Forskel mellem versioner af "Hornbækbanen"

(Litteratur)
(Hammermølle Skov rettet)
 
(7 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Banebster1904.jpg|250px|right|thumb|Banearbejdere mellem Hellebæk og Aalsgaarde 1905. Holdet består af 15 mand plus deres formand, som kendes på hatten og den sorte jakke]]
 
[[Billede:Banebster1904.jpg|250px|right|thumb|Banearbejdere mellem Hellebæk og Aalsgaarde 1905. Holdet består af 15 mand plus deres formand, som kendes på hatten og den sorte jakke]]
'''Hornbækbanen''' (HHB) mellem Helsingør og Hornbæk blev vedtaget i Folketinget allerede i 1894. Før den tid havde der været forskellige forslag om en skinnestrækning eller sporvognslinje langs [[Ndr. Strandvej]], men ingen af disse forslag blev ført ud i livet. Men selvom loven var vedtaget skete der imidlertid længe intet i sagen. Først da et privat initiativ til en bane fra [[Kvistgaard]] via [[Tikøb]] til [[Hornbæk]] og videre til Dronningmølle blev lanceret, kom der skred i sagerne. Denne bane havde nemlig den fordel, at den kunne Tikøb Kommunes borgere og bønder have gavn af. Det kunne de ikke i samme omfang af en bane langs Nordkysten. Men banen blev straks opfattet som en trussel mod Helsingør. Her var man nemlig bange for at blive hægtet af udviklingen - og fremtrædende helsingoranere og Hellebæk-borgeren [[Alexander Svedstrup]] - gik i gang med at få banen langs Nordkysten etableret inden den 10-årige koncession udløb i 1904.
+
'''Hornbækbanen''' (HHB) mellem Helsingør og Hornbæk blev vedtaget i Folketinget allerede i 1894. Før den tid havde der været forskellige forslag om en skinnestrækning eller sporvognslinje langs [[Nordre Strandvej]], men ingen af disse forslag blev ført ud i livet. Men selvom loven var vedtaget skete der imidlertid længe intet i sagen. Først da et privat initiativ til en bane fra [[Kvistgaard]] via [[Tikøb]] til [[Hornbæk]] og videre til Dronningmølle blev lanceret, kom der skred i sagerne. Denne bane havde nemlig den fordel, at den kunne Tikøb Kommunes borgere og bønder have gavn af. Det kunne de ikke i samme omfang af en bane langs Nordkysten. Men banen blev straks opfattet som en trussel mod Helsingør. Her var man nemlig bange for at blive hægtet af udviklingen - og fremtrædende helsingoranere og Hellebæk-borgeren [[Alexander Svedstrup]] - gik i gang med at få banen langs Nordkysten etableret inden den 10-årige koncession udløb i 1904.
  
Eneretsbevillingen blev givet kun en uge før koncessionen udløb - og derpå kunne anlægget gå igang. Den 22. maj 1906 kunne indvielsen finde sted. Banen startede i Helsingør ved Sofiegade - en upraktisk løsning, der indebar, at rejsende fra Nord- og Kystbanen skulle gå 200 meter for at skifte tog. Allerede i 1907 etableredes derfor et spor til Toldkammerbygningen, som lå lige overfor Helsingør banegaards bagindgang.
+
Eneretsbevillingen blev givet kun en uge før koncessionen udløb - og derpå kunne anlægget gå igang. Den 22. maj 1906 kunne indvielsen finde sted. Banen startede i Helsingør ved [[Sophie Brahes Gade | Sofiegade]] - en upraktisk løsning, der indebar, at rejsende fra Hornbækbanen og [[Kystbanen]] skulle gå 200 meter for at skifte tog. Allerede i 1907 etableredes derfor et spor til Toldkammerbygningen, som lå lige overfor bagindgang til [[Helsingør Station]].
  
 
[[Billede:HornbkbanenAktie.jpg | right | thumb | Mange private personer langs den kommende jernbane investerede i banen ved at tegne en aktie]]
 
[[Billede:HornbkbanenAktie.jpg | right | thumb | Mange private personer langs den kommende jernbane investerede i banen ved at tegne en aktie]]
  
Hornbækbanens hovedstation blev derimod [[Grønnehave Station]]. Her lå banens toglederkontor og administrationskontor, her byggedes remiser, værksteder m.v. [[Marienlyst Trinbræt]] var det næste stoppested på banen - dette eksisterer endnu. [[Sommariva Trinbræt]] etableredes i 1926 i forbindelse med købstadsjubilæet og viste sig at være en stor succes. Næste stoppested var [[Højstrup Trinbræt]], der eksisterede allerede fra banens indvielse. I 1991 blev disse to små trinbrætter slået sammen til et nyt - kaldet Højstrup - midt i mellem de to gamle. Midt i Teglstrup Hegn lå [[Julebæk Trinbræt]], hvis eksistensberettigelse mest skyldes turisme til skoven. Dette trinbræt nedlagdes i 1991, da det stort set ikke blev benyttet.
+
Hornbækbanens hovedstation blev derimod [[Grønnehave Station]]. Her lå banens toglederkontor og administrationskontor, her byggedes remiser, værksteder m.v. [[Marienlyst Trinbræt]] var det næste stoppested på banen, og det eksisterer endnu. [[Sommariva Trinbræt]] etableredes i 1926 som en midlertidig foranstaltning i forbindelse med købstadsjubilæet, men det viste sig at være så stor en succes, at man gjorde trinbrættet permanent i 1928. Næste stoppested var [[Højstrup Trinbræt]], der eksisterede allerede fra banens indvielse. Det samme gjorde [[Julebæk Trinbræt]].  
  
[[Hellebæk Station]] placeredes lige i udkanten af Hammermølleskoven. Den oprindelige station var en lille vinkelbygning, men den blev senere udvidet. Her var tillige anlagt et omløbsspor. [[Ålsgårde Station | Aalsgaard Station]] blev anlagt som en lidt større station, da der her var både krydsningsspor og omløbsspor. Stationsbygningen er nu solgt til privat side.
+
I 1991 blev Sommariva og Julebæk trinbrætter nedlagt og slået sammen til et nyt, som lå imellem disse. Det blev kaldt Højstrup, som derved bevarede sit navn. Højstrup Trinbræt blev ved den lejlighed flyttet væk fra bebyggelsen i Højstrup og længere mod sydøst mod Helsingør. Det kom til at ligge ret tæt ved, hvor holdepladsen i sin tid lå, nemlig ved landstedet [[Sommariva]] og senere [[Hotel Sommariva]] lå. Julebæk Trinbræt nedlagdes i 1991, da det var meget baseret på turister og stort set ikke blev benyttet. Det samme skete med Sommariva Trinbræt.
 +
 
 +
[[Hellebæk Station]] placeredes lige i udkanten af Hammermølle Skov. Den oprindelige station var en lille vinkelbygning, men den blev senere udvidet. Her var tillige anlagt et omløbsspor. [[Ålsgårde Station]] (som i stationens første tid gik under navnet" Aalsgaard Station") blev anlagt som en lidt større station, da der her var både krydsningsspor og omløbsspor. Stationsbygningen er nu solgt til privat side.
  
 
Vest for Aalsgaard lå i perioden 1906-1918 [[Odinshøj Trinbræt]]. Næst efter kom [[Skibstrup Trinbræt]], der oprindelig lå ved Rosendalsvej. Den blev i 1915 erstattet af en ny holdeplads ved vejen mellem Skibstrup og Ellekilde. Her anlagdes tillige et sidespor. Næste stoppested er [[Saunte Station]], hvis bygninger er solgt til andet brug og ikke længere benyttes af banen.
 
Vest for Aalsgaard lå i perioden 1906-1918 [[Odinshøj Trinbræt]]. Næst efter kom [[Skibstrup Trinbræt]], der oprindelig lå ved Rosendalsvej. Den blev i 1915 erstattet af en ny holdeplads ved vejen mellem Skibstrup og Ellekilde. Her anlagdes tillige et sidespor. Næste stoppested er [[Saunte Station]], hvis bygninger er solgt til andet brug og ikke længere benyttes af banen.
  
Ved [[Hornbæk Station]] sluttede banen i perioden 1906-1916. Her anlagdes tre hovedspor samt flere opstillingsspor, men da banen blev forlænget i 1916 blev flere af disse spor unødvendige og atter fjernet. Hornbæk var lige fra starten den station på Hornbæk-banen, der havde flest passagerer.
+
Ved [[Hornbæk Station]] sluttede banen i perioden 1906-1916. Her anlagdes tre hovedspor samt flere opstillingsspor, men da banen blev forlænget i 1916 blev flere af disse spor unødvendige og atter fjernet. Hornbæk var lige fra starten den station på Hornbækbanen, der havde flest passagerer.
  
 
Efter at banen blev videreført til Gilleleje og omdøbt til HHGB anlagdes i 1938 ca 1 km vest for Hornbæk et trinbræt: [[Horneby Sand Trinbræt]]. Allerede i 1916 var det næste stoppested på banen blevet anlagt: [[Kildekrog Trinbræt]]. Dette trinbræt var et af de bedst besøgte trinbrætter på banen og havde helt frem til 1961 billetsalg. Herefter kører banen ud af Helsingør Kommune imod Dronningmølle Station, Firhøj Station, Søborg Holdeplads, Østerport Holdeplads og Gilleleje Station.
 
Efter at banen blev videreført til Gilleleje og omdøbt til HHGB anlagdes i 1938 ca 1 km vest for Hornbæk et trinbræt: [[Horneby Sand Trinbræt]]. Allerede i 1916 var det næste stoppested på banen blevet anlagt: [[Kildekrog Trinbræt]]. Dette trinbræt var et af de bedst besøgte trinbrætter på banen og havde helt frem til 1961 billetsalg. Herefter kører banen ud af Helsingør Kommune imod Dronningmølle Station, Firhøj Station, Søborg Holdeplads, Østerport Holdeplads og Gilleleje Station.
 +
 +
===Eksterne links===
 +
[http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=143 Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).]
 +
 +
[http://evp.dk/index.php?page=helsingor-hornbak-gilleleje-banen---hhgb Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).]
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Linje 21: Linje 28:
 
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08455058 A. Gregersen: Hornbækbanen 1906 til 1966, 1966]
 
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08455058 A. Gregersen: Hornbækbanen 1906 til 1966, 1966]
  
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=wilcke&field2=titel&term2=hornb%E6kbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Birger Wilcke m.fl.: Hornbækbanen 1906-1916-1976, 1976]
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05052742 Birger Wilcke m.fl.: Hornbækbanen 1906-1916-1976, 1976]
  
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=m%F8ller+nielsen&field2=titel&term2=hornb%E6kbanen&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006]
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26576865 Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006]
  
 
[[Kategori: Jernbaner og stationer]]
 
[[Kategori: Jernbaner og stationer]]

Nuværende version fra 28. okt 2018, 12:33

Banearbejdere mellem Hellebæk og Aalsgaarde 1905. Holdet består af 15 mand plus deres formand, som kendes på hatten og den sorte jakke

Hornbækbanen (HHB) mellem Helsingør og Hornbæk blev vedtaget i Folketinget allerede i 1894. Før den tid havde der været forskellige forslag om en skinnestrækning eller sporvognslinje langs Nordre Strandvej, men ingen af disse forslag blev ført ud i livet. Men selvom loven var vedtaget skete der imidlertid længe intet i sagen. Først da et privat initiativ til en bane fra Kvistgaard via Tikøb til Hornbæk og videre til Dronningmølle blev lanceret, kom der skred i sagerne. Denne bane havde nemlig den fordel, at den kunne Tikøb Kommunes borgere og bønder have gavn af. Det kunne de ikke i samme omfang af en bane langs Nordkysten. Men banen blev straks opfattet som en trussel mod Helsingør. Her var man nemlig bange for at blive hægtet af udviklingen - og fremtrædende helsingoranere og Hellebæk-borgeren Alexander Svedstrup - gik i gang med at få banen langs Nordkysten etableret inden den 10-årige koncession udløb i 1904.

Eneretsbevillingen blev givet kun en uge før koncessionen udløb - og derpå kunne anlægget gå igang. Den 22. maj 1906 kunne indvielsen finde sted. Banen startede i Helsingør ved Sofiegade - en upraktisk løsning, der indebar, at rejsende fra Hornbækbanen og Kystbanen skulle gå 200 meter for at skifte tog. Allerede i 1907 etableredes derfor et spor til Toldkammerbygningen, som lå lige overfor bagindgang til Helsingør Station.

Mange private personer langs den kommende jernbane investerede i banen ved at tegne en aktie

Hornbækbanens hovedstation blev derimod Grønnehave Station. Her lå banens toglederkontor og administrationskontor, her byggedes remiser, værksteder m.v. Marienlyst Trinbræt var det næste stoppested på banen, og det eksisterer endnu. Sommariva Trinbræt etableredes i 1926 som en midlertidig foranstaltning i forbindelse med købstadsjubilæet, men det viste sig at være så stor en succes, at man gjorde trinbrættet permanent i 1928. Næste stoppested var Højstrup Trinbræt, der eksisterede allerede fra banens indvielse. Det samme gjorde Julebæk Trinbræt.

I 1991 blev Sommariva og Julebæk trinbrætter nedlagt og slået sammen til et nyt, som lå imellem disse. Det blev kaldt Højstrup, som derved bevarede sit navn. Højstrup Trinbræt blev ved den lejlighed flyttet væk fra bebyggelsen i Højstrup og længere mod sydøst mod Helsingør. Det kom til at ligge ret tæt ved, hvor holdepladsen i sin tid lå, nemlig ved landstedet Sommariva og senere Hotel Sommariva lå. Julebæk Trinbræt nedlagdes i 1991, da det var meget baseret på turister og stort set ikke blev benyttet. Det samme skete med Sommariva Trinbræt.

Hellebæk Station placeredes lige i udkanten af Hammermølle Skov. Den oprindelige station var en lille vinkelbygning, men den blev senere udvidet. Her var tillige anlagt et omløbsspor. Ålsgårde Station (som i stationens første tid gik under navnet" Aalsgaard Station") blev anlagt som en lidt større station, da der her var både krydsningsspor og omløbsspor. Stationsbygningen er nu solgt til privat side.

Vest for Aalsgaard lå i perioden 1906-1918 Odinshøj Trinbræt. Næst efter kom Skibstrup Trinbræt, der oprindelig lå ved Rosendalsvej. Den blev i 1915 erstattet af en ny holdeplads ved vejen mellem Skibstrup og Ellekilde. Her anlagdes tillige et sidespor. Næste stoppested er Saunte Station, hvis bygninger er solgt til andet brug og ikke længere benyttes af banen.

Ved Hornbæk Station sluttede banen i perioden 1906-1916. Her anlagdes tre hovedspor samt flere opstillingsspor, men da banen blev forlænget i 1916 blev flere af disse spor unødvendige og atter fjernet. Hornbæk var lige fra starten den station på Hornbækbanen, der havde flest passagerer.

Efter at banen blev videreført til Gilleleje og omdøbt til HHGB anlagdes i 1938 ca 1 km vest for Hornbæk et trinbræt: Horneby Sand Trinbræt. Allerede i 1916 var det næste stoppested på banen blevet anlagt: Kildekrog Trinbræt. Dette trinbræt var et af de bedst besøgte trinbrætter på banen og havde helt frem til 1961 billetsalg. Herefter kører banen ud af Helsingør Kommune imod Dronningmølle Station, Firhøj Station, Søborg Holdeplads, Østerport Holdeplads og Gilleleje Station.

Eksterne links

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Litteratur

Birger Mikkelsen: Den hyggelige Hornbækbane har i morgen kørt i 50 aar (Helsingør Dagblad d. 21. maj 1966)

A. Gregersen: Hornbækbanen 1906 til 1966, 1966

Birger Wilcke m.fl.: Hornbækbanen 1906-1916-1976, 1976

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006