Regler for domsmænd

Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Domsmænd medvirker ikke, når sagen fremmes som en tilståelsessag.

De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og domsmænd. Den slags sager kalder man domsmandssager.

I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand.

I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand.

Som domsmand får man først sagens anklageskrift at se, når man møder i byretten. I landsretten vil man få udleveret en kopi af byrettens tidligere afsagte dom i sagen. Dommen indeholder også tiltalen.

Som domsmand skal man underskrive en erklæring, hvor man lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten. Domsmanden underskriver på, at man vil dømme ud fra det, man finder bevist - og at man vil følge loven.

Sådan starter retsmødet

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren eventuelt give flere oplysninger om sagen. Som regel går man straks videre til at se på beviserne i sagen.

Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt. Derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere.

Hvis domsmanden gerne vil have flere oplysninger, kan domsmanden stille spørgsmål, men skal først bede om ordet hos retsformanden. Retsformanden er sagens ledende juridiske dommer.

Efter bevisførelsen

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når man er domsmand, deltager man i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere.

Som domsmand medvirker man ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Skyldsspørgsmålet

Som domsmand skal man tage stilling til, om den tiltalte er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Domsmanden kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt, dvs. med vilje, eller om der er tale om strafbar uagtsomhed.

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes.

Når domsmanden skal bedømme sagen, må der kun lægges vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, man skal læse på, inden man møder i retten.

Straf og strafudmåling

Domsmanden er med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget.

(Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk 4) Erik Stubtofts arkiv.