LEG I GAMLE DAGE

Indledning

Man kan rolig regne med, at i samtlige familier har der gennem tiderne været leget mange og forskellige lege. Der er også blevet spillet mange forskellige spil fra Ludo til det lidt sværere Skak.

Både lege og spil ændrer sig - og har ændret sig - med tiden. Nogle lege forsvinder simpelthen ud af historien - nogle for altid og andre dukker op igen nogle år efter. Man kan måske tænke sig, at hvor forældrene fortæller om deres barndoms lege, da lærer deres børn de samme lege. I dagens Danmark er spil på de digitale legepladser mere brugt - ja de har i det store og hele fortrængt de tidligere lege.

Nogle helsingoranere, der er opvokset og har boet i Helsingør i “gamle dage”, dvs. i årene omkring 1930-1960, har bidraget til oversigten herunder. I de nævnte børneår har de leget med deres kammerater fra skolen og naboens børn i kvarteret, hvor de boede.

Med stor forskellighed i beskrivelsernes detaljer, kan der udfomes et katalog over, hvordan børnene dengang legede. Det er, hvad denne artikel handler om. Beskrivelserne kan være anderledes end andre husker legene, men fortællingerne viser tydelig bredde i legene - mellem dengang og i dag.

I de tilbagemeldinger jeg har modtaget eller som jeg har læst mig til, er det tydeligt, at leges karakter ændres med tiden. Lege som trille påskeæg, slyngelege, slå smut, bygge slotte af gamle tagsten, krukker mv., findes så at sige ikke i dag - og slet ikke i en udformning som i gamle dage.

Vi har naturlig måtte udelade mange af de indsamlede beskrivelser, men har valgt blot at nævne den “titel”, som de nævnte bidragydere har anvendt. Vi har - for overskueligheden skyld - valgt at bringe omtalerne af legene i grupper. Men en leg nævnt i en gruppe udelukker ikke, at legen ligeså godt kunne være nævnt i en af de andre - eller i flere andre - grupper.

Måske har du andre erindringer om lege, som ikke er nævnt her. Vi vil meget gerne have din korte beskrivelse af dem,som så vil blive redigeret ind i denne oversigt.

Hvis du iøvrigt har bemærkninger til oversigten her, er du meget velkommen til at sende os dine kommentarer eller forslag. Du kan sende oplysningerne til Fakta@helsingor.dk

Boldspil

Bold op af muren

Boldspil op af muren på ejendommen. Undervejs handlede det om , at der skulle laves øvelser med skiftevis fødder og hænder. Den rigtigt dygtige nikkede indimellem bolden med panden - og fortsatte øvelsen.

Fodbold

Der var altid en grøn plet, hvorpå der kunne spilles fodbold. Der blev hurtigt opstillet to hold. Selv om spillerne mødte op i deres daglige tøj, kunne de hurtigt opdage, hvem der var på samme eller det modsatte hold. Boldene der blev anvendt, var enten tennisbolde, gummibolde (som ofte blev flade midt under kampen) - eller i særlige tilfælde en rigtig fodbold, som en af spillerne have fået i fødselsdagsgave.

Stikbold eller Rundbold

På vejene spillede børnene stikbold/rundbold.Der blev valgt to hold, som spillede mod hinanden. Det ene hold var “inde” og en person herfra blev kaldt kaptajn. Med et bat eller med hånden slog udeholdets personer bolden ud på “banen”. Så skulle udeholdet gribe eller få fat i bolden og returnere den til den fra udeholdet, der stod det sted, hvor spillet udgik fra. Imens skulle en fra indeholdet løbe banen rundt. I hvert hjørne kunne løberen komme i sikkerhed. Hvis bolden blev grebet af kaptajnen mens løberen var mellem to hjørner, “døde” vedkommende. Det hold med færrest døde vandt kampen. Jeg var bange for de hårde bolde og rigtig dårlig til at gribe (og til at løbe). Så jeg blev altid valgt som en af de sidste, når holdene skulle vælges.

Drengelege - typiske

Cowboy og indianer

En udpræget drengeleg, hvor datidens amarikanske film var forbilleder. Alle deltagerne havde “revolver”. Nogle af deltagerne blev som indianer jagtet af cowboyerne gennem boligområdet, i skoven eller på et område med buske og andre gode gemmesteder. Selv om man blev “ramt” kunne man godt lege videre.

Papirflyver

At lave papirflyvere af almindeligt papirark eller en avis var lidt af en kunst. Kunsten var nemlig at udforme den, så den havde en slags vinge på. Man kastede den op i luften - så den kunne så flyve et antal meter.

Skyde med bue og spil

Mange drenge fik lavet en bue af en gren, hvor der til begge ender blev udspændt en tynd snor. Derefter fandt man velegnede grene, der kunne snittes til at fungere som pile. Så stod det på regulære konkurrencer mellem drengene om ar ramme den opsatte skydeskive så centralt som muligt.

Skøjter på is

Det er spil til to mål med stav og bolden var rund og hård. Spillet var inspireret af ishockey. Legen foregik som regel på asfaltarealer, hvor der kom ganske få biler.

Sæbekasseløb

Sæbekasseløb med kassevogn, som man selv lavede med fire barnevognshjul og tre brædder. Forhjulene blev ofte lavet, så de var til at dreje til siderne. Til det formål blev der brugt en snor, så føreren af sæbekassebilen kunne dreje som han ville. Vognen skulle skubbes af en anden, når der var sæbekasseløb.

Sørøverleg

Åets store, populære begivenhed fandt sted i den sidste gymnastiktime før jul. Vi skulle møde op og ligne sørøvere. Så slæbte vi alle redskaber frem, byggede nogle sørøverskibe og forhindringer rundt i hele salen. Derefter handlede det om at erobre de andres sørøverskibe.

Indendørs lege

Danmark rundt

Gæsterne til en børnefødselsdag eller eleverne i skoleklassen stod i en rundkreds. To af børnene “kørte” i en lille rød bil rundt i Danmark. Hvilken by standsede den først i? F. eks. Herning. Den deltager bilen standsede ved blev spurgt: Har du nogen sinde været i Herning? Hvis svaret var ja, skulle vedkommende fortælle en historie derfra. Var svaret nej, kørte bilen blot videre. Der var ingen vinder. Legen ophørte, når alle havde fortalt en lille historie eller oplevelse fra en dansk by.

Hviskeleg

Når de inviterede til en børnefødselsdag sad omkring bordet med boller og lagkage kunne de lege hviskeleg. En af deltagerne hviskede et ord i øret på sidemanden, som hviskede videre til den næste. Sådan gik det bordet rundt, indtil den sidste skulle sige ordet højt. Det var næsten altid blevet til noget helt andet.

Tampen brænder

Når der var gæster - iøvrigt både børn og voksne - var “tampen brænder” en sjov leg. En eller flere blev sat uden for døren. De andre i legen fandt en genstand, som de gemte et sted. Derefter skulle den udelukkede finde genstanden. Efterhånden som vedkommende nærmede sig den gemte genstand, blev der højere og højere sagt “tampen brænder” som tegn på, at genstanden var i nærheden. Når genstanden var fundet var legen slut. Et nyt barn blev sat uden for - og en ny genstand blev gemt.

Tegneleg

Alle fik et stykke papir og tegnede et hoved med hals i toppen. Så foldede vi papiret bagud, så kun halsen var synlig, og sendte papiret venstre om. Så tegnede vi overkroppen og armene og foldede igen og sendte videre, derpå underliv og ben - og til sidst fødderne. Det kom der nogle sjove blandingsvæsener ud af.

Pigelege - typiske

Dukker

Pigerne legede med dukker, som mange af dem havde fået som gave på fødselsdage eller som julegave. Pigerne pyntede dukker med tøj de selv lavede eller fik med som gaver. Nogle af dukkerne havde hår, som pigerne kunne krølle. Mange havde senge til dukkerne, så de også kunne lægge dem i seng og synge godnatsang for dem.

Elastikhop

Man skulle være to om at spænde en kæmpering af zigzag-elastik ud med benene, og så skulle de andre hoppe ind og ud af ringen og lave forskellige øvelser med den.

Frierleg

Det legede vi til alle pigefødselsdage. Vi lånte mødrenes tøj til at klæde os ud. En var prinsesse og en hendes far, kongen. De andre var friere, der en ad gangen skulle komme for at fri. Hvis prinsessen var utilfreds med frieren, sagde hun: "Pil af, grønært, og kom igen, når du er moden". Så måtte man ud og klæde sig om og prøve med en ny figur, indtil legen stoppede.

Hinkeruder og hinkesten

De fleste hinkestene var af kulørt glas med et støbt motiv. De klassiske hinkeruder var dem med ni felter og den med ti, hvor man også hoppede på to ben og vendte og hoppede tilbage. Det var en typisk pige leg, men drengene ville nogle gange også være med.

Hønseringe

Dem samlede vi på i ark, der kunne presses ud. De første var tal eller bogsstaver. Senere kom de mere spinkle med figurer. Det var især piger, der legede med de hønseringe. De flettede hønseringe til flotte armbånd, hårbånd mv. De farvede hønseringe blev byttet med andre. Og kæderne, vi spillede om, kunne være lige fra 2 til 50 eller 100. Så der var noget på spil. I skolens frikvarterer samledes vi i flokke for at se de store drenge spille om hele kædebunker med måske 20-25 hønseringe. Man "skød" efter hinandens bunke ved at skrabe hen over asfalten med hånden.

Okker-gokker-gummiklokker

Okker-gokker-gummiklokker-erle-perle-pif-paf-puf. Alle stod i ring og rakte en knyttet hånd frem med tommeltotten øverst. Så var der en, der "slog" en runde med sin egen knyttede hånd, indtil remsen sluttede.

Rulleskøjter

Det har altid været en forårsbebuder, når rulleskøjterne kom frem fra gemmerne. Man løb på vejbanerne, når de var asfalterede. Der blev udfoldet mange anstrengelser med at lære at stå på skøjter.

Sjippetov

Sjippetov var mest store tov af plasticcoated tørresnor, hvor man kunne hoppe flere i buen på samme tid, hvis man var dygtig. Det var jeg ikke.

Svingfigurer

Alle bevægede sig som dukker, indtil dukkemageren sagde Stop. Der stivnede man. Så gik dukkemageren rundt og valgte en figur ad gangen, som blev levende igen, når man fik et tryk i ryggen, som på en knap. Indtil han slukkede for en og gik videre til den næste. Det gjaldt om at være den skøreste dukke - nogle gange blev det også lidt uhyggeligt.

Sanglege

Sanglegene blev mest brugt til fødselsdage eller i gymnastiksalen, men også i forårsmånederne på gaderne og i skolegården.

Bro-BroBrille

Jeg gik mig over sø og land

Det var især i tiden op til jul, at denne sang blev brugt. Sangen kan varieres med forskellige erhverv som f. eks. brandmand, skraldemand, lægemand, bankmand osv. ved hvert erhverv skulle man lave nogle bevægelser, der var kendt for erhvervet.

Skomagerdreng

Først den ene vej og så den anden vej og tju, og tju, og skomagerdreng.

Tornerose

Det eventyr kendte alle børn. En prinsesse blev udpeget. Derefter sang hele gruppen Tornerosesangen med tilhørende bevægelser.

Skolegårdslege

Blindebuk

En pige fik et bind for øjnene. Blev stillet ind i midten af en kreds af kammerater. Derefter skulle “blindebukken” gå rundt og mærke på de andre. Når hun havde gættet dem alle, blev en ny blindebuk udpeget. Det samme gjaldt, hvis hun ikke kunne gætte, hvem alle var.

Skjul / Kroneskjul

Det leger børnene vist stadig på samme måde, selv om de kalder det Gemme. Ved Kroneskjul skulle den, der var “den”, finde de andre, før de nåede at løbe hen på udgangspunktet og sige ""En-to-tre Krone for mig.”

Tagfat

I dag kalder børnene vist denne leg for “Fange i dag”. Vi løb fra den ene ende til den anden i gården. Den, der “var den”, sagde "Et" for at markere, at man havde rørt en af de andre, som så "var den". Der var vist også en variant, hvor de, der blev fanget, skulle hjælpe den, der “var den.”

Udendørs lege

Byggepladslege

Når der blev bygget boliger eller virksomheder var der gode legepladser for os,når arbejderne var gået hjem. Vi byggede små huse af de mursten vi fandt. Vi kørte rundt med trillebørene. Vi lavede negerlandsbyer af brædder, som vi rejste op i en spids. Vi ødelagde ikke noget på byggepladsen. Men alligevel blev vi jaget ud, når der kom nogle voksne forbi.

Drageleg

Hvert efterår lavede drengene (eller deres fædre) drager. Det var et kors af smaller træstykker beklædt med et stykke papir - tilsat en “hale” lavet af snoede papirstykker sat på en snor med passende mellemrum. Dragen var udstyret med en lang snor af sejlgarn - ofte 25-50 meter lang. Drageholderen løb så mod vinden med dragen klar, gav på et tidspunkt slip på den og vips drog dragen til vejrs i blæsten. Det handlede så om at holde dragen oppe i luften så længe som muligt.

Klink

Med en kugle, en mønt eller noget andet legede man på gaden eller i haven Klink. To eller flere deltagere kastede deres ting op mod væggen, muren eller en streg i jorden. Den hvis ting kom nærmest havde vundet.

Land/krig

På et stykke jord kunne to - især drenge - ridse et stykke land, som de ejede. Derefter tog drengene på skift deres kniv og med et mindre kast placerede kniven i modstanderens land. Med den retning som knivens blad havde, trak de en streg - angiveligt som tegn på, at de havde erobret et stykke land. Den der til sidst havde erobret hele landet fra modparten havde vundet.

Skyde med bue og spil

Mange drenge fik lavet en bue af en gren, hvor der til begge ender blev udspændt en tynd snor. Derefter fandt man velegnede grene, der kunne snitte til at fungere som pile. Så stod det på regulære konkurrencer mellem drengene om ar ramme den opsatte skydeskive så centralt som muligt.

Slåskamp

Det hændte, at drengene fra en vej følte trang til at slås med drenge fra en nærliggende vej - uden at der var anden grund end trangen til at ville.

Spil med kugler

Børnene fandt en af de rister, der lå i vejen med riller. De mange riller blev brugt til at skubbe små kugler ind mod centrum af risten - og kom man derind først, vandt man legen.

Æblerov

Efterårets mere spændende leg gik ud på at gå på æblerov i villekvarterernes æbletræer. Det skete oftest i mørke, så det var svært at blive opdaget. Det hændte,at villaejeren opdagede det, medens børnene var inde i haven. Ejeren mente, at det var tyveri, mens børnenes opfattelse ikke var den samme. De opfattede det nrmest som en spændende leg.

Kilder: 1) Helsingør Bymuseums årsberetning 1977. 2) Diverse fortællinger fra helsingoranere fra årgangene 1930-1960: Lis, Pernille, Niels, Jørgen og Birgitte.











.