Thyra

Hjulfærgen Thyra. Indsat 1893

I 1893 byggede Burmeister & Wains Skibsværft i København en ny hjulfærge med 1 jernbanespor til Helsingør-Helsingborg overfarten.

Færgen blev navngivet Thyra efter prinsesse Thyra (1853 – 1933), Christian IX´s yngste datter.

Den blev afleveret i april 1893 og indsat på ruten, hvor den sejlede indtil 1898. Herefter blev den flyttet til Masnedø – Orehoved overfarten, hvor den var i drift helt frem til september 1937, hvor den blev ophugget efter indvielsen af Storestrømsbroen.