Forskel mellem versioner af "Helsingør Banegaard - den ældste"
(Flere billeder indsat) |
|||
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
===Nordbanens forløb=== | ===Nordbanens forløb=== | ||
| − | [[Billede:Helsingoer Banegaard-Ill-Tid-1864.jpg|left|thumb|300px| | + | [[Billede:Helsingoer Banegaard-Ill-Tid-1864.jpg|left|thumb|300px|Helsingør Banegaard ved indvielsen af "Den Nordsjællandske Jernbane" d. 05. juni 1864. Hentet fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense.]] |
Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897. | Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet '''”Lille Nord”''', kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra [[Snekkersten]], hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil [[Snekkersten Station]] blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende [[Stubbedamsvej]]. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye [[Helsingør Station]] ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af [[Kystbanen]] i 1897. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
===Større og tungere togvogne=== | ===Større og tungere togvogne=== | ||
| − | Togvognene blev efterhånden tørre og tungere, og de stakkels heste fik sværere og sværere ved at trække dem gennem Kongensgade med en stigning på 1:30. Banen blev derfor omlagt i 1873-1875, så stigningen mindskedes. Trafikken voksede fortsat, og banen måtte omlægges igen i 1883. Et sporskifte erstattede drejeskiven på Grønnehave, og kurver blev rettet ud. For at undgå, at de vogne, der stod ved kajen i Havnegade, skulle flyttes i ét væk, lagdes dobbeltspor, og de små drejeskiver blev fjernet. Trafikken på | + | Togvognene blev efterhånden tørre og tungere, og de stakkels heste fik sværere og sværere ved at trække dem gennem Kongensgade med en stigning på 1:30. Banen blev derfor omlagt i 1873-1875, så stigningen mindskedes. Trafikken voksede fortsat, og banen måtte omlægges igen i 1883. Et sporskifte erstattede drejeskiven på Grønnehave, og kurver blev rettet ud. For at undgå, at de vogne, der stod ved kajen i Havnegade, skulle flyttes i ét væk, lagdes dobbeltspor, og de små drejeskiver blev fjernet. Trafikken på havnen voksede støt, og derfor omlagdes banen igen i 1883. Drejeskiven på Grønnehave erstattedes af et sporskifte, og kurver blev rettet ud. |
===En banegård ved havnen=== | ===En banegård ved havnen=== | ||
Nuværende version fra 31. okt 2024, 09:45
Helsingørs første banegård eller station blev opført i 1864 i forbindelse med anlæggelsen af Nordbanen, oprindeligt benævnt ”Den Nordsjællandske Jernbane”. Det var den første togforbindelse fra København med endestation i Helsingør, som udgik fra Københavns nye jernbanestation fra samme år og lå, hvor Palads Teatret ligger i dag (Axeltorv 9). Nordbanens nye jernbanestation i København afløste den første fra 1847, hvor tog til Roskilde afgik, og havde en placering i en lille del af området, hvor Hovedbanegården ligger i dag. Ofte blev den gamle station i Helsingør omtalt som banegård (Banegaard, som stavemåden var dengang) og den nye fra 1891 som station. Det vil blive opretholdt i denne artikel.
Nordbanens forløb
Det var egentlig kun strækningen fra Lyngby til Helsingør, der blev indviet i 1864, for strækningen fra København til Lyngby var blevet indviet året før. Videre fra Lyngby fortsatte Nordbanen mod Hillerød og videre mod Fredensborg til Helsingør. Strækningen fra Hillerød til Helsingør svarer til den strækning, som privatbanen, kaldet ”Lille Nord”, kører i dag - bortset fra ændringer på strækningen fra Snekkersten, hvor toget på den tid endnu ikke stoppede. Først i 1879 blev et stoppested oprettet, indtil Snekkersten Station blev etableret. Banelinjen til banegården i Helsingør gik ad nuværende Stubbedamsvej. Ændringerne skete i forbindelse med åbningen af den nye Helsingør Station ved havneområdet i oktober 1891. Næste skridt i Helsingørs jernbanehistorie var åbningen af Kystbanen i 1897.
Indvielsen af banegården
Helsingør Banegaard (Helsingør Banegård) lå et godt stykke væk fra havneområdet og findes endnu på nuværende adresse, Trækbanen nr. 16. Banegården blev indviet d. 08. juni 1864 med deltagelse af daværende kong Christian 9., dronning Louise, prinsesse Dagmar (senere kejserinde af Rusland) samt regeringsmedlemmer, bl.a. konseilspræsident D. C. Monrad. De var med det første tog fra København, som afgik kl. 12 og ankom til Helsingør et par timer senere. Indvielsen foregik med pomp og pragt, flagsmykkede stationer og kongesalut fra opankrede skibe i bugten ved Snekkersten og blev afsluttet med en gallamiddag med taffelmusik i festlokalet i ”Helsingør kongelige privilegerede Skydeselskab” i Stengade 46.
Selve bygningen
Banegårdsbygningen, som blev opført i 1863 og lå på den østlige side af baneterrænet, står i dag med sine røde mursten stort set som dengang. Indgangspartiet midt i bygningen vendte ud mod nuværende Trækbanen. Den strengt symmetriske banegårdsbygning er opført efter tegning af arkitekt Vilhelm Carl Heinrich Wolf (1833-1893), som også har tegnet de øvrige stationer langs Nordbanen. Bygningen består af fem fag i alt med et markant midterparti, omgivet af to mindre fag og disse tre fag i to etager. To sidebygninger i én etage med tre dobbelte vindues-fag omgiver de midterste tre fag. De tætsiddende, rundbuede vinduer på hele facaden giver bygningens karakteristisk udtryk, som også blev anvendt til pænere industribygninger, som skifertaget også blev det.
Når man trådte ind ad stationens hovedindgang i stueetagen, var der en vestibule, stationsforstanderens kontor og en særskilt ventesal til 1. klasse. Til højre for den lå ventesalen til 2. klasse samt et mindre restaurationslokale. Til venstre lå ventesal til 3. klasse samt postlokaler. For enderne af sidefløjene fandtes forskellige kontorer. Første sal rummede bolig for stationsforstander, portner og drager samt et opholdsrum for personale.
Banegårdsarealet
I hele bygningens længde lå på bagsiden en spidstaget perronhal, som også dækkede sporet ved siden af og derved også kunne anvendes som vognhal.
Bag banegårdsbygningen lå andre bygninger, som hørte til stationsområdet. Lidt længere mod nord, i retning af Rosenkildevej, lå rangerterrænet med toiletbygning, pakhus og lokomotivremise. Den relativt store, tværstillede toiletbygning lå et stykke fra den nordre gavl. Lige nord for denne lå en tresporet vognremise med pakhuset over for. Pakhuset lå som remiserne på langs af sporarealet og havde et lavt sadeltag, som på den midterste del var trukket ud til begge sider, så det dannede halvtag over læssevej og læssespor. Foran remisen var en drejeskive, hvorfra der også udgik spor til lokomotivremisen i den nordligste del af stationsområdet. Remisen havde to spor hver med plads til to lokomotiver, som kunne forsynes med vand inde i remisen. I den vestlige del af stationsarealet lå et pumpehus med hestegang, hvorfra vandet blev et ledt over sporene til en cisterne. En tilbygning med smedje, værksted og overnatningsrum for personale lå ved remisens bagvæg.
Havnebanen
Havnebanen kaldtes også for ”Hestebanen” eller ”Trækbanen” og havde tæt på fire kilometer spor i alt. Den blev dog først færdig nogle måneder efter åbningen af Nordbanen. Beskrevet i fagsprog i bogen om Nordbanen, nævnt under litteratur: ”Indtil Kongensgade anvendtes almindelig overbygning med 17 kg skinner og tværsveller, men resten af strækningen lagdes med flade rendeskinner - i stil med sporvognsskinner - nedlagt i brolægningen, hvorved gadefærdslen ikke hindredes.” Den skrøbelige og ustabile havnekaj ved byen kunne ikke bære vægten af et lokomotiv. Passagerer, der skulle til byen og havnen måtte derfor enten gå eller transporteres med hestevogn.
Godsvogne blev trukket af et par kraftige arbejdsheste ad spor på nuværende Trækbanen og I.L. Tvedes Vej, videre i den dengang smalle Kongensgade via Allégade til pakhuset ved havnen, hvor gods videre til Sverige blev læsset på bådene på Helsingør-Helsingborg overfarten. Havnebanen udgik fra østsiden af banegårdsarealet fra en lille drejeskive til togvogne og stod i sporforbindelse med drejeskiven mellem lokomotiv- og vognremisen. Nord for stationen gik sporene videre langs banegårdsarealets østlige grænse, fortsatte gennem nogle haver ved nuværende I.L. Tvedes Vej, mundede ud på hjørnet af Fiolgade og Kongensgade og fortsatte gennem Kongensgade til Havnegade. På et hjørne af Grønnehave, som dengang dækkede et væsentlig større område, lå en drejeskive på fem diameter i omfang. Herfra lå spor langs begge sider af havnebassinet, og på den østlige side af havnen gik sporet tæt forbi skibsværftets ophalingsbedding. Sporet langs havnebassinets vestlige side løb langs bolværket ved Havnegade via små vogndrejeskiver ved de skarpe knæk ud for Stengade og Sophie Brahes Gade og gik helt frem til den gamle toldbygning, erstattet af Toldkammeret ved den nuværende station, begge fra 1891.
Forbi perronen for fuld damp
Problemerne viste sig at være flere: banegårdens beliggenhed, for lidt plads på banegårdsareal og rangerterrænet og indretningen. Banens stigning, når toget skulle sydpå mod København, bevirkede, at større tog kunne have svært ved at komme i gang eller have plads nok til at få nok fart på. Toget måtte bakke til terrænets nordlige del, tage tilløb fra drejeskiven og passere perronen med fuld damp. Tilsvarende kunne det knibe med at få tog fra København til at bremse i tide, når det gik ned ad bakke. Det hændte, at toget passerede perronen og kørte for langt og måtte det bakke hen til perronen for at sætte passagerer af. Det skete mere en én gang uden at der skete ulykker - indtil juleaften 1875, hvor aftentoget fra København kørte forbi perronen og fortsatte ud over drejeskiven med afsporing af lokomotiv og flere vogne til følge.
Afsporinger og uheld
De store godsvogne på det spinkle spor med skarpe kurver foregik ikke uden risiko, mens transporten stod på. Det gik nemlig ned ad bakke og foregik altid lige velkontrolleret. Det var nok klogt ikke at være i nærheden. Godsvognene løb på hjulflanger, det vil sige en indre kant, som skulle styrke og sikre stabilitet. Rendeskinnerne på den sidste del af strækningen mod havnen var ofte fyldt med snavs og småsten og i frostvejr med is, som forårsagede hyppige afsporinger. Trækhestene måtte oven i dette døje med den store stigning fra havneområdet.
I marts 1881 hændte et mere dramatisk uheld på havnebanens første del. På sporet ved stationen var seks vogne parkeret, og den syvende vogn skulle tilkobles. Skinnene var fedtede, og vognen kunne ikke bremses i tide. Den stødte ind i de seks sammenkoblede vogne, som satte sig i bevægelse ned mod Kongensgade. I kurven ved indløbet af gaden afsporedes en vogn, som bragede ind i et hus på hjørnet af Fiolgade og nuværende I.L. Tvedes Vej (nr. 7), hvor Jyske Bank ligger i dag. Murene blev skubbet ind i stuen og møblerne smadret, men til alt held kom ingen noget til. Huset måtte afstives, indtil det blev repareret med alle udgifter betalt af jernbaneselskabet.
Større og tungere togvogne
Togvognene blev efterhånden tørre og tungere, og de stakkels heste fik sværere og sværere ved at trække dem gennem Kongensgade med en stigning på 1:30. Banen blev derfor omlagt i 1873-1875, så stigningen mindskedes. Trafikken voksede fortsat, og banen måtte omlægges igen i 1883. Et sporskifte erstattede drejeskiven på Grønnehave, og kurver blev rettet ud. For at undgå, at de vogne, der stod ved kajen i Havnegade, skulle flyttes i ét væk, lagdes dobbeltspor, og de små drejeskiver blev fjernet. Trafikken på havnen voksede støt, og derfor omlagdes banen igen i 1883. Drejeskiven på Grønnehave erstattedes af et sporskifte, og kurver blev rettet ud.
En banegård ved havnen
Banegårdens fjerne beliggenhed fra by og havn blev en voksende ulempe og irritation i takt med den øgede trafik, og der var ikke mulighed for udvidelser. Situationen blev mere og mere uholdbar for såvel passagerer som for Helsingør by. Man skulle umiddelbart tro, at der ville være grobund for at bygge en ny banegård ved den eksisterende havn. Planer om en nordhavn på arealerne ved Grønnehave og i denne sammenhæng planer om at forlænge jernbanen nord om byen og opføre en mindre havnestation var grunden til modstand og tøven. Først i marts 1889 blev det første skridt taget til det, som førte til den nye banegård ved havnen og den nye banestrækning fra Snekkerstens indvielse d. 24. oktober 1891.
Den gamle banegård nedlægges
Efter oven for nævnte indvielse tog man fat på at afvikle den gamle banegård. De første år anvendte DSB selv bygningerne, indtil Helsingør Kommune købte dem i 1894. De blev anvendt til latin- og realskole, men viste sig at være mindre velegnede til formålet. Antallet af fagforeninger voksede med stor hast i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og nogle af disse lejede sig som de første ind i ledige lokaler. Selskabet Mødre- og Børnehjælpen blev stiftet i 1941 og flyttede ind på Trækbanen 16, og man kunne via Den kooperative Fællesorganisation leje sig ind.
"Børnegården"
Fra august 1942 blev bygningerne anvendt til børneinstitutioner og fik navnet ”Børnegården”, da Selskabet Mødre- og Børnehjælpen overtog bygningen. ”Børnegården” forsøgtes solgt til kommunen, men uden succes. Bygningens midterste lokaler stod tomme og blev fra november 1979 besat af boligaktivister i over et halvt år. De hængte bannere med påskriften ”Boliggården” ud fra vinduerne, deraf det senere navn.
"Boliggården"
I september 1980 blev ejendommen solgt til ”Det sociale Boligselskab”, som var oprettet af kommunen i 1938. Den gamle banegårdsbygning beholdt navnet ”Boliggården”, og boligselskabet indrettede administrationslokaler i stueetagen og 18 ungdomsboliger på første sal. Boligselskabet havde allerede fra 1949 indledt en demokratiseringsproces med en voksende selvstændiggørelse og uafhængighed af kommunen til følge i en fortsat proces. Boligselskabet blev et alment boligselskab og skiftede i 1991 navn til Helsingør Boligselskab. I 2010 blev "Helsingør Boligselskab" og Andelsboligforeningen ”Kingo" lagt sammen, og siden 2011 har boligselskabets officielle navn været ”Boliggården”. Ungdomsboligerne blev på et tidspunkt nedlagt, og boliger for unge er etableret andre steder i kommunen. Boligselskabet administrerer i dag desuden nogle boligforeninger, og bygningen rummer også nogle få erhvervsvirksomheder.
Bygning og område i dag
Selve banegårdsbygningen er i hovedtræk uændret i forhold til opførelsen. Kvistene i taget er tilføjet siden og er de eneste væsentlige ændringer i banegårdsbygningens udseende. Øverst på indgangspartiet var i sin tid anbragt et ur, som siden er fjernet. En stor roset afsluttede både midterparti og gavlene, men er også siden fjernet. Perronhallen bag banegårdsbygningen og de andre bygninger, som hørte til stationsområdet, eksisterer ikke længere, og hele området er nu bebygget. Den tidligere anvendelse som banegård kan spores: stationsbygningens store forhal kan godt fornemmes, selvom den nu anvendes til andre formål. Den endnu eksisterende perronkant ses som en forhøjning og minder om tidligere tider, selvom den er græsbeklædt og uden perronens dengang skarpere markering.
Veje omkring banegården
Den nuværende Herluf Trolles Vej var dengang den fine adgangsvej til banegården. Den danner nu en gangpassage mellem Kongevejen til Trækbanen med udmunding i midten af den gamle banegård. Markeringen af træer på hver side kan stadig ses og minder om den dengang så fornemme vej til banegården. Et jernbanehotel blev opført i 1883, og bygningen (nr. 6), hvis gavl vender ud mod Trækbanen, findes endnu og bruges i dag til beboelse. Navnet Trækbanen minder om, at der fra 1864-1891 lå en hestetrækbane med udspring fra banegården. Trækbanen gik til helt ned til havnen, selvom vejstrækningen med navnet Trækbanen kun går fra Kongensgade til det sted, hvor Sudergade støder til og hvor I.L. Tvedes Vej fortsætter. Langs den vestlige side af stationsarealet blev Gl. Banegårdsvej anlagt.