Forskel mellem versioner af "Stengade 6"
| Linje 2: | Linje 2: | ||
| − | Oprindelig fungerede ejendommen som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren. | + | Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren. |
| − | Da afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør by, som efter | + | Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde dels adgang gennem en dør i facadens højre side, dels i gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse. |
| + | |||
| + | Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør by, som imidlertid solgte den i 1855 til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvofor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859. | ||
| + | |||
| + | Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag. | ||
| + | |||
| + | Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en berømt agitator. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. | ||
| + | |||
| + | Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse. | ||
| + | |||
| + | I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet. | ||
Ejendommen blev ikke vedligeholdt og i 1965 blev den nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet. | Ejendommen blev ikke vedligeholdt og i 1965 blev den nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet. | ||
Versionen fra 22. nov 2010, 16:07
Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".
Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.
Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde dels adgang gennem en dør i facadens højre side, dels i gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse.
Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør by, som imidlertid solgte den i 1855 til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvofor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.
Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.
Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en berømt agitator. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter.
Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.
I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet.
Ejendommen blev ikke vedligeholdt og i 1965 blev den nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet. I 1993 blev pladsen ombygget og indviet som "Simon Spies Plads".
Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "Wienerbarnet". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet. Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren. Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.
Litteratur
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade 1901-2001. Helsingør, 2002