Søgeresultater

...g har. I løbet af 1980’erne forsvandt de sidste erhvervsfiskere fra havnen og i dag anvendes havnen stort set kun af lystbåde. [[Kategori: Havne og færgefart]]

...færge Helsingborg. Den blev søsat i august 1902 under navnet ”Helsingborg” og var den første skruedrevne dobbeltenderfærge i DSB-flåden. ...ne type er bygget ens i begge ender, så de kan sejle lige godt både fremad og baglæns. De behøver således ikke at svaje (vende) under overfarten.

...løbsplads for [[havnefærgen]]. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv. ...kran, som blev istandsat og malet og i dag står som et vartegn ved havnen og minder om Helsingørs tidlige industritid.

...viklet af bådebyggerne Jens Carl Hansen (fra Skotterup) og Jens Svendsen - og er blevet bygget helt frem til slutningen af 1990'erne. ...ohansen. Efter bådebygger Bannebjerg overtog Frode Willumsen bådebyggeriet og drev det frem til 1971, da Jens Svendsens oldebarn, bådebygger Bjørn Ande

[[Billede:Orehoved_1.jpg|right|thumb|250px|Dampfærgen Orehoved. Bygget i 1916 og sejlet på HH-overfarten under navnet Kärnen fra 1950.]] [[Billede:Kaernen_1.jpg|right|thumb|250px|Jernbane- og bilfærgen Kärnen. I drift 1950 til 1970.]]

...ænd''' og kadrejere, som stod for den lokale transport til søs af personer og varer. ...at være færgefarten fra Helsingør til Helsingborg og til København og til og fra skibene, der lå ankret op på reden ved Helsingør.

...egrænsninger for størrelsen på bådene og man ønskede at få bygget en mole og lande med større både. Allerede dengang var man klar over at det var imod naturen at bygge en havn, og man har lige siden måtte kæmpe mod tilsandingen.

...Snekkersten Kro]], men da den skulle fungere som havn for både Snekkersten og Skotterup, blev placeringen den nuværende: ud for "Hildasminde". Havnebygg ...ter J. Willumsen, Wilhelm J. Willumsen, Jens Jonassen, Jens Peter Thagesen og Børge Børgesen.

...mmistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads. ...onsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.

...dtryk. Det vil sige, at skibet til ankers holdes i bevægelse af vind og sø og strøm, så ankerkæden holdes strakt. ===Strøm, vind og vanddybde===

==Færgefart i middelalderen== ...af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

...gør. Her lå det godt pakket ind i presenninger med udsigt til [[Kronborg]] og lignede et håbløst tilfælde. Men arbejdet gik sin stille gang inde bag d ...r hver sommer sejles charterture. Efter en dyr, langstrakt, gennemgribende og omfattende restaurering var S/S Bjørn en skønne dag forvandlet til et smu

...ige århundreder. Der var ingen naturlig beskyttelse i forbindelse med byen og det strømfyldte Øresund. Hidtil havde skibe kunnet anløbe de mindre anl ...der var visionær nok til at indse vigtigheden af en stor havn i Helsingør og som utrættelig energi arbejdede på at etablere en sådan. Men efter [[Kar