Forskel mellem versioner af "Helsingør Station"

Nuværende version fra 11. jul 2018, 16:31

Stationen fotograferet efter 1907, da Hornbækbanen dette år fik tilladelse til at holde ved en lav perron udfor Toldkammeret

Den 24. oktober 1891 kørte det første tog fra Helsingør Station til Snekkersten og videre ad Nordbanen, oprettet i 1864, til København. Inden Helsingør Station blev bygget og skinnerne lagt langs kysten til Snekkersten Station, havde Nordbanen haft endestation ved nuværende Trækbanen i Helsingør, hvor den gamle banegård lå. Skinnerne fulgte da et forløb, der nogenlunde svarer til dagens Nørrevej og Stubbedamsvej.

Kystbanen, som vi kender den i dag, blev først indviet i august 1897. Byggeriet foregik i flere etaper, og det kan man læse om i artiklen i dette leksikon.

Klikker man på fotografiet af den færdige station til højre, bliver det større og man kan tydeligt se en række biler holde langs stationen. Det er taxa'er eller drosker, der holder og venter på deres tur. Chris Gaard fortæller i sine erindringer, at i begyndelsen holdt der skiftevis en bil og en hestedroske. Da bilerne tog over og hestene blev fordrevet, indførte man den skik, at biler med ærinde på posthuset skulle vende køleren den anden vej. Så var det tydeligt om bilen var en taxa eller ikke.

Ankomsthallen ca. 1896

Helsingør Station hviler på 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden, og på disse pæle er der så støbt et fundament. Landets førende jernbanearkitekt Niels Peter Christian Holsøe skitserede stationsbygningen, men på grund af svigtende helbred, blev det hans efterfølger Heinrich Wenck, der kom til at stå for den egentlige detailprojektering. Stilen kaldes nederlandsk renæssance eller populært ”Christian den Fjerde-stil”. Karakteristisk for stilen er røde teglstensmure med sandsten som et dekorativt element. Hertil svungne gavle, tårne med grønne kobberspir og i hvert fald på Helsingør Station marmorsøjler ved indgangsdøren.

Ankomsthallen fotograferet 10/10 1976 af Anne-Sofie Rubæk

Stationen var efter datidens forhold meget imponerende, og det fortælles at turister kunne forveksle den med Kronborg.

I 1984 indledte DSB et større restaureringsarbejde, hvor al ornamentik blev genskabt, inklusive nye flisegulve i originalmønstre og afdækning og restaurering af original væg- og loftsudsmykning. I 1987 blev stationen valgt som Årets Hus i Helsingør. Hovedbygningen inklusive perrontagene blev fredet i 1990.

**Billedgalleri**
Helsingør Station under opførelse 1890-91. Den imponerende stilladskonstruktion var i den periode arbejdsplads for omkring et halvt hundrede murere, tømrere og arbejdsmænd	Forgemak til de kongeliges private værelser, som skimtes gennem den halvåbne dør. Afdækningspapiret på gulvet tyder på at billedet er taget umiddelbart inden indvielsen i 1891	Helsingør Station 1907	Helsingør Station ca. 1910

Litteratur

Kenno Pedersen: Landets flotteste jernbanegård (Folk og minder fra Nordsjælland. 1991. S. 29-37

Chris Gaardø: Erindringer fra min barndom og ungdom i Helsingør (Helsingør Kommunes Museer. 1994. S. 135-180

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Jernbanestationen.jpg|right|thumb|225px|Stationen fotograferet efter 1907, da [[Hornbækbanen]] dette år fik tilladelse til at holde ved en lav perron udfor Toldkammeret]]
-Den 24. oktober 1891 kørte det første tog fra '''Helsingør Station''' til Snekkersten og videre ad [[Nordbanen]] til København. Inden Helsingør Station blev bygget og skinnerne lagt langs kysten til [[Snekkersten Station]], havde Nordbanen haft endestation på [[Trækbanen]], hvor den gamle [[Helsingør Banegaard - den ældste | banegård]] lå. Skinnerne fulgte da et forløb, der nogenlunde svarer til dagens [[Nørrevej]] og [[Stubbedamsvej]].
+Den 24. oktober 1891 kørte det første tog fra '''Helsingør Station''' til Snekkersten og videre ad [[Nordbanen]], oprettet i 1864, til København. Inden Helsingør Station blev bygget og skinnerne lagt langs kysten til [[Snekkersten Station]], havde Nordbanen haft endestation ved nuværende [[Trækbanen]] i Helsingør, hvor den gamle [[Helsingør Banegaard - den ældste | banegård]] lå. Skinnerne fulgte da et forløb, der nogenlunde svarer til dagens [[Nørrevej]] og [[Stubbedamsvej]].
 [[Kystbanen]], som vi kender den i dag, blev først indviet i august 1897. Byggeriet foregik i flere etaper, og det kan man læse om i artiklen i dette leksikon.