Forskel mellem versioner af "Horserødlejren"

(Horserød 1940-1945)
 
(6 mellemliggende versioner af 3 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
==Lejrens oprettelse==
 +
 
[[Billede:Oversigt.jpg|right|thumb|Horserødlejren 1917]]
 
[[Billede:Oversigt.jpg|right|thumb|Horserødlejren 1917]]
Lejren blev oprettet af Røde Kors i 1917 som led i en humanitær indsats. Under 1. verdenskrig tilbød Danmark at huse et antal syge og sårede russiske soldater, som sad som krigsfanger i Tyskland. Ved afslutningen på krigen kunne de rejse hjem. De, der døde under opholdet, ligger begravet på kirkegården ved Nordre Strandvej i Hornbæk.
+
Lejren blev oprettet af Røde Kors i 1917 som led i en humanitær indsats. Under 1. verdenskrig tilbød Danmark at huse et antal syge og sårede russiske soldater, som sad som krigsfanger i Tyskland. Ved afslutningen på krigen kunne de rejse hjem. De, der døde under opholdet, ligger begravet på [[Hornbæk Kirkegårde | Hornbæk Kirkegård]] i byens østlige ende, som ligger ud mod [[Nordre Strandvej]] i retning mod Helsingør.
  
De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og inlagt infermerihospitalet i Lundegade.
+
De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og indlagt infirmerihospitalet i Lundegade.
 
De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på [[De franske krigergrave | Helsingør Kirkegård]].  
 
De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på [[De franske krigergrave | Helsingør Kirkegård]].  
  
Linje 9: Linje 11:
 
Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.
 
Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.
  
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de politiske flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind og sommeren 1940 blev der interneret omkring 100 politiske flygtninge. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet.  
+
== Horserød 1940-1945==
 +
Under 2. verdenskrig var mange forskellige grupper fængslet i Horserød.
  
4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150  sendt til koncentrationslejren Stutthoff.  
+
August 1940-august 1941: Tyske politiske flygtninge.
 +
August 1941-oktober 1943: Internerede danske kommunister.
 +
Oktober 1943-november 1943: Danske jøder.
 +
Oktober 1943-august 1944: Danske modstandsfolk.
 +
August 1944-maj 1945: Tysk uddannelseskaserne og lazaret for soldater.
 +
Februar 1945-maj 1945: Tyske flygtninge.
 +
 
 +
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland, at de politiske flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne, skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind, og sommeren 1940 blev der interneret omkring 100 politiske flygtninge. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet.
 +
 
 +
4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I alt 405 mandlige kommunister var på et tidspunkt fængslet i Horserød frem til den 29. august 1943. Dertil kom syv kvindelige kommunister. forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150  sendt til koncentrationslejren Stutthoff.  
 
Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.
 
Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.
 +
 +
==Horserød efter 2. verdenskrig==
  
 
Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er Horserød Statsfængsel et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder.  
 
Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er Horserød Statsfængsel et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder.  
 +
 +
===Litteratur===
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A50842770 Torben Ulrich Gulnov: 1917 Horserødlejren 1947. Ådalen, 2013]
 +
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53176143 Peter Fransen: Livet i de røde barakker : Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017. 287 s.]
  
 
===Eksterne links===
 
===Eksterne links===
 
[http://www.oresundstid.dk/kap/forside.aspx?id=3&forsideid=702,702 Horserødlejren 1940-45  - hjemmesiden Øresundstid]
 
[http://www.oresundstid.dk/kap/forside.aspx?id=3&forsideid=702,702 Horserødlejren 1940-45  - hjemmesiden Øresundstid]

Nuværende version fra 29. jan 2018, 10:45

Indholdsfortegnelse

Lejrens oprettelse

Horserødlejren 1917

Lejren blev oprettet af Røde Kors i 1917 som led i en humanitær indsats. Under 1. verdenskrig tilbød Danmark at huse et antal syge og sårede russiske soldater, som sad som krigsfanger i Tyskland. Ved afslutningen på krigen kunne de rejse hjem. De, der døde under opholdet, ligger begravet på Hornbæk Kirkegård i byens østlige ende, som ligger ud mod Nordre Strandvej i retning mod Helsingør.

De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og indlagt på infirmerihospitalet i Lundegade. De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på Helsingør Kirkegård.

De belgiske og engelske krigsfanger, som ikke overlevede opholdet, blev begravet på Vestre Kirkegård i København.

Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.

Horserød 1940-1945

Under 2. verdenskrig var mange forskellige grupper fængslet i Horserød.

August 1940-august 1941: Tyske politiske flygtninge. August 1941-oktober 1943: Internerede danske kommunister. Oktober 1943-november 1943: Danske jøder. Oktober 1943-august 1944: Danske modstandsfolk. August 1944-maj 1945: Tysk uddannelseskaserne og lazaret for soldater. Februar 1945-maj 1945: Tyske flygtninge.

I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland, at de politiske flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne, skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind, og sommeren 1940 blev der interneret omkring 100 politiske flygtninge. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet.

4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I alt 405 mandlige kommunister var på et tidspunkt fængslet i Horserød frem til den 29. august 1943. Dertil kom syv kvindelige kommunister. forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.

Horserød efter 2. verdenskrig

Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er Horserød Statsfængsel et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder.

Litteratur

Torben Ulrich Gulnov: 1917 Horserødlejren 1947. Ådalen, 2013

Peter Fransen: Livet i de røde barakker : Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017. 287 s.

Eksterne links

Horserødlejren 1940-45 - hjemmesiden Øresundstid