Wiibroes Bryggeri

C. Wiibroes Bryggeri

C. Wiibroes Bryggeri, senere Wiibroes Bryggeri A/S, er grundlagt 1. januar 1840 af købmand og brygger Carl Wiibroe (1812-1888) ved køb af købmand og brygger Christen Jeppesens hvidtølsbryggeri i Stengade 82. I 1847 købte C. Wiibroe naboejendommen, Stengade 80, og begyndte få år efter produktionen af tidens nye undergærede, bayerske øl, der var mørk lagerøl. Wiibroes lagerøl kom i handelen i 1856 med stor succes.

Brygger Carl Wiibroe

Hvornår Wiibroes Bryggeri sætter den første etiket på flaskerne vides ikke med sikkerhed. I 1840 var tønderne stadig den mest udbredte emballageform. Bryggeriet overlod til byens øltappere at videresælge øllet på flaske, der måske er blevet forsynet med en simpel etiket, som blot gav oplysning om indholdet. Oftest købte forbrugerne dog øllet i tønde, og tappede det selv til eget brug.

Først i forbindelse med lanceringen af pilsneren i 1897 tog bryggeriet for alvor fat på tapning og etikering. Dette år fik Wiibroe også sin egen etikeringsmaskine, hvilket antyder, at rækken af Wiibroe etiketter begynder her.

Et bryghus med kirkegavl

I 1861 flyttede bryggeriet til hjørnet af Hestemøllestræde og Sophie Brahes Gade, hvor Øresundsforeningens ejendom netop var brændt. På tomten opførte C. Wiibroe et helt nyt bryggeri, delvis ved genanvendelse af murene fra den nedbrændte ejendom. Bygningerne, der var tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, bestod af et bryg- og malthus med svalehus og staldbygning, samt en privatvilla. I 1879-80 blev det stadig eksisterende bryg- og malthus forlænget mod øst, hvorved det fik sin karakteristiske kamtakkede gavl og kronet med Wiibroes forgyldte navnetræk. Samtidig opførtes helt nye lagerkældre på den sydlige del af grunden, som afløsning for de lejede lagerkældre på Kronborg. Efter Carl Wiibroes død i 1888 overtog hans assistent, Carl Heise (1858-1929), ledelsen af bryggeriet, der i 1898 blev omdannet til et aktieselskab ved navn C. Wiibroes Bryggeri, Heise m.fl. A/S. I 1896 begyndte bryggeriet produktionen af pilsnerøl og i 1903 indførtes pasteurisering af hvidtøl, en metode, der senere benyttedes til alle produkterne.

I 1921 opføres en tapperibygning. I 1927 begynder Wiibroe produktionen af mineralvande ved opkøb af nogle eksisterende fabrikker i byen og opførelsen af en mineralvandsfabrik langs Sophie Brahes Gade. Efter Heises død i 1929 blev bryggeriet overtaget af medstifteren af aktieselskabet, oberst Hans Peter Parkov (f. Petersen), der i 1932 afløses af sønnen, Knud Parkov.

Der var engang, da Wiibroes ølkasser var lavet af træ og rummede 50 styk liggende flasker. En kasse med fyldte flasker vejede 41,5 kg.

Knud Parkov var en dynamisk direktør, der så mulighederne i læskedrikproduktionen, og bryggeriet lancerede således den mælkesyreholdige læskedrik Chabeso (1932), og som det første i Danmark den amerikanske Coca Cola (1935). I 1933 lanceredes Messina, baseret på naturlig appelsinsaft, og i 1935 fulgte Grape Tonic og Indian Tonic. Senere blev sortimentet udvidet med Lemona og med San Remo, sidstnævnte opkaldt efter Helsingørs italienske venskabsby. Af størst betydning for bryggeriet blev imidlertid Maarum Mineralvand fra 1934, der efter 1970 blev et af de største mærker herhjemme. Nye ølsorter som porteren Imperial Stout i 1930, Paaskebryg (Münchener; 1931), Guldøl (»flagbajer«) i 1932, de to luksusøl Hamlet og Ophelia i 1958, lys påskebryg i 1960 og lys julebryg i 1962.

Etiketter

Etiketter fra Wiibroe

Pilsner

Imperial Stout - 1936

Lys Påskebryg - 1955

Lys Julebryg - 1962

Hamlet Øl - 1959

Ophelia Øl - 1960

Prima Skibsøl

Lager Øl - 1955

Pinsebryg - 1969-1976

Nyt byggeprojekt

I 1948-61 gennemførte Wiibroe sit hidtil største byggeprojekt i form af en ny 5-etagers lagerbygning og tappehal efter tegninger af arkitekt Volmar Drosted. Bygningen var ikke mindst attraktiv for bryggeriets gæster, der kunne nyde udsigten over havnen og Kronborg. Efter Knud Parkovs død i 1949 videreførte enken, filmskuespilleren Karina Parkov (Bell), virksomheden med Semler Jørgensen som direktør. Han afløstes i 1956 af J.C. Hansfort. I 1964 solgte Parkov aktiemajoriteten i bryggeriet til Carlsbergfondet og A/S De Forenede Bryggerier (Tuborg).

Under krigen havde Wiibroe købt et stort markareal ved Klostermosevej med tanke på en fremtidig udvidelse og måske udflytning af bryggeriet. I 1967 havde man taget det første skridt, idet en helt ny mineralvandsfabrik med lagerhal blev taget i brug på dette areal. Byggeriet på »Mosen« fortsattes med forøgelse af lagerhallen, et nyt øltapperi med nyt kedelhus samt tankkælder, og det hele stod færdigt i 1974. Få år senere udvidedes lagerhallen mod Gurrevej, og endelig opførtes et bryghus, lagerkælder samt en administrationsbygning, således at man helt kunne forlade det gamle bryggeri ved havnen i marts 1985. Året efter blev de gamle bygninger nedrevet, og kun det bevaringsværdige bryg- og malthus ud mod Hestemøllestræde står i dag tilbage med ydermurene og den kamtakkede gavl bevaret.

Wiibroes Bryggeri nedlagde sodavandsfabrikationen i 1996, da man valgte at forhandle Coca Colas produkter. I 1998 flyttede Wiibroe sin produktion af øl til moderbryggeriet Carlsberg, hvorefter arealet og bygningerne på Klostermosevej blev solgt. Wiibroes salg, marketing og distribution flyttede herefter til H.C. Ørstedsvej 18, hvor bryggeriet stadig har domicil. I 2002 blev kontorafdelingen ombygget og moderniseret.

Se også artiklerne om C. Wiibroes Haandværksbryggeri, Chabeso, Maarum Mineralvand, Wiibroes Mineralvande og Wiibroe fadøl.