Kolonihaveforeningen Julianelund

Navnet på Havekolonien Julianelund stammer fra den tidligere ejer af frugtplantagen P.O. Suhr. Han accepterede, at grundejerforeningen fremover måtte benytte navnet Julianelund. Kolonihaveforeningen – som kalder sig selv for en grundejerforening – blev etableret i 1967, da Julianelund gamle frugtplantage blev udstykket i 54 (senere 55) parceller på mindst 800 m2 hver samt et fællesareal af samme størrelse som alle parcellerne til sammen. Alle grundene blev udmatrikuleret. Men arealet er en del af et areal, der af Staten er udlagt til korridor for trafikken i forbindelse med en evt. Øresundsbro fra Helsingborg til Helsingør.

Fra starten meddelte Tikøb Sogneråd tilladelse til at opføre huse, som maksimalt måtte være på 16 m2. I 1974 søgte foreningen om, at husene måtte tillades en størrelse på 40-45 m2 samt at kolonisterne måtte overnatte i husene både sommer og vinter – men ikke som helårsbeboelse. Året efter godkendte Helsingør Kommune, at husene måtte være 24 m2 og dertil udhuse på i alt 10 m2. Der blev ved samme lejlighed givet tilladelse til, at der kunne opføres et fælleshus for kolonihaveforeningen.

Der blev fra starten lagt mange kræfter i at få skabt et smukt område med så græs og beplantning af fællesarealerne. Vejene blev asfalteret, der blev indlagt el og vand i husene. (kloakering er ikke foretaget endnu).

Da kolonihaveloven i 2001 blev vedtaget af Folketinget blev det bestemt, at hvis en kommune ville indmelde et kolonihaveområde som varigt, skulle det ske inden en bestemt dato. (1. november 2001). Havekolonien Julianelund blev – i modsætning til de fire ”kommunale” haveforeninger – ikke indmeldt som varig. Julianelund er derfor, hvad man i lovens forstand kalder en ikke-varig kolonihave. Alligevel er haverne i Julianelund omfattet af kolonihaveloven, men altså uden kommunal erstatningspligt. Her er det i givet fald Staten, der skal træde til, men ikke med samme forpligtelse som kommunen har over for varige kolonihaver.

(Se også under vejnavnet Julianelund)