Stengade 6

Bygningen som den så ud i 1959 - kort før nedrivningen i 1965

Acciseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".

Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.

Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde adgang gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse.

Nogle kilder oplyser, at der var en "arkade" gennem ejendommens midte, så militæret kunne stå i læ, men det har jeg ikke kunnet finde beviser for.

Da accise-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør bystyre, egentlig til nedrivning, men den blev i 1855 solgt til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvorfor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.

Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.

Da der var møbelforretning i bygningen ca. 1890

Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af modstanderne af socialismen, alene byfogeden købte 40 stk. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.

Værtshusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.

I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet. Simon Spies' mormor, Vilhelmine Kirstine Hansen (1872-1948), enke efter slagtermester Harald Simon Otto (1874-1905), boede i ejendommen som enke.

På det trekantede jordstykke nord for ejendommen var der efter byrådets forslag blevet oprettet en benzintank, men i 1929 måtte man konstatere, at der ikke var interesse for fortsat at drive tankstationen, hvorfor den blev nedlagt og området udlagt til almindelig trafik.

I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.

Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.

I 1993 blev pladsen ombygget med økonomisk hjælp fra Simon Spies Fonden. Den blev indrettet med et "amfiteater" omkring et basin med en vandkunst Vanduret og indviet som "Simon Spies Plads". Det var tanken, at pladsens udformning skulle trække folk til området, men pladsen ligger lavt i forhold til hovedfærdselsåren, så den er ikke nem at få øje på, hvis man ikke kender den.

Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret på det øverste billede. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "Wienerbarnet". Han havde været på ophold i Danmark fra Østrig efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hovedkvarter i Helsingør, Wisborg og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet. Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren. Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.

I Lokalavisen Nordsjælland 22/23 februar og igen 8/9 marts 2011 omtales huset og nedskydningen af Wiernerbarnet. Det oplyses at huset blev kaldt Undskyldshuset på grund af teksten, som dog ifølge avisen blev malet på huset ved en senere lejlighed. Teksten sås tydeligt i adskillige år.

Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade 1901-2001. Helsingør, 2002

Lars Bjørn Madsen: Svingelport. Helsingør, 1993