Forskel mellem versioner af "Gurre Å"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Gurre Å''' er kommunens største vandløb. Åen har sit udspring i [[Gurre Sø]], hvorfra den løber gennem større vådområder ved søens vestside, passerer Hornbækvejen ved Ålekistebro og derfra videre gennem [[Langesø]]-området, passerer Esrumvejen ved Dale Bro og herfra mod nordvest til [[Havreholm]], idet den på denne strækning udgør en del af skellet mellem [[Bøtterup]] og [[Bistrup]] ejerlav. På begge sider af åen har der på denne strækning tidligere kunnet ses et stort antal oldtidsmindesmærker, i sin tid nok den tætteste koncentration af oldtidsminder i kommunen - [[Højgruppe i Bøtterup]]. Ved Havreholm har vandkraften helt tilbage til middelalderen været udnyttet til intensiv mølledrift. Fra Havreholm løber åen videre til [[Kjeldsø]] og derfra videre syd om Villingerød til forening med Esrum Å.
+
[[Billede:Aalebaekbrostenen.jpg|right|200px|thumb|Stenen ved Ålebæksbro]]
 +
'''Gurre Å''' er et af kommunens største vandløb. Åen har sit udspring i [[Gurre Sø]], hvorfra den løber gennem større vådområder ved søens vestside, passerer Hornbækvejen ved Ålekistebro og derfra videre gennem [[Langesø]]-området, passerer Esrumvejen ved Dale Bro og herfra mod nordvest til [[Havreholm]], idet den på denne strækning udgør en del af skellet mellem [[Bøtterup]] og [[Bistrup]] ejerlav. På begge sider af åen har der på denne strækning tidligere kunnet ses et stort antal oldtidsmindesmærker, i sin tid nok den tætteste koncentration af oldtidsminder i kommunen - [[Højgruppe i Bøtterup]]. Ved [[Havreholm]] har vandkraften helt tilbage til middelalderen været udnyttet til intensiv mølledrift. Udnyttelsen her af vandkraften i Gurre Å fortsatte helt frem til lige før år 1900. Fra Havreholm løber åen videre til [[Kjeldsø]] og derfra videre syd om Villingerød til forening med Esrum Å.
  
Ved Aalebæksbro, hvor åen krydser den nuværende Hornbækvej, er for få år siden blevet genrejst en granitsten ([[Aalebæksbro-stenen]]) med inskriptionen "OlbexsBro 1818", sandsynligvis tidspunktet for etableringen af en ny bro over åen. Broens navn afslører samtidig det tidligere navn på denne del af Gurre Å: Aalebæk eller Ollebæk (Oldebæk).
+
Ved '''Aalebæksbro''', hvor Gurre Å krydser den nuværende Hornbækvej, er der i årene mellem 2000-2008 genrejst en [[Aalebæksbro-stenen |granitsten]] med inskriptionen "OlbexsBro 1818".  
 +
 
 +
Tilsvarende er det ældre navn på vandløbet fra Langesø-området nordpå '''Mølleå''', et signal om, at åens vand på denne strækning mellem Bøtterup og Bistrup ejerlav til Havreholm oprindelig har været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller. Af disse findes endnu bl.a. spor af mølledam m.v. ved Havreholm.
  
 
[[Kategori:Vandløb]]
 
[[Kategori:Vandløb]]

Nuværende version fra 18. jul 2012, 11:25

Stenen ved Ålebæksbro

Gurre Å er et af kommunens største vandløb. Åen har sit udspring i Gurre Sø, hvorfra den løber gennem større vådområder ved søens vestside, passerer Hornbækvejen ved Ålekistebro og derfra videre gennem Langesø-området, passerer Esrumvejen ved Dale Bro og herfra mod nordvest til Havreholm, idet den på denne strækning udgør en del af skellet mellem Bøtterup og Bistrup ejerlav. På begge sider af åen har der på denne strækning tidligere kunnet ses et stort antal oldtidsmindesmærker, i sin tid nok den tætteste koncentration af oldtidsminder i kommunen - Højgruppe i Bøtterup. Ved Havreholm har vandkraften helt tilbage til middelalderen været udnyttet til intensiv mølledrift. Udnyttelsen her af vandkraften i Gurre Å fortsatte helt frem til lige før år 1900. Fra Havreholm løber åen videre til Kjeldsø og derfra videre syd om Villingerød til forening med Esrum Å.

Ved Aalebæksbro, hvor Gurre Å krydser den nuværende Hornbækvej, er der i årene mellem 2000-2008 genrejst en granitsten med inskriptionen "OlbexsBro 1818".

Tilsvarende er det ældre navn på vandløbet fra Langesø-området nordpå Mølleå, et signal om, at åens vand på denne strækning mellem Bøtterup og Bistrup ejerlav til Havreholm oprindelig har været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller. Af disse findes endnu bl.a. spor af mølledam m.v. ved Havreholm.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.