Forskel mellem versioner af "Rørtang"
| (12 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I | + | [[Billede:Rørtang-1857.jpg | Right | thumb | Kort over Rørtang landsby 1857]] |
| + | '''Rørtang''' er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I Esrum Klosters jordebog fra 1497 nævnes, at landsbyen også da havde 4 gårde. | ||
| + | |||
| + | De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: [[Hasselgaard]] og [[Sandholmgaard]]. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, [[Spurupgaard]] og [[Kjeldsbjerggaard]]. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af [[Borupgaard]]. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[Image:Cafeteria-Rørtang-Smedie.jpg|right|thumb|225px]] | ||
| + | [[Image:Rørtang-Smedie-Cafeteria.jpg|none|thumb|250px|Den tidligere Rørtang Smedie som cafeteria]] | ||
| − | |||
| − | + | I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, [[Ørnholm]], ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. [[Eriksholm]], [[Dutrupgaard]], [[Gradmannslyst]] og [[Brobyhus]]. | |
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21460567 Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996] | ||
| + | [[Kategori: Landsbyer]] | ||
| − | + | Kjeld Damgaard: Rørtang - en glemt landsby (Helsingør Dagblad. 9. juli 2011) | |
| − | |||
Nuværende version fra 25. nov 2016, 10:26
Rørtang er navnet på en af områdets ældste landsbyer. Ældste kilde med navnet er fra 1211. Betydningen af navnet er for forleddets vedkommende tagrør og for efterleddets vedkommende en tange, f.eks. en tange ud i et moseområde. Rørtang har således intet med det kendte værktøj af samme navn at gøre. I Esrum Klosters jordebog fra 1497 nævnes, at landsbyen også da havde 4 gårde.
De fire gårde lå samlet omkring det daværende gadekær - men i dag er der kun to gårde tilbage i selve landsbyen: Hasselgaard og Sandholmgaard. Begge ligger syd for bygaden. Nord for bygaden lå indtil midten af 1800-tallet de to øvrige gårde, Spurupgaard og Kjeldsbjerggaard. Kjeldsbjerggaard brændte i 1866 og blev i stedet genopført nordligst i ejerlavet tæt på Kongevejen - hvor den endnu er beliggende. Spurupgaard blev i 1871 opkøbt af ejeren af Borupgaard. Gårdens jorder blev derefter lagt under Borupgaard - og matrikuleringen endda ændret til Borupgaard. I landsbyen blev de fleste af bygningerne revet ned - kun et beboelseshus blev tilbage med navnet Spurupsminde. Også det er for længst forsvundet. Udover Rørtang Smedie var der ikke megen bebyggelse ud over gårdene i selve landsbyen.
I forbindelse med jordreformerne blev overdrevet, der ligger nordvest for Kongevejen, tillagt Rørtang landsby og en del af arealet udlagt til en ny gård, Ørnholm, ved Gurrevej. En række husmandssteder anlagdes i løbet af 1800-tallet på arealerne ved Kongevejen og langs Ørnholmvej. Flere af disse er siden udviklet til lystgårde eller landsteder, bl.a. Eriksholm, Dutrupgaard, Gradmannslyst og Brobyhus.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Landstedet Eriksholm. 1996
Kjeld Damgaard: Rørtang - en glemt landsby (Helsingør Dagblad. 9. juli 2011)