Forskel mellem versioner af "Kronborg Ladegaard"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: '''Kronborg Ladegaard''' hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler. Kronborg havde i forvejen Lundegaard, ved den nuværende Claess...)
 
(→‎Litteratur: 2 titler tilføjet)
 
(11 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Kronborg Ladegaard''' hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler. Kronborg havde i forvejen Lundegaard, ved den nuværende Claessensvej og Teglstrup ved den nuværende Hellebækvej. Kronborg Ladegaard med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian VII sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere. Mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh.  
+
[[Billede:Kronborg Ladegaard.jpg|right|thumb|Kronborg Ladegaard]]'''Kronborg Ladegaard''' hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler. [[Kronborg]] havde i forvejen Lundegaard, ved den nuværende [[Claessensvej]] og Teglstrup ved den nuværende [[Gl. Hellebækvej]]. Kronborg Ladegaard blev opført af lensmanden Eiler Holck i årene 1663-1664 for egen regning som avlsgård til Kronborg, men på kongens grund. Ladegården, den lidt prangende bindingsværksbygning med stråtag - synes nogle - med jorder overtages helt af Frederik 3. i 1668. Ladegården er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian 7. sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere. Mange af dem ansatte ved [[Øresunds Toldkammer]], bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh.  
 +
 
 +
Kronborg Ladegaard brænder en martsdag i 1840. Den daværende ejer, kæmmerer ved Øresunds Toldkammer, Lucas von Bretton, havde erhvervet gården i 1835. Efter branden sælger han den nordlige del af jorden fra, og på den opføres en ny proprietærgård. Den kaldes i begyndelsen for "Ny Ladegaard", indtil den ved en deklaration af 16. oktober 1844 får det gamle navn tilbage. På selve brandtomten opføres en ny lystgård, tinglyst under navnet ”Montebello”. Murene på hovedbygningen eksisterer stadig som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.
 +
 
 +
Kronborg Ladegaard blev i 1917 opkøbt af det aktieselskab, som i 1915 havde omdannet [[Montebello]] til en kuranstalt. Det betød at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til Helsingør Kommune, der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. Det Sociale Boligselskab købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "[[Grønningen]]", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev revet ned i 1957, og på tomterne af den blev boligblokken med adressen [[Søvejen]] 5-11 opført.
 +
 
 +
===Litteratur===
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A81149208 Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted (Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992 (side 39-41).]
 +
 
 +
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:06055559?scrollToEdition=true Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984 (side 111-113).]
 +
 
 +
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:40112529?scrollToEdition=true Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør, 1988 (side 113).]
 +
 
  
 
[[Kategori:Gårde]]
 
[[Kategori:Gårde]]

Nuværende version fra 5. maj 2024, 15:43

Kronborg Ladegaard

Kronborg Ladegaard hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler. Kronborg havde i forvejen Lundegaard, ved den nuværende Claessensvej og Teglstrup ved den nuværende Gl. Hellebækvej. Kronborg Ladegaard blev opført af lensmanden Eiler Holck i årene 1663-1664 for egen regning som avlsgård til Kronborg, men på kongens grund. Ladegården, den lidt prangende bindingsværksbygning med stråtag - synes nogle - med jorder overtages helt af Frederik 3. i 1668. Ladegården er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian 7. sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere. Mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh.

Kronborg Ladegaard brænder en martsdag i 1840. Den daværende ejer, kæmmerer ved Øresunds Toldkammer, Lucas von Bretton, havde erhvervet gården i 1835. Efter branden sælger han den nordlige del af jorden fra, og på den opføres en ny proprietærgård. Den kaldes i begyndelsen for "Ny Ladegaard", indtil den ved en deklaration af 16. oktober 1844 får det gamle navn tilbage. På selve brandtomten opføres en ny lystgård, tinglyst under navnet ”Montebello”. Murene på hovedbygningen eksisterer stadig som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.

Kronborg Ladegaard blev i 1917 opkøbt af det aktieselskab, som i 1915 havde omdannet Montebello til en kuranstalt. Det betød at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til Helsingør Kommune, der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. Det Sociale Boligselskab købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "Grønningen", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev revet ned i 1957, og på tomterne af den blev boligblokken med adressen Søvejen 5-11 opført.

Litteratur

Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted (Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992 (side 39-41).

Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1984 (side 111-113).

Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør, 1988 (side 113).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.