De franske krigergrave

Indholdsfortegnelse

Gravmonumentet

Luftfoto af de franske krigergrave på Helsingør Kirkegård, marts 2018. Fotograf Torben Sørensen/ kalabas.dk

Helsingør Kirkegård findes et gravmonument med en helt speciel historie. Det ligger på kirkegårdens højeste punkt i den sydlige del af kirkegården op mod Askefællesgraven, tæt ved Rosenhøjvej. Gravstedet er af en anselig størrelse, og den seks meter høj obelisk rager godt op. En 1½ meter høj ringmur omkranser monumentet og er sat af bornholmske røde sandsten, ligesom fliserne omkring den. Obelisken er udført i en fin og sjælden nordfransk sandsten, og de grå gravplader er af svensk kalksten. Monumentet er udført af stenhuggermester Carl Scheller i København, og den verdenskendte landskabsgartner G. N. Brandt har stået for havearkitekturen omkring monumentet. Det hele er tegnet af arkitekt Poul Holsøe.

På obelisken står skrevet på fransk og dansk: ”Her hviler 40 franske soldater, døde på denne venligt sindede jord under deres hjemrejse fra fangenskab 1918-1919, uden at kunne nå hjem til deres sejrrige fædreland - dette monument er rejst af danske venner i 1920, det år, da Dannebrog på ny vajede i Sønderjylland”. Inden for muren er der gravplader med indhuggede navne på hver af de 40 soldater. Bagest i muren er indsat en mindeplade over en dansk ung læge, Erik Uttenreitter, som døde d. 22. januar 1919. Han blev smittet med den spanske syge, mens han passede de franske soldater. På mindepladen står: ”Au Chevet des Français”, oversat til dansk: ”Han døde ved deres hovedgærde”. På gravstedets østlige side ses en høj flagstang med det franske flag.

Krigsfanger fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig blev afsluttet med en våbenstilstand d. 11. november 1918. En del flygtninge kom allerede under krigen, som foregik ikke så langt fra Danmarks grænser. Men noget helt andet var de mange tusinde krigsfanger, som havde været med i skyttegravskrige og nu opholdt sig i tyske lejre. De skulle hjemsendes til de lande, de kom fra. Der var mange nationaliteter: russere, franskmænd, englændere, amerikanere, belgiere, serbere og italienere. Hjemsendelsen skulle foregå via Danmark, da de tyske veje var så ødelagte efter krigen, at de slet ikke kunne bruges til formålet. Opsamling fra de tyske krigsfangelejre foregik fra havne i det nordlige Østtyskland. Krigsfangerne blev sejlet til København med danske og norske færger og indkvarteret i militærlejre, indtil der kunne skaffes transport til deres hjemland. På grund af det anselige antal krigsfanger blev der hurtigt fyldt i København.

De første krigsfanger i Horserød

Helsingør blev et alternativ til indkvartering af krigsfanger fra Første Verdenskrig, og Horserødlejren blev oprettet netop til dette formål. Lejren modtog det første hold russiske krigsfanger d. 01. maj 1917, og siden fulgte flere hold. Russiske krigsfanger, som havnede på lazarettet i Horserød, var i så elendig en forfatning, at 58 døde under opholdet mellem 1917 og 1920, heraf tre officerer. De blev begravet på Hornbæk Kirkegård, hvor et mindesmærke blev rejst. Det findes i den nye afdeling fra 1911, som ligger ud mod Nordre Strandvej i byens østlige ende.

Franske krigsfanger ankommer

Det første hold franske krigsfanger på omkring 1.200 mand ”af ”alle våbenarter” ankom til Helsingør d. 07. december 1918. Soldaterne var mellem 25 og 40 år og så ganske velnærede ud, da de havde modtaget fødevarer hjemmefra. Nogenlunde velklædte var de også, og stort set alle havde fodtøj på. Nogle få var iført kludesko. De menige, officererne og underofficererne omgikkes hinanden på kammeratlig fod. En komité var i blevet dannet til at forestå en festlig modtagelse af ”de franske, evt. engelske krigsfanger”. Det skete under stor højtidelighed med flag overalt med modtagelseskomitéen i spidsen, regimentsmusik og et væld af mennesker, der havde samlet sig ved Kronborg og i gaderne for at byde krigsfangerne velkommen og for at hædre dem. Officererne blev indlogeret på Marienlyst, og de menige travede til Horserødlejren, fulgt af komité og regimentsmusik. Begivenheden blev omtalt i Helsingør Avis.

”Den spanske syge”

I denne tid herskede ”Den spanske syge”, en influenza, som satte sig på lungerne. Den voldsomme epidemi nåede netop i denne tid sit højdepunkt. Blandt de ankomne krigsfanger var også syge og sårede, der i deres svækkede tilstand i sagens natur var særligt udsatte. De syge blev indlagt på daværende infirmerihospital, tidligere ”Lundegården” på Claessensvej. Flere døde under indkvarteringen. De franske officerer, der var installeret på Hotel Marienlyst, blev fulgt særlig opmærksomt.

Dødsfald og begravelser

Der var god grund til at holde øje med de franske officerer, for tre døde. Begravelsen foregik i et forrygende vejr med storm og regn, ledsaget af et stort sørgeoptog. I dette deltog en stor kreds af franske, belgiske og engelske kammerater, den franske gesandt med medlemmer af delegationen, embedsmænd fra Helsingør by med borgmesteren i spidsen, officerer fra 2. regiment på Kronborg, modtagelseskomitéens medlemmer samt bestyrelsen for Sønderjysk Forening. Under indkvarteringen ved Helsingør døde endnu seks franske soldater og blev begravet under lignende ceremonier. De fleste krigsfanger, som ikke overlevede, døde i januar 1919.

Hjemsendelser

Flere hold krigsfanger var ankommet d. 30. december 1918. Ud over franskmænd omfattede de belgiere, italienere, portugisere, serbere og amerikanere. Hjemsendelse af disse grupper, som var ankommet kort efter afslutningen af Første Verdenskrig, begyndte i januar 1919 samtidig med, at der blev modtaget nye hold. Et særtog afgik d. 21. januar fra Helsingør Station med 600 franskmænd, italienere og serbere om bord. Afskeden blev ledsaget af musik med nationalmelodier og var både højtidelig og følelsesfuld. Efter et par måneders flygtningestrømme blev der lidt tomt i byen. Selvom man ikke kunne byde på så meget materielt, er der ingen tvivl om, at den gode behandling betød meget for soldaterne. En bekræftelse af dette var de positive rygter, der blev spredt vidt omkring i udlandet.

Krigsfanger fra mange lande

Krigsfangerne blev modtaget i hold, og det ene afløste det andet og hjemsendtes efterhånden, som muligheden opstod. Nye hold kom til, andre blev hjemsendt imens. På den måde lykkedes det at indkvartere hen imod 2.000 krigsfanger i Helsingør i løbet af et tidsrum på knap et par måneder. I januar 1919 stod lejren tom, men atter måtte Horserødlejren og andre interneringslejre modtage russiske flygtninge. Først i april 1920 blev Horserødlejren og de andre lejre tømt for flygtninge fra Første Verdenskrig. Samlet havde Horserødlejren med flere huset et utal af flygtninge af mange forskellige nationaliteter gennem en periode på knap tre år.

Indvielsen af de franske krigergrave

”Komitéen for franske krigsfangers modtagelse i Helsingør” tilbød at købe og vedligeholde de ni franske soldaters gravsteder. Fra højere instans udtryktes et ønske om, at alle franske soldater, der var døde undervejs til og under opholdet i Danmark, kom til at hvile på ét sted. Komitéen svarede, at ”det ville være dem en ære at stille det fornødne areal til 60 grave til disposition og tilbød også at vedligeholde denne kæmpegrav”. Tilbuddet skabte naturligvis et stort behov for penge, og en indsamling begyndte. På grund af stor velvilje lykkedes det at rejse den fornødne sum.

De franske krigergrave. Foto: Anne Sofie Rubæk 2/6 1975

I 50-året for den franske republiks oprettelse og på 2-års dagen for våbenstilstanden i verdenskrigen, torsdag d. 11. november 1920, afsløredes ”Det franske Krigermonument på Helsingør Kirkegård” under stor højtidelighed.

På 92-års-dagen for våbenstilstanden for Første Verdenskrig afholdtes d. 11. november 2010 en mindehøjtidelighed med repræsentanter for De Allieredes Danske Våbenfæller og repræsentanter for den franske ambassade. I 1887 blev en fransk komité, ”Le Souvenir Français”, oprettet med henblik vedligeholdelse af franske krigergrave. I 1921 blev der oprettet en tilsvarende dansk, og medlemmer fra denne lokale komité deltog ligeledes i højtideligheden.

Om krigergrave i Helsingør og Hornbæk

Andre krigergrave er omtalt i slutningen af artikel om Helsingør Kirkegård – gravmonumenter. Andre artikler om Helsingør Kirkegård: Helsingør Kirkegård og Helsingør Kirkegård - bygninger.

Som nævnt oven for findes et monument over afdøde russiske krigsfanger fra Første Verdenskrig på Hornbæk Kirkegård (omtalt i dette leksikon).

Eksterne links

Helsingør Kirkegård

Litteratur

Helsingør Kommunes Museer. Årbog 1989. Særtryk om Helsingør Kirkegård.

Peter Fransen: Livet i der røde barakker. Horserød 1917-2017. Syddansk Universitetsforlag, 2017.