Forskel mellem versioner af "Kategori:Arbejderbevægelsen"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: Peder Christensen Født: 8. juni 1874 – Død: 30. oktober 1954 Peder Christensen var kun 18 år, da han i 1892 rejste fra Århus til Helsingør for at fortsætte sin påbegy...)
 
 
(33 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Peder Christensen
 
Født:  8. juni 1874 – Død: 30. oktober 1954
 
  
Peder Christensen var kun 18 år, da han i 1892 rejste fra Århus til Helsingør for at fortsætte sin påbegyndte mekanikerlæretid på byens store arbejdsplads: Helsingør Værft. Han blev udlært som maskinbygger. Nogle år efter blev han en af de første faglige tillidsrepræsentanter på Værftet. Efter nogle år som kasserer i den lokale afdeling af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening blev han valgt som formand for afdelingen. Samme år blev han forretningsfører i Den Samvirkende Fag- og Arbejderforening i Helsingør (senere Fællesorganisationen).
 
  
I 1916 blev han som repræsentant for Socialdemokratiet i Helsingør valgt til Folketinget. Her blev han til 1920. Han var året før blevet borgmester i Helsingør og mente ikke, at de to vigtige politiske poster arbejdsmæssigt var forenelige. I 1937 lod han sig vælge som partiets repræsentant i det daværende landsting.
 
  
Peder Christensen havde parallelt med sine politiske gøremål store poster i både parti, fagbevægelse og kooperation – både i Helsingør og på landsplan. Han var således medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse  1908-1920, partiets forretningsudvalg 1922-25 og igen 1933-1940. Han var med til at stifte Det kooperative Fællesforbund i 1922 og sad i ledelsen for forbundet 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Peder Christensen var medlem af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds repræsentantskab 1906-1913 og i Repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund (senere LO) 1909-1915.
+
=Arbejderbevægelsen som begreb=
  
Peder Christensen blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør. Ikke for ingenting blev han af borgerne i Helsingør kaldt Kong Peder. Hans borgmesterperiode gav Helsingør en fremgang på så at sige alle politiske områder. Boligbyggeriet steg enormt. Et af de boligbyggerier, der vakte opsigt var Alderdomsstiftelsen på Gurrevej, som blev bygget til ældre borgere. Sociale institutioner blev etableret. Nye og store vejanlæg kom til. Et kommunalt gasværk og elektricitetsværk blev bygget. Han sørgede for, at nye virksomheder med gode arbejdspladser kom til byen.  
+
Begrebet Arbejderbevægelsen er et historisk internationalt begreb. I mange lande rundt om i verden er Arbejderbevægelsen synonymt med et socialdemokratisk parti og en fagbevægelse. I nogle lande er der flere socialdemokratiske partier og flere fagbevægelser. Nogle steder er der - eller har været - kommunistiske partier og kommunistiske fagforbund.  
  
Kilder: 1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885–1985.  
+
==Hvad er arbejderbevægelsen?==
2) Erik Stubtoft - Personligt arkiv vedr. Socialdemokratiet. Kategori: Arbejderbevægelsen]]
+
 
 +
Arbejderbevægelse er en samlebetegnelse for forskellige former for organisering af arbejdere – fra fagforeninger over kooperative virksomheder til politiske partier – samt en række organisationer med forskellige sociale formål, f.eks. begravelseshjælp, undervisning og fritidsaktiviteter. Fælles for disse organisationer er, at de har arbejderes interesser i fokus.
 +
 
 +
For fagforeninger gælder det især løn- og arbejdsvilkår samt social sikring i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed eller sygdom. For kooperative virksomheder, også kaldet andelsvirksomheder (se faktalink om andelsbevægelsen), handler det om, at dem, som arbejder for virksomheden – og dem, som forbruger virksomhedens produkter – skal have medindflydelse på virksomhedens drift og andel i overskuddet.
 +
 
 +
Politiske partier, der historisk er blevet opfattet som en del af arbejderbevægelsen, har politiske programmer, som tilgodeser arbejderklassens interesser bredt set; f.eks. økonomisk omfordeling og kollektive goder såsom gratis uddannelse, offentligt sundhedssystem og daginstitutioner.
 +
 
 +
Historisk har arbejderbevægelsen udgjort et social sikkerhedsnet og et socialt fællesskab ’fra vugge til grav’ – fra børnepasning til begravelseshjælp. Særligt i perioden før uddannelse blev offentlig og tilgængelig for hele befolkningen, stod arbejderbevægelsen også for undervisningstilbud til arbejdere. Denne tradition lever også i dag i form af f.eks. aftenskolen [[AOF]], grundlagt i 1924 som Arbejdernes Oplysningsforbund.
 +
 
 +
==Arbejderbevægelsens grundorganisationer==
 +
 
 +
Arbejderbevægelsens grundlæggende organisationer har i Danmark siden anden halvdel af 1800-tallet været Socialdemokratiet og Fagbevægelsen. Men en række udbrydere, som dannede politiske eller faglige organisationer regnede sig selv som værende en del af Arbejderbevægelsen.
 +
 
 +
 
 +
==Helsingørs arbejderbevægelse==
 +
 
 +
I Helsingør har det været Socialdemokratiet, Fagbevægelsen og Kooperationen, der har udgjort den samlede organisation Arbejderbevægelsen.
 +
 
 +
Udover de to grundorganisationer har en række selvstændige organisationer med hver sin opgave været tilknyttet Arbejderbevægelsen i Helsingør. Det ses af listen nedenfor.
 +
 
 +
 
 +
[[Kategori: Socialdemokratiet]]
 +
[[Kategori: Fagbevægelsen]]
 +
[[Kategori: Kooperationen]]
 +
 
 +
 
 +
 
 +
[[Kilder]] 1) Faktalink. 2) Wikipedia.dk
 +
 
 +
 
 +
Hvis du har forslag til rettelser eller yderligere tilføjelser er du velkommen til at sende dem til redaktionen.

Nuværende version fra 13. okt 2023, 15:34


Arbejderbevægelsen som begreb

Begrebet Arbejderbevægelsen er et historisk internationalt begreb. I mange lande rundt om i verden er Arbejderbevægelsen synonymt med et socialdemokratisk parti og en fagbevægelse. I nogle lande er der flere socialdemokratiske partier og flere fagbevægelser. Nogle steder er der - eller har været - kommunistiske partier og kommunistiske fagforbund.

Hvad er arbejderbevægelsen?

Arbejderbevægelse er en samlebetegnelse for forskellige former for organisering af arbejdere – fra fagforeninger over kooperative virksomheder til politiske partier – samt en række organisationer med forskellige sociale formål, f.eks. begravelseshjælp, undervisning og fritidsaktiviteter. Fælles for disse organisationer er, at de har arbejderes interesser i fokus.

For fagforeninger gælder det især løn- og arbejdsvilkår samt social sikring i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed eller sygdom. For kooperative virksomheder, også kaldet andelsvirksomheder (se faktalink om andelsbevægelsen), handler det om, at dem, som arbejder for virksomheden – og dem, som forbruger virksomhedens produkter – skal have medindflydelse på virksomhedens drift og andel i overskuddet.

Politiske partier, der historisk er blevet opfattet som en del af arbejderbevægelsen, har politiske programmer, som tilgodeser arbejderklassens interesser bredt set; f.eks. økonomisk omfordeling og kollektive goder såsom gratis uddannelse, offentligt sundhedssystem og daginstitutioner.

Historisk har arbejderbevægelsen udgjort et social sikkerhedsnet og et socialt fællesskab ’fra vugge til grav’ – fra børnepasning til begravelseshjælp. Særligt i perioden før uddannelse blev offentlig og tilgængelig for hele befolkningen, stod arbejderbevægelsen også for undervisningstilbud til arbejdere. Denne tradition lever også i dag i form af f.eks. aftenskolen AOF, grundlagt i 1924 som Arbejdernes Oplysningsforbund.

Arbejderbevægelsens grundorganisationer

Arbejderbevægelsens grundlæggende organisationer har i Danmark siden anden halvdel af 1800-tallet været Socialdemokratiet og Fagbevægelsen. Men en række udbrydere, som dannede politiske eller faglige organisationer regnede sig selv som værende en del af Arbejderbevægelsen.


Helsingørs arbejderbevægelse

I Helsingør har det været Socialdemokratiet, Fagbevægelsen og Kooperationen, der har udgjort den samlede organisation Arbejderbevægelsen.

Udover de to grundorganisationer har en række selvstændige organisationer med hver sin opgave været tilknyttet Arbejderbevægelsen i Helsingør. Det ses af listen nedenfor.


Kilder 1) Faktalink. 2) Wikipedia.dk


Hvis du har forslag til rettelser eller yderligere tilføjelser er du velkommen til at sende dem til redaktionen.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.