Forskel mellem versioner af "Kongevejen gennem Nyrup Hegn"
(Flere ændringer) |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| − | I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem "Spidsbjerg Port" lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige [[Kronborg Ladegaard]]. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor [[Montebello]] ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor Søvejen nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet [[Kronborg Ladegårds Vej]]. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen [[Grønningen]]. Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende [[Bjarkesvej]] og [[Rolfsvej]] videre mod Lundehave, en mere beskeden udgave af det nuværende [[Marienlyst Slot]]. Hovedindgangen til | + | I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem "Spidsbjerg Port" lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige [[Kronborg Ladegaard]]. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor [[Montebello]] ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor Søvejen nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet [[Kronborg Ladegårds Vej]]. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen [[Grønningen]]. Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende [[Bjarkesvej]] og [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]], en mere beskeden udgave af det nuværende [[Marienlyst Slot]]. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved [[Gl. Hellebækvej]] omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik 2.’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år. |
===Milepæle, almen vej og røvere=== | ===Milepæle, almen vej og røvere=== | ||
| − | I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/Ole_Christensen_R%C3%B8mer Ole Rømer] og forsynet med [http://da.wikipedia.org/wiki/Milep%C3%A6l milepæle], de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. | + | I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Astronomi_generelt/Ole_Christensen_R%C3%B8mer Ole Rømer] og forsynet med |
| + | [http://da.wikipedia.org/wiki/Milep%C3%A6l milepæle], de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. | ||
Vejen gennem [[Nyrup Hegn]] var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”[[Røvermose]]”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”. | Vejen gennem [[Nyrup Hegn]] var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”[[Røvermose]]”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”. | ||
| Linje 16: | Linje 17: | ||
===Eksterne links=== | ===Eksterne links=== | ||
| − | [ | + | [https://denstoredanske.lex.dk/kongeveje Kongeveje] |
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A70853329 Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør. Folk og minder fra Nordsjælland. 1982.] | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A70853329 Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør. Folk og minder fra Nordsjælland. 1982.] | ||
| − | [ | + | [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A71203085 Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). Folk og minder fra Nordsjælland. 1983.] |
| − | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id= | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99361573 Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)] |
[[Kategori: Gader og veje]] | [[Kategori: Gader og veje]] | ||
Versionen fra 29. nov 2020, 14:30
Frederik 2.’s Kongevej fra 1584
I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik 2. fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt.
I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem "Spidsbjerg Port" lidt øst for Gurre Kirke fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod Gurrevej, hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige Kronborg Ladegaard. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor Montebello ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor Søvejen nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet Kronborg Ladegårds Vej. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen Grønningen. Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende Bjarkesvej og Rolfsvej videre mod Lundehave, en mere beskeden udgave af det nuværende Marienlyst Slot. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved Gl. Hellebækvej omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik 2.’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.
Milepæle, almen vej og røvere
I slutningen af 1600-tallet blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian 4.’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik 5. fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”Røvermose”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.
Den nye Kongevej
Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig Ferdinandshøj, nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. 7.'s kronede monogram.
Se også artiklen om Kongevejen og om Nyrup Hegn.
Eksterne links
Litteratur
Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. Hørsholm, 1965.