Nordre Strandvej og de omliggende bebyggelser ved Højstrup førte et par stier til Højstrup Trinbræt. For at komme til perronen skulle man først forcere en ret smal sti op ad en skråning, som lå på den anden side af skinnerne tæt ved trinbrættet. Efter sigende var det ikke uden vanskeligheder for folk med f.eks. barnevogne. Beliggenheden dengang svarede nogenlunde til omkring 700 meter længere i sydøstlig retning mod Helsingør end placeringen nu. Sommariva Trinbræt fra 1926/1928 lå omkring 500 meter fra det sted, hvor Højstrup Trinbræt ligger i dag, og der var omkring 700 meter til Marienlyst Trinbræt.
Selve bygningen
Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Ved det oprindelige Højstrup Trinbræt var der en perron og en træbygning, opført i samme stil som de øvrige bygninger ved trinbrætterne. Den nederste del af træbygningen var rødmalet, den øvrige grønmalet og det øverste felt med skiltet med trinbrættets navn var dekoreret med en gul farve. Der var intet billetsalg med tilhørende kontorlokale her, og bygningen var derfor mindre. Billetsalg skete om sommeren fra Marienlyst Trinbræt og Julebæk Trinbræt. En tidligere pakhusbygning fra Skibstrup Trinbræt ved Ellekilde blev i 1930 flyttet til Sommariva Trinbræt. Træbygningen blev indrettet til brug for passagerer, og fra dette år kunne man også købe billetter her om sommeren. Billetsalget ophørte disse tre steder i 1936.
En smuk togtur
Fra Marienlyst Trinbræt gik sporene langs foden af den op mod 17 meter høje skrænt på sin vej mod nordvest og nåede først Sommariva Trinbræt, derefter Højstrup Trinbræt og kom efter et par hundrede meters stigning til Teglstrup Hegn, fortsatte gennem en smuk, bakket strækning for til sidst at køre på skrænten til Julebæk Trinbræt, inden det nåede Hellebæk Station. Fra Højstrup Trinbræt til Julebæk Trinbræt var afstanden lidt over 1½ kilometer.
Hvem brugte trinbrættet?
Som ved de øvrige trinbrætter skulle man hejse en rød vinge for at signalere, at man skulle med toget. Holdepladsen blev anvendt af beboere ved Højstrup og nærmeste omegn. Det vil sige de villabebyggelser, som lå mellem banen, Nordre Strandvej og Øresund samt enkelte større ejendomme, som lå i området, f.eks. Højstrupgaard. Enkelte turister fandt vel også vej her, men der var ikke specielle turistmål i området. Kun skov og strand og en travetur til Julebæk, hvor der var mere at komme efter, også i Hellebæk. Helt fra begyndelsen var Højstrup Trinbræt Hornbækbanens mindst benyttede, og den tendens fortsatte i mange år efter. Trods en midlertidig vækst dalede benyttelsen atter, da Sommariva blev oprettet i 1926, først midlertidigt og som fast holdeplads i 1928.
Nedlæggelse, flytning, og oprettelse
Holdepladserne mellem Marienlyst Trinbræt og Hellebæk Station lå en overgang tæt. Ud over holdepladsen ved Højstrup blev Sommariva Trinbræt anlagt som forsøg i 1926, men blev i 1928 en fast holdeplads på grund af sin store succes. Julebæk Trinbræt havde, som Højstrup Trinbræt, også været der fra begyndelsen. Højstrup blev, som nævnt oven for, mest benyttet af faste beboere, hvorimod Julebæk blev mest benyttet af turister de første mange år. Antallet af turister dalede imidlertid i takt med den voksende bilisme, som fra 1920'er begyndte at gøre sig gældende.
Trinbrætterne ved Sommariva, Julebæk og Højstrup blev nedlagt d. 02. juni 1991 i forbindelse med overgangen til sommerkøreplanen, men Højstrup Trinbræt blev i den forbindelse flyttet mod sydøst - tættere mod Helsingør omkring 150 meter nordvest for det sted, hvor holdepladsen ved Sommariva lå. Holdepladsen beholdt sit navn, og man kunne praktisk nok genbruge skiltet med trinbrættets navn. Den blev samtidig ”udnævnt” til krydsningsstation, en funktion den stadig har. Samtidig med denne nedlægning og omlægning blev Karinebæk Trinbræt i nærheden af Hornbæk Station oprettet.
Eksterne links
Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).
Litteratur
Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.
Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.