Forskel mellem versioner af "Snekkersten Havn"
m |
|||
(2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Billede:Snekkersten-Havn-1960'erne.jpg| | + | [[Billede:Snekkersten-Havn-1960'erne.jpg|400 px|right|thumb|Medens der endnu var mange fiskerbåde i Snekkersten Havn]] |
Egentlig var det meningen at '''Snekkersten Havn''' skulle have ligget nordligere - omtrent ud for [[Snekkersten Kro]], men da den skulle fungere som havn for både Snekkersten og Skotterup, blev placeringen den nuværende: ud for "Hildasminde". Havnebyggeriet blev påbegyndt i 1872. | Egentlig var det meningen at '''Snekkersten Havn''' skulle have ligget nordligere - omtrent ud for [[Snekkersten Kro]], men da den skulle fungere som havn for både Snekkersten og Skotterup, blev placeringen den nuværende: ud for "Hildasminde". Havnebyggeriet blev påbegyndt i 1872. | ||
Linje 10: | Linje 10: | ||
Det var fiskerne selv, der leverede det meste arbejde - i al fald så længe fiskeriet tillod dette. Økonomien var i begyndelsen intet problem. De udlagte bidragslister i Helsingør og København gav ret anseelige beløb, og der blev kun udført arbejde for de penge, man havde, i byggeriets senere år måtte man dog optage lån i form af veksler for at få færdiggjort byggeriet. Først i januar 1879 kunne Peter Willumsen aflevere det færdige byggeregnskab til revisionen. | Det var fiskerne selv, der leverede det meste arbejde - i al fald så længe fiskeriet tillod dette. Økonomien var i begyndelsen intet problem. De udlagte bidragslister i Helsingør og København gav ret anseelige beløb, og der blev kun udført arbejde for de penge, man havde, i byggeriets senere år måtte man dog optage lån i form af veksler for at få færdiggjort byggeriet. Først i januar 1879 kunne Peter Willumsen aflevere det færdige byggeregnskab til revisionen. | ||
− | [[Billede:B26759SnekH170390.jpg| | + | [[Billede:B26759SnekH170390.jpg|400px|right|thumb|Snekkersten Havn 17/3 1990. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]] |
Transporten af passagerer til og fra Øresundtrafikkens rutebåde flyttede i 1876 til havnen i Snekkersten. Hidtil havde den foregået mellem bådene og [[Kongevasen]] i [[Skotterup]]. | Transporten af passagerer til og fra Øresundtrafikkens rutebåde flyttede i 1876 til havnen i Snekkersten. Hidtil havde den foregået mellem bådene og [[Kongevasen]] i [[Skotterup]]. | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
− | [http://bibliotek.dk/ | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870978-tsart%3A77474811 Christian Sørensen: Om tilblivelsen af Snekkersten Havn (Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbog 1973)] |
− | Kjeld Damgaard: Mennesker og huse langs Strandvejen i Snekkersten. Helsingør Kommunes Museer, 2009. | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27739938 Kjeld Damgaard: Mennesker og huse langs Strandvejen i Snekkersten. Helsingør Kommunes Museer, 2009.] |
===Eksternt link=== | ===Eksternt link=== |
Nuværende version fra 8. apr 2022, 14:17
Egentlig var det meningen at Snekkersten Havn skulle have ligget nordligere - omtrent ud for Snekkersten Kro, men da den skulle fungere som havn for både Snekkersten og Skotterup, blev placeringen den nuværende: ud for "Hildasminde". Havnebyggeriet blev påbegyndt i 1872.
Sidst på året 1873 var byggeriet kommet så langt, at bådene kunne komme i læ bag dækmolerne. Der blev nedsat en havnebestyrelse, som kom til at bestå af de fem hovedinitiativtagere, nemlig Peter J. Willumsen, Wilhelm J. Willumsen, Jens Jonassen, Jens Peter Thagesen og Børge Børgesen. Den l. april 1874 åbnede havnen for offentlig besejling, og fisker Jens Jonassen blev udnævnt til havnens første havnefoged.
Vanddybden i den nyåbnede havn var imidlertid ikke stor. Men dette forhold kunne man ikke afhjælpe i første omgang. Det var vigtigere at få beskyttet de nye moler med store søsten. Der blev derfor i de følgende to år sejlet store sten af fartøjer fra Gilleleje, Ellekilde og Humlebæk.
Det var fiskerne selv, der leverede det meste arbejde - i al fald så længe fiskeriet tillod dette. Økonomien var i begyndelsen intet problem. De udlagte bidragslister i Helsingør og København gav ret anseelige beløb, og der blev kun udført arbejde for de penge, man havde, i byggeriets senere år måtte man dog optage lån i form af veksler for at få færdiggjort byggeriet. Først i januar 1879 kunne Peter Willumsen aflevere det færdige byggeregnskab til revisionen.
Transporten af passagerer til og fra Øresundtrafikkens rutebåde flyttede i 1876 til havnen i Snekkersten. Hidtil havde den foregået mellem bådene og Kongevasen i Skotterup.
Den søndre mole var oprindelig noget kortere. Den blev således forlænget med 11 meter i 1893 og med 20 meter i 1973. I 1922 blev der foretaget omfattende ombygninger af havnen. Arbejdet bestod i nedramning af jernbeton-spunsvægge samt opbygning af molerne i beton. Først i 1933-34 blev det nuværende landbolværk bygget. Det var 46 meter langt, og i dette skulle indgå et 8 meter bredt slæbested.
På havnen etableredes i 1875 et bådebyggeri af Jens Svendsen. Snekkersten Bådebyggeri fortsattes senere af sønnen Lauritz Svendsen og ejedes igennem en lang årrække i slutningen af 1900-tallet af oldebarnet Bjørn Andersen. Efter lukningen af bådebyggeriet omkring år 2000, blev bygningen delvist omdannet til havnekontor. I 2007 indrettedes en del af bygningen til Café Oscar og iskiosk.
Havnen var egentlig bygget til fiskerne, men allerede fra starten var der lystsejlere i havnen. Op igennem 1900-tallet kom der flere og flere lystsejlere og færre og færre fiskere. I dag er der kun et enkelt større fiskerfartøj tilbage i Snekkersten Havn. I 1950'erne og 1960'erne havde havnen en større opblomstring p.g.a. af det omfattende tunfiskeri i Øresund på den tid.
Fra 1958 til 1992 havde Snekkersten Havn færgefart til Helsingborg - se Snekkersten-Helsingborg færgerute. Ved havnens nordmole lå tidligere en fiskehandel. Snekkersten-Skotterup Sejlklubs hus på samme sted er nu centrum for en stor del af havnens aktiviteter.
Havnen og sejlklubben har gennem en lang årrække holdt Sankt Hans Bål den 23. juni samt Havnefester i starten af august måned.
Litteratur
Kjeld Damgaard: Mennesker og huse langs Strandvejen i Snekkersten. Helsingør Kommunes Museer, 2009.