Forskel mellem versioner af "Tibberup"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Navnet '''Tibberup''' betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt [[Esrum Kloster]], som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af [[Krogerup Gods]], der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte [[Tibberup Mølle]] på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var [[Enggaard]], [[Grøngaard]], [[Krogagergaard]], [[Grøndalsgaard]], [[Hovgaard]], [[Egegaarden]], [[Christiansminde]] og [[Tibberup Møllegaard]] samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.
 
Navnet '''Tibberup''' betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt [[Esrum Kloster]], som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af [[Krogerup Gods]], der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte [[Tibberup Mølle]] på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var [[Enggaard]], [[Grøngaard]], [[Krogagergaard]], [[Grøndalsgaard]], [[Hovgaard]], [[Egegaarden]], [[Christiansminde]] og [[Tibberup Møllegaard]] samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.
  
På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her. Ud for Gl. Tibberupvej 25 findes direkte i skellet ud mod den gamle landsbygade en "domænesten", formentlig placeret af godsforvalter Jens Rostgaard, med påskriften "1697" - [[Rostgaardsten i Tibberup]].
+
På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her. Ud for Gl. Tibberupvej 25 findes direkte i skellet ud mod den gamle landsbygade en "domænesten", formentlig placeret af Krogerups godsforvalter [[Jens Rostgaard]], med påskriften "1697" - [[Rostgaardsten i Tibberup]].
  
 
I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.
 
I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.

Versionen fra 24. maj 2008, 10:31

Navnet Tibberup betyder Tibbes bebyggelse. En mand ved navn Tibbe har med andre ord engang i den tidlige middelalder grundlagt den landsby, som i de følgende mindst 700 år har været kendt som Tibberup. Tibberup nævnes første gang i kilderne i den såkaldte Æbelholtbog fra 1314 - en fortegnelse over klosterets besiddelser. I 1370 nævnes Tibberup i Roskildebispens jordebog - og man ser således at byen ikke har tilhørt Esrum Kloster, som de fleste øvrige bebyggelser i området. Antallet af gårde i byen varierer lidt med tiden. I 1588 er der 6 eller 7 gårdfæstere, i 1681 6 gårde, i 1771 8 gårde og i 1810 9 gårde. Efter svenskekrigene blev Tibberup i 1672 overtaget af Krogerup Gods, der opstod som en følge af svenskekrigene. I de følgende 150-200 år tilhørte alle ejendomme i byen Krogerup Gods. I 1697 opførtes den ældste kendte Tibberup Mølle på en bakke øst for byen. Byens 9 gårde var Enggaard, Grøngaard, Krogagergaard, Grøndalsgaard, Hovgaard, Egegaarden, Christiansminde og Tibberup Møllegaard samt en uden navn. Flere af disse gårde er siden nedrevet, flyttet, sammenlagt eller omdøbt. I det første tiår af 1800-tallet blev 8 af gårdene solgt af Krogerup til selveje, medens husmandsstederne først solgtes i midten af 1800-tallet.

På Frederik IIs tid havde kongen en jagtgård i Tibberup, som vi har kendskab til, fordi kongen i et par omgange underskrev dokumenter her. Ud for Gl. Tibberupvej 25 findes direkte i skellet ud mod den gamle landsbygade en "domænesten", formentlig placeret af Krogerups godsforvalter Jens Rostgaard, med påskriften "1697" - Rostgaardsten i Tibberup.

I dag er den gamle bygade (nu kaldt Gl. Tibberupvej) lukket for gennemkørsel, gårdene - på nær én - er nedlagt, købmandshandlen og de to mejerier lukket, så i dag opfattes området nærmest som et villaområde. Mange opfatter i dag fejlagtigt området som en del af Espergærde - p.g.a. at området siden 1951 postalt har hørt under Espergærde posthus.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Den forsvundne landsby - Tibberup (Egebækken nr 33, dec. 2002)

Kjeld Damgaard: Sydkysten gennem 100 år, 2004.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.