Forskel mellem versioner af "Skoleudviklingen 1814 - 2014"
(→1826) |
(→1826: Link rettet) |
||
| (13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
En ny skole indrettes i Karmeliterklostret. Den består af Borgerskolen, som er betalingsskole, og Fattigskolen (senere Friskolen), der er gratis. Ved starten er der 318 elever, 195 drenge og 123 piger. | En ny skole indrettes i Karmeliterklostret. Den består af Borgerskolen, som er betalingsskole, og Fattigskolen (senere Friskolen), der er gratis. Ved starten er der 318 elever, 195 drenge og 123 piger. | ||
==1826== | ==1826== | ||
| − | Fra maj 1826 til april 1827 er [[H.C. Andersen]] elev i Helsingør Latinskole, som på det tidspunkt ligger i Kongensgade 12 A-B. | + | [[Billede:Kongensgade-12.jpg|right|200px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole]] |
| + | Fra maj 1826 til april 1827 er [[H. C. Andersen]] elev i Helsingør Latinskole, som på det tidspunkt ligger i Kongensgade 12 A-B. | ||
==1827== | ==1827== | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
Borgerskolen og Friskolens pigeklasser flyttes fra Karmeliterklostrets vestfløj til ny skolebygning på hjørnet af Sct. Annagade og Kongensgade. Friskolens drengeafdeling måtte forblive under de skumle hvælvninger i klostret i endnu 46 år. | Borgerskolen og Friskolens pigeklasser flyttes fra Karmeliterklostrets vestfløj til ny skolebygning på hjørnet af Sct. Annagade og Kongensgade. Friskolens drengeafdeling måtte forblive under de skumle hvælvninger i klostret i endnu 46 år. | ||
==1884== | ==1884== | ||
| − | Ny skoleplan. Byrådet vedtager opførelse af to skoler, en Friskole på Marienlyst Allé og en Borgerskole i Lundegade tegnet af arkitekt J.E. Gnudtzmann. | + | Ny skoleplan. Byrådet vedtager opførelse af to skoler, en Friskole på Marienlyst Allé og en Borgerskole i Lundegade tegnet af arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/J.E._Gnudtzmann J. E. Gnudtzmann]. |
| + | |||
==1886== | ==1886== | ||
De to skoler tages i brug. I de følgende år vokser elevtallet stærkt, dels på grund af befolkningstilvæksten, dels fordi færre børn sættes i privatskole. Skolerne udvides flere gange. | De to skoler tages i brug. I de følgende år vokser elevtallet stærkt, dels på grund af befolkningstilvæksten, dels fordi færre børn sættes i privatskole. Skolerne udvides flere gange. | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
Nyt fag i skolen er træsløjd for drengene. | Nyt fag i skolen er træsløjd for drengene. | ||
==1916== | ==1916== | ||
| − | Boligmangelen under 1. verdenskrig betyder, at flere skolebygninger må tages i brug til husvilde familier. Kommunen lejer derfor lokaler på | + | Boligmangelen under 1. verdenskrig betyder, at flere skolebygninger må tages i brug til husvilde familier. Kommunen lejer derfor lokaler på [[Helsingør Tekniske Skole]] til klasselokaler. |
| + | |||
==1937== | ==1937== | ||
Skolelægeordning indføres. | Skolelægeordning indføres. | ||
| Linje 40: | Linje 43: | ||
I modsætning til mange andre byer undgår Helsingør længe, at Værnemagten lægger beslag på skolernes bygninger. Det sker først fra 5. april 1945, hvor lokalerne skal bruges til lazaret. | I modsætning til mange andre byer undgår Helsingør længe, at Værnemagten lægger beslag på skolernes bygninger. Det sker først fra 5. april 1945, hvor lokalerne skal bruges til lazaret. | ||
==1955== | ==1955== | ||
| − | Skolen ved Gurrevej tages i brug. Den er tegnet af arkitekt Volmer Drosted og bliver indviet i 1957 af undervisningsminister Julius Bomholt. | + | [[Skolen ved Gurrevej]] tages i brug. Den er tegnet af arkitekt Volmer Drosted og bliver indviet i 1957 af undervisningsminister Julius Bomholt. |
| + | |||
==1966== | ==1966== | ||
650 elever starter på den langtfra færdige Skolen ved Rønnebær Allé, som er tegnet af arkitekt Mads Drosted. | 650 elever starter på den langtfra færdige Skolen ved Rønnebær Allé, som er tegnet af arkitekt Mads Drosted. | ||
| Linje 48: | Linje 52: | ||
Mangelen på skolelokaler til det voksende elevtal forværres yderligere, da tagetagen på flere bygninger på Skolen ved Marienlyst Allé brænder. | Mangelen på skolelokaler til det voksende elevtal forværres yderligere, da tagetagen på flere bygninger på Skolen ved Marienlyst Allé brænder. | ||
==1970== | ==1970== | ||
| − | Kommunesammenlægning med Tikøb | + | Kommunesammenlægning med [http://tikobkommune.dk/ Tikøb Kommune.] Der er nu 13 skoler i Helsingør Kommune, og elevtallet vokser fra 4.500 til 7.800. |
Tibberupskolen tages i brug. | Tibberupskolen tages i brug. | ||
| + | |||
==1972== | ==1972== | ||
Nordvestskolen indvies. | Nordvestskolen indvies. | ||
| Linje 61: | Linje 66: | ||
Skolerne i Lundegade og Marienlyst Allé slås sammen til Helsingør Byskole. | Skolerne i Lundegade og Marienlyst Allé slås sammen til Helsingør Byskole. | ||
==1991== | ==1991== | ||
| − | Espergærde Skole lukkes, dog ikke uden voldsomme diskussioner. | + | [[Espergærde Skole]] lukkes, dog ikke uden voldsomme diskussioner. |
| + | |||
==1998== | ==1998== | ||
| − | Espergærde Skole tages atter i brug som folkeskole. | + | [[Espergærde Skole]] tages atter i brug som folkeskole. |
| + | |||
==2002== | ==2002== | ||
| − | De midlertidige bygninger, som har udgjort Snekkersten Skole i 40 år, erstattes med permanente bygninger. | + | De midlertidige bygninger, som har udgjort [[Snekkersten Skole]] i 40 år, erstattes med permanente bygninger. |
| + | |||
==2002== | ==2002== | ||
Apperupskolen bygges og deler bygning med Fritidshjemmet Falkenberggård. Det første år administreres skoledelen af Hellebækskolen men 1. august 2003 bliver den en selvstændig skole. | Apperupskolen bygges og deler bygning med Fritidshjemmet Falkenberggård. Det første år administreres skoledelen af Hellebækskolen men 1. august 2003 bliver den en selvstændig skole. | ||
| Linje 73: | Linje 81: | ||
Som følge af dalende elevtal og en større besparelsesrunde nedlægges Nygård skole som folkeskole. | Som følge af dalende elevtal og en større besparelsesrunde nedlægges Nygård skole som folkeskole. | ||
==2012== | ==2012== | ||
| − | Ny skolestruktur. Skolerne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde samles under Helsingør Skole, Snekkersten Skole og Espergærde Skole. Det betyder, at alle skolenavne ændres, da hver enkelt skole bliver en afdeling under en af de tre store hovedskoler. | + | Ny skolestruktur. Skolerne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde samles under [[Helsingør Skole]], [[Snekkersten Skole]] og [[Espergærde Skole]]. Det betyder, at alle skolenavne ændres, da hver enkelt skole bliver en afdeling under en af de tre store hovedskoler. |
| + | |||
==2014== | ==2014== | ||
Skolerne skal igen hedde det, som de hed før skolestrukturen fra 2012. | Skolerne skal igen hedde det, som de hed før skolestrukturen fra 2012. | ||
| Linje 79: | Linje 88: | ||
Heldagsskole og inklusion skal gennemføres. | Heldagsskole og inklusion skal gennemføres. | ||
==Kilder== | ==Kilder== | ||
| − | Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Bind 2 : Tidshistorie. København, 1929. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40516344 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Bind 2 : Tidshistorie. København, 1929.] |
| − | Træk af skoleudviklingen i Helsingør 1857-1986. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1985. Helsingør, 1986. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40134557 Træk af skoleudviklingen i Helsingør 1857-1986. Særtryk af Helsingør Kommunes Museers årbog 1985. Helsingør, 1986.] |
Kjeld Damgaards hjemmeside: [http://tikobkommune.dk/ Lokalhistorie for Tikøb Kommune.] | Kjeld Damgaards hjemmeside: [http://tikobkommune.dk/ Lokalhistorie for Tikøb Kommune.] | ||
[[Kategori:Skoler]] | [[Kategori:Skoler]] | ||
Nuværende version fra 17. apr 2023, 13:52
1814
’Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark’ kundgøres. Der er nu undervisningspligt for alle børn i alderen 7-14 år. I købstæderne skal der oprettes skolekommissioner og udarbejdes skoleplaner. På dette tidspunkt er der i Helsingør foruden latinskolen en dansk skole samt en fattigskole med gratis undervisning. Herudover tilbydes der privatundervisning mange steder.
1820
Skolekommissionen vedtager en skoleplan for Helsingør. En optælling af de skolepligtige børn gav 744 børn. 100 til fattigskolen, 150 til privatskolen og 44 til latinskolen. Det besluttes at oprette en Borger- og Almueskole til de sidste 450 børn.
1822
En ny skole indrettes i Karmeliterklostret. Den består af Borgerskolen, som er betalingsskole, og Fattigskolen (senere Friskolen), der er gratis. Ved starten er der 318 elever, 195 drenge og 123 piger.
1826
Fra maj 1826 til april 1827 er H. C. Andersen elev i Helsingør Latinskole, som på det tidspunkt ligger i Kongensgade 12 A-B.
1827
Af de mange små privatskoler bliver 15 godkendt af skolekommissionen.
1829
Nye fag i skolen er håndgerningsundervisning for piger samt gymnastik. Gymnastik var dog ikke så populært, så skolekommissionen indkaldte 150 forældre og fortalte dem, at de måtte ’efterkomme Majestætens vilje’, ellers ville de blive idømt en bøde.
1839
Latinskolen nedlægges og erstattes senere af en højere Realskole.
1843
Ny skoleplan. Der indføres heldagsundervisning i Borgerskole og Friskole. Borgerskolen og Friskolens pigeklasser flyttes fra Karmeliterklostrets vestfløj til ny skolebygning på hjørnet af Sct. Annagade og Kongensgade. Friskolens drengeafdeling måtte forblive under de skumle hvælvninger i klostret i endnu 46 år.
1884
Ny skoleplan. Byrådet vedtager opførelse af to skoler, en Friskole på Marienlyst Allé og en Borgerskole i Lundegade tegnet af arkitekt J. E. Gnudtzmann.
1886
De to skoler tages i brug. I de følgende år vokser elevtallet stærkt, dels på grund af befolkningstilvæksten, dels fordi færre børn sættes i privatskole. Skolerne udvides flere gange.
1897
Skolen ved Kongevejen bliver bygget på det tidligere stationsterræn på hjørnet af Trækbanen og Kongevejen og tages i brug som Realskole.
1910
Ny skoleordning vedtages. Enhedsskolen indføres. Borger- og Friskolen er nu Helsingør Folkeskole. Al undervisning i folkeskole og mellemskole bliver gratis. Fællesundervisning for piger og drenge.
1914
Nyt fag i skolen er træsløjd for drengene.
1916
Boligmangelen under 1. verdenskrig betyder, at flere skolebygninger må tages i brug til husvilde familier. Kommunen lejer derfor lokaler på Helsingør Tekniske Skole til klasselokaler.
1937
Skolelægeordning indføres.
1944
Skoletandpleje indføres.
1944
Lejrskole for de ældste elever indføres. Frederiksborg Amts Sparekasse havde opført en lejrskole i Store Havelse ved Roskilde Fjord som gave til amtets ungdom.
1945
I modsætning til mange andre byer undgår Helsingør længe, at Værnemagten lægger beslag på skolernes bygninger. Det sker først fra 5. april 1945, hvor lokalerne skal bruges til lazaret.
1955
Skolen ved Gurrevej tages i brug. Den er tegnet af arkitekt Volmer Drosted og bliver indviet i 1957 af undervisningsminister Julius Bomholt.
1966
650 elever starter på den langtfra færdige Skolen ved Rønnebær Allé, som er tegnet af arkitekt Mads Drosted.
1966
Gymnasiet fraflytter bygningerne på Kongevejen, og 450 folkeskoleelever flytter ind på Skolen ved Kongevej.
1967
Mangelen på skolelokaler til det voksende elevtal forværres yderligere, da tagetagen på flere bygninger på Skolen ved Marienlyst Allé brænder.
1970
Kommunesammenlægning med Tikøb Kommune. Der er nu 13 skoler i Helsingør Kommune, og elevtallet vokser fra 4.500 til 7.800. Tibberupskolen tages i brug.
1972
Nordvestskolen indvies.
1975
Borupgårdskolen tages i brug.
1980
Første etape af Grydemoseskolen tages i brug.
1980-1983
Børnehaveklasser oprettes gradvis på skolerne.
1982
Skolerne i Lundegade og Marienlyst Allé slås sammen til Helsingør Byskole.
1991
Espergærde Skole lukkes, dog ikke uden voldsomme diskussioner.
1998
Espergærde Skole tages atter i brug som folkeskole.
2002
De midlertidige bygninger, som har udgjort Snekkersten Skole i 40 år, erstattes med permanente bygninger.
2002
Apperupskolen bygges og deler bygning med Fritidshjemmet Falkenberggård. Det første år administreres skoledelen af Hellebækskolen men 1. august 2003 bliver den en selvstændig skole.
2008
Apperupskolen og Hellebækskolen lægges sammen.
2011
Som følge af dalende elevtal og en større besparelsesrunde nedlægges Nygård skole som folkeskole.
2012
Ny skolestruktur. Skolerne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde samles under Helsingør Skole, Snekkersten Skole og Espergærde Skole. Det betyder, at alle skolenavne ændres, da hver enkelt skole bliver en afdeling under en af de tre store hovedskoler.
2014
Skolerne skal igen hedde det, som de hed før skolestrukturen fra 2012.
2014
Heldagsskole og inklusion skal gennemføres.
Kilder
Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857. Bind 2 : Tidshistorie. København, 1929.
Kjeld Damgaards hjemmeside: Lokalhistorie for Tikøb Kommune.