Forskel mellem versioner af "Domsmand"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Oprettede siden med " =Regler for domsmænd= Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgrib...")
 
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 +
  
 
=Regler for domsmænd=
 
=Regler for domsmænd=
Linje 48: Linje 49:
 
(Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.
 
(Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.
  
Hvis du skal være nævning
+
Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk 4) Erik Stubtofts arkiv.
Regler for nævninge
 
 
 
Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere.
 
 
 
Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.
 
 
 
Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.
 
 
 
Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må man heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.
 
 
 
Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må nævningene kun have samtale eller forbindelse med dommerne.
 
 
 
I retssalen skal man som nævning love, at man vil følge sagen opmærksomt, og dømme som man finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.
 
 
 
 
 
==Sådan starter retsmødet==
 
 
 
I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.
 
 
 
Som nævning har man mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres. Du skal dog først bede om at få ordet af retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.
 
 
 
Som nævning skal man ikke forholde sig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.
 
 
 
Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.
 
 
 
Det er nævningene, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Voteringen sker i et lokale uden for retssalen under ledelse af retsformanden, der er sagens ledende juridiske dommer.
 
 
 
Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver man stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.
 
 
 
 
 
==Skyldsspørgsmålet==
 
 
 
Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.
 
 
 
For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge ud af seks og to juridiske dommere ud af tre stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge ud af ni og to juridiske dommere ud af tre stemme for.
 
 
 
Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet. Hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter oplyses.
 
 
 
Hvis nævningene sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.
 
 
 
 
 
==Straf og strafudmåling==
 
 
 
Hvis retten finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen.
 
 
 
Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.
 
 
 
Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal  de i fællesskab afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner den tiltalte skal idømmes. Det er retsformanden, der leder mødet.
 
 
 
Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.
 
 
 
Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og én dommer skiftevis stemmer. Nævningene stemmer først.
 
 
 
I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.
 
 
 
 
 
Regler for domsmænd
 
 
 
Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Domsmænd medvirker ikke, når sagen fremmes som en tilståelsessag.
 
 
 
De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og domsmænd. Den slags sager kalder man domsmandssager.
 
 
 
I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand.
 
 
 
I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand.
 
 
 
Som domsmand får man først sagens anklageskrift at se, når man møder i byretten. I landsretten vil man få udleveret en kopi af byrettens tidligere afsagte dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen.
 
 
 
Som domsmand skal man underskrive en erklæring, hvor man lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten. Domsmanden underskriver på, at man vil dømme ud fra det, man finder bevist - og at man vil følge loven.
 
 
 
Sådan starter retsmødet
 
Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen. Som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.
 
 
 
Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt. Derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere.
 
 
 
Hvis domsmanden gerne vil have flere oplysninger, kan domsmanden stille spørgsmål, men skal først bede om ordet hos retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.
 
 
 
Efter bevisførelsen
 
 
 
Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.
 
 
 
Når man er domsmand, deltager man i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere.
 
 
 
Som domsmand medvirker man ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.
 
 
 
Skyldsspørgsmålet
 
 
 
Som domsmand skal man tage stilling til, om den tiltalte er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Domsmanden kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed. 
 
 
 
Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes.
 
 
 
Når domsmanden skal bedømme sagen, må der kun lægges vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, man skal læse på, inden man møder i retten.
 
 
 
Straf og strafudmåling
 
 
 
Domsmanden er med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget.
 
 
 
(Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.
 
 
 
Hvis du skal være nævning
 
Regler for nævninge
 
 
 
Domsmænd medvirker ikke i nævningesager, hvilket omfatter sager, hvor der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller længere.
 
 
 
Sager om overtrædelse af straffelovens vedr. dokumentfalsk, narkohandel, tyveri, mandatsvig, eller afpresning af særligt grov beskaffenhed), skattesvig af særligt grov karakter eller hæleri af særligt grov beskaffenhed, behandles dog af domsmænd, selvom strafferammen er over 4 år.
 
 
 
Når man er nævning, sidder man sammen med sagens øvrige nævninge i retslokalet, men adskilt fra sagens juridiske dommere.
 
 
 
Nævninge sidder placeret i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Nævningene må ikke tage dokumenterne med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må man heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem.
 
 
 
Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må nævningene kun have samtale eller forbindelse med dommerne.
 
 
 
I retssalen skal man som nævning love, at man vil følge sagen opmærksomt, og dømme som man finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning skal stående og hver for sig svare: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.
 
 
 
Sådan starter retsmødet
 
I byretten indledes en nævningesag ved, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten indledes sagen ved, at byrettens dom bliver læst op. Herefter redegør anklageren kort for tiltalen, og så begynder bevisførelsen. Den tiltalte bliver afhørt først, og herefter afhøres eventuelle vidner. Sagens væsentlige dokumenter vil også blive lagt frem og gennemgået.
 
 
 
Som nævning har man mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres. Du skal dog først bede om at få ordet af retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.
 
 
 
Som nævning skal man ikke forholde sig til spørgsmål eller forhold, der har med selve forløbet af retssagen eller selve bevisførelsen at gøre.
 
 
 
Skyldsspørgsmålet
 
 
 
Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Det kalder man proceduren. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.
 
 
 
Det er nævningene, der sammen med sagens øvrige nævninge og sagens juridiske dommere afgør, om tiltalte er skyldig eller uskyldig. I nævningesager bliver skyldsspørgsmålet afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Voteringen sker i et lokale uden for retssalen under ledelse af retsformanden, der er sagens ledende juridiske dommer.
 
 
 
Hver dommer og hver nævning har en stemme. Som nævninge afgiver man stemmer først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.
 
 
 
Skyldsspørgsmålet
 
Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. I kendelsen skal det være oplyst, hvor mange nævninge og juridiske dommere, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.
 
 
 
For at en tiltalt kan blive dømt i byretten, skal mindst fire nævninge ud af seks og to juridiske dommere ud af tre stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge ud af ni og to juridiske dommere ud af tre stemme for.
 
 
 
Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet. Hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter oplyses.
 
 
 
Hvis nævningene sammen med sagens juridiske dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.
 
 
 
Straf og strafudmåling
 
 
 
Hvis retten finder tiltalte skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen.
 
 
 
Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.
 
 
 
Herefter træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal  de i fællesskab afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner den tiltalte skal idømmes. Det er retsformanden, der leder mødet.
 
 
 
Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.
 
 
 
Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og én dommer skiftevis stemmer. Nævningene stemmer først.
 
 
 
I landsretten stemmer tre nævninge og én dommer på skift. Hvis der er lige stemmetal om strafudmålingen, så gælder det resultat, der er bedst for den tiltalte.
 
 
 
 
 
Kilder:
 
 
 
[[Kategori: Domsmand]]
 
 
 
 
 
Redaktion: estubtoft@gmail.com
 

Nuværende version fra 14. okt 2023, 10:33


Regler for domsmænd

Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Domsmænd medvirker ikke, når sagen fremmes som en tilståelsessag.

De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og domsmænd. Den slags sager kalder man domsmandssager.

I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand.

I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand.

Som domsmand får man først sagens anklageskrift at se, når man møder i byretten. I landsretten vil man få udleveret en kopi af byrettens tidligere afsagte dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen.

Som domsmand skal man underskrive en erklæring, hvor man lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten. Domsmanden underskriver på, at man vil dømme ud fra det, man finder bevist - og at man vil følge loven.


Sådan starter retsmødet

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen. Som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt. Derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere.

Hvis domsmanden gerne vil have flere oplysninger, kan domsmanden stille spørgsmål, men skal først bede om ordet hos retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.


Efter bevisførelsen

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når man er domsmand, deltager man i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere.

Som domsmand medvirker man ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.


Skyldsspørgsmålet

Som domsmand skal man tage stilling til, om den tiltalte er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Domsmanden kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed. 

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes.

Når domsmanden skal bedømme sagen, må der kun lægges vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, man skal læse på, inden man møder i retten.


Straf og strafudmåling

Domsmanden er med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget.

(Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk 4) Erik Stubtofts arkiv.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.