Sandgaarden

Sandgaarden sne.jpg


Sandgaard (senere Hornbækgaard) er muligvis den ældste af Hornbæks gårde. Den bærer på gamle måleblade betegnelsen "gård nr. 3 i Hornbæk". Første kendte ejer er Franz Skriver, årene 1584-87, hvor gården formentlig blev bygget. Mads Poulsen og defter sønnen var ejere i 1700-tallets første årtier, muligvis længere.

Gården ændrede ved tinglysning navn fra Sandgaard til Hornbækgaard i 1912. Gården bar på den tid alligevel i folkemunde navnet 'Sandgården', eller 'Tandgården' (efter en tandlæge, som overtog ejendommen i starten af 1900-tallet). På Generalstabens måleblad 1857 betegnes gården "Sandlyst", men gårdens historie med sandet har ikke været den rene lyst. Sandgaarden er en af de gårde, der undgik at blive sandet til i 1700- og 1800-tallet, og som Hornbæk Plantage blev anlagt for at beskytte, først gennem forstmand Røhls indsats, støttet af kongen.

Jacob Olsen, Sandfoged og Skovfoged 1820-1850, overtog ifølge ejerlisten Sandgaarden i 1860, formentlig som aftægtsbolig. Der har været formodninger om, at Sandgaardens eget navn netop var knyttet til sandfogedernes virke, men det er ikke sandsynligt (ejerlisten stemmer ikke med skov- og sandfogederne i 1700- og 1800-tallet). Selv om det har været almindeligt, at gårdene bar kaldenavne efter deres ejere, er det ikke sandsynligt at Sandgaarden har været Sandfogedens arbejdssted. Det var derimod nabogården Hornbæk Sandhus fra 1739 (Hornbæk Sandfoged Huus, Hornbæk Sand Huus, eller Hornbæk Plantagehus).

Sandgaard stolpen lo.jpg

Den nuværende hovedbygning optræder ikke på 1700-tals kort, men findes på kort fra 1857 og frem. Den hovedbygning som brændte i 1964 (og derefter genopført) var dermed ikke nødvendigvis oprindelig. Ved denne brand gik også den nordvest-længe tabt, som var en del af den oprindelige gård.

Ejendommen på Hornbækgårdsvej 2 brændte igen i 2005 og er genopført.