Aalsgaard Kro
Fra Helsingør Leksikon
Aalsgaard Kro kendes fra 1720, men kan have eksisteret længe før da. Hvor i fiskerlejet krobygningen lå vides ikke - kun at kroholderen i 1720 hed Niels Pedersen. I starten af 1730'erne lå kroen øde, som der står i kilderne, men i 1735 havde rådmand Johan Burghoff fået kroen i fæste. Han døde imidlertid samme år og det var hans søn, der fortsatte fæstet. Da han døde i 1750 ser det ud til at kroen lukkede en periode, men at den senere blev flyttet til Hellebækgaard - nu under navnet Hellebæk Kro. Dermed var krodriften i Aalsgaard Fiskerleje slut. Senere blev der dog etableret et hotel - se Aalsgaarde Badehotel.