Jernbanehotellet

• Hotel, som lå mellem Strandgade 92 og Havnegade 9 i Helsingør.

Jernbanehotellet blev bygget i 1891 efter at Statsbanerne havde ladet den nye jernbanestation opføre ved havnen. Nordbanens Den gamle station havde ligget på terrænet ved Almen-skolen på hjørnet af Kongevejen og Trækbanen. Restauratør O. Petersen ønskede at lade opføre en firetages hotelbygning ud til Havnegade, og for at give plads til projektet lod han i 1891 to sidebygninger rive ned. Hotelbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, opført i den tids historicistiske stil, og repræsenterede den på fornem vis. Han havde sammen med Heinrich Wenck opført den nye banegård, det nye posthus og badehotellet Marienlyst. Det nye hotel åbnede i februar 1892 og havde hovedindgang i Strandgade 92. en lokal snedkermester kunne i 1892 meddele bygningskommissionen, at ”hotelejer O. Petersen agter at forbinde huset i Strandgade med hotelbygningen ved en passage i første sals højde”. Tilladelsen blev givet, og hotellet blev forbundet med Havnegade 9 og fik således en slags forside til havnen. Efter datidens målestok var det et stort og moderne hotel.

Ildebrand

Natten til 1. marts 1938 udbrød en voldsom og dramatisk brand i "Jernbanehotellet", som på det tidspunkt hed "Hotel Prins Hamlet", og ilden bredte sig meget hurtigt. Branden kostede tre personer livet. Hotellets ejer, en stuepige og nogle få gæster nåede at slippe ud via bagtrappen i sidste øjeblik. Hotellets øvrige gæster blev spærret inde i deres værelser og søgte desperate til vinduer og balkoner. Rædselsvækkende scener udspillede sig, forvirringen var stor.

Flere sprang ud fra første og anden sal i panik og havnede på stenbroen. Bl.a. sprang en kvindelig lektor, fru Falkenstjerne, ud fra første sal og pådrog sig så svære kvæstelser, at hun døde dagen efter. En svensk gæst sprang ud af vinduet, men ramte ved siden af springlagenet og blev dræbt på stedet. Det skete bl.a. fordi folk stod i vejen og derved forhindrede brandfolkene i at få spændt springlagenet ordentligt ud. Adskillige nåede dog at redde livet ved at lande i springlagenet. Ingen kunne trænge ind i bygningen, og folk så magtesløse til uden mulighed for at gøre noget. Hotellets køkkenchef/kok lå i sin seng, og hans forkullede lig blev fundet nogle dage senere.

Store planer

Det lykkedes at begrænse branden til selve hotelbygningen mellem Strandgade 92 og Havnegade 9. Trods det fik kommunen gennemført en ophævelse af fredningsbestemmelserne for kunne at rydde hele bebyggelsen mellem Strandgade 84-96 og Havnegade 1-11. Planen var at etablere et stort og prætentiøst hotelprojekt, som ville dominere og ændre havnefronten fuldstændigt. Rydningen blev effektueret, men hotelprojektet blev heldigvis ikke til noget - formentlig på grund af 2. verdenskrig. Hvad der kom ud af rydningen var, at nogle fine gamle ejendomme måtte lade livet til fordel for en parkeringsplads. Strandgade 95 opnåede dog den fordel, at den fine ejendom som den sidste ud mod havnen kom til at ligge frit og derved kom mere til sin ret.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (6. udgivelse i serien). Heri om bl.a. Strandgade 92 og Havnegade 9 (side 171) samt om Havnebroen (side 153-158).

Kenno Pedersen: Når den røde hane galede! : Helsingør Brandvæsen 1898-1998. Helsingør Brandvæsen, 1998 (side 43-45).

Ole Bjørn Rasmussen: Da katastrofen ramte Prins Hamlet. Artikel i Helsingør Dagblad d. 04. januar 2018.